Høns og farver - lys

[Vibeke]

 Har læst at høns ikke kan se rødt lys, og det derfor er meget lettere at "ordne" høns , når man har rødt lys i hønsehuset.
Er det en "and" , eller passer det ?   

Så er jeg ved at kalke huset, og kommer til at tænke på, hvad farver hønsene ville foretrække, hvis de kunne vælge.
tror, at man skal holde sig fra hvidt og nok holde sig til ret mørke jordfarver, men det er bare en fornemmelse.
Hvad har i andre af erfaringer ? 

Vibeke

[MartinJ]

Fjerkræ ser rødt lys aldes glimrende, meget bedre end mennesker.
Det røde lys er desuden det der sætter gang i hormonerne og kønsudviklingen. Høner og haner der er blev lidt "trætte" kan fyres op under med rødt lys. Det røde lys er det mest energirige lys og når derfor længst ind i hjernen, hvor det påvirker hormondannelsen.

Det er ganske vist! Selv i Amsterdam har de regnet den ud.

Fjerkræ vil foretrække en blandig af hele spektret - altså fra det ultraviolette over blå, grøn gul og rød. Hvis man ha rneonrør i hønsehuset, er kan man vælge de såkaldte bioluxrør. Glødepærer er bedre end lavenergi.
Blåt lys stimulerer væksten (og testikelvægt!). Grønt og gult virker beroligende og rødt som sagt.

Fjerkræ ser bedre ved farver i yderenderne af spektret (UV og rød), men dårligere i midten (gult og grøn)

[Bjarne Andersen]

De erfaringer jeg har med farver stammer fra besøg hos prydfjerkræopdrættere og erfaring fra min egen store voliere.

De farver der stesser  fuglene mindst er mørke farver som grøn sort og mørkegrå.

De farver der stesser mest er hvid og gul, herefter rød og blå.

Så snart der er besøg i min voliere kan man tydelige mærke at der er forskeld på hvilke farver folkes tøj har. Bare en hvid kasket kan give strees. Det der er problemet når flere fugle er samlet i en stor voliere er at hvis en bliver stesset bliver alle det, selv vagtlerne der går i bure bliver påvirket.
Jeg har selv prøvet at være med på en aftentur til en fasanopdrætter. Jeg have en rød jakke på og måtte holde en afstand på et halvt hundre meter til volierene da de blev helt tossede hvis jeg kom nærmere, hvorimod de i mørkt tøj ikke gav nogle problemmer.
Nu er der forskeld på om det er noget levende der bære farverne eller det er en væg eller et lys.
Teorien om rødt lys og ynglelyst lyder spændende og jeg vil helt sikker afprøve det på et tidspunkt.

Mange menesker er heller ikke klar over at man optager lys via huden og at de små hurtige blink fra et neon rør er skadelige og virker forvirende på organismen. Man kan montere en elektronisk balast og problemmet er løst. Farven på lyset er også som Martin oplyser ikke helt uvæsentlig for trivslen blandt dyr og mennesker.
Håber i kan bruge et eller andet i det skrevne.

[Vibeke]

tak for 2 gode svar 

så er der ingen vej udenom at holde en lygte i den ene hånd og gribe en høne med den anden, når den skal have smurt ben.  Det er i hvet fald det der giver mindst uro i flokken, selvom ofret skriger lidt op.

Varm gyldenbrun havde jeg tænkt mig nederst på væggene, og lysere højere oppe; så kan man sætte blåsten til kalken, det skulle give en grøn farve, det kunne da være godt til loftet.

Må vist prøve mig lidt frem. 
Vibeke

[Bjarne Andersen]

Jeg har gået og tænkt lidt over det skrevne, og da det går ud på at give hønsene optimale og trykke omgivelser også via. farven på vægene som de færeste tænker på. Det har da også givet mig noget at tænke over. Især om man skal skifte den kolde hvide farve ud med anden farve.

Det jeg har gået og funderet over er at de farver som de ville have været omgivet af i naturen, er måske de mest optimale. I så fald må mættede grønne farver i forskellige nyancer, eller brunlige jordfarver være optimal

[ina.....]

De resultater i evt. må komme frem med, vil jeg gerne  se på billeder.
Jeg forestiller mig nogle frygtelig mørke rum, hvor jeg egentlig ikke forstiller mig at levende dyr vil trives, men det må jo komme an på en prøve.

[Bjarne Andersen]

Til Ina.
Jeg kan kun give dig ret i at det kanbliver nogle mørke og dystre rum og det vil ikke være rum som dyrene skal opholde sig i permanen. Det der vil være vigtig i denne sammenhæng er at der er nogle store vinduspartier der giver masser af lys, da meget af lyset sluges af de mørke farver og jo mørkere jo mere lys udefra.
Det optimal vil være at måle lyset der hvor Bankiva eller Sonnarhønen lever og så skabe samme forhold for hønsene. Jeg mener ikke at dette er nødvendig men i yderste konsekvens vil det være den optimale løsning.
Man behøver heller ikke at vælge de mørkeste farver.
Hønsehuset er for det meste et sted hvor hønsene kun er når de skal sove og i den forbindelse har farverne nok mindre at sige, modsat hvis de opholder sig her permanent.
Det er nok mere vigtigt at der er nogle buske og beplantning i hønsegården så de har mulighed for at finde skygge og tryghed under buske og lignende. Men der er ingen tvivl om at farver og tryghed hænger sammen. Samt at hver farve indvirker på hvert sit felt. Dagslys indeholder jo alle farver i en blandingt, som ikke altid er lige let at ramme med kunstig lys.
Jeg tror også samtidig at det har mindre at sige hos hønsene der går frit, end hos vilde fuglearter der holdes i fangenskab.
Her er det sådan at nogle arter er mest tryg ved at der er åben omkring dem så de har godt udsyn. Dette gælder især fugle der lever i ørkner og andre meget åbne områder, modsat de der lever i regnskov.
Man kan aldrig opnå 100 % optimale forhold, men man kan forsøge at lave så optimale forhold som muligt.
Høns og andet amfjerkræ har været så længe i fangenskab at de har midstet mange af deres naturlige instinkter og derfor vil kravene ikke være så store, som hos arter der lever i naturen.
Men et spændende område er det og der er et utal af krav fra art til art.
Jeg kan nævne et andet tilfælde der ikke har så meget med farver at gøre men fugt.
Vagtler der lever på stepper og tøre områder kræver både der hvor de opholder sig og ruger meget tørre forhold. Hvis man holder de Europæiske vagtler mf. under samme forhold vil man aldrig få noget ud af det, da de kræver fugtig bund båden i forbindelse med opholdssted og rugning. Nogle vagtel arter kræver at deres føder er konstant fugtige, da de ellers vil bukke under. Hvis man ikke ved dette vil opdræt og hold af disse arter ikke lykkes.

[Finn Jensen]

Høns har sværere ved at se rødt lys end blåt lys med øjnene. Høns har nogle lysfølsomme hjerneceller som påvirkes af rødt lys. Men lyset trænger igennem hjernen og påvirkningen sker ikke igennem øjnene (prøv at holde en lommelygte for hånden og se at det er det røde lys trænger igennem hånden). Høns bruger "kolde farver" (hvid, blå) til at se med, men de "varme farver" er nødvendige for udviklingen. Men den kommer ikke igennem øjnene.

[Tommy Andersen]

Som jeg læser i nogle af indlæggene, så skulle man kunne fremme æglægningen og befrugtningen ved at sætte rødt lys op i hønsehuset i løbet af vinteren, det vil jeg gøre det lidt nemmere at få kyllinger tidligt på året.

Tommy

[Bjarne Andersen]

Vil det sige at hvis man hænger en rød varmelampe op ser kylligerne ikke den samme skarpe røde farve som menesker ser.

[Finn Jensen]

Det er kringlet at formulere det her...

Det menneskelige øje er mest følsomt ved grønt lys, ved andre farver skal der mere effekt til for at give  det samme lys (eller rettere at det bliver opfattet af øjet som det samme). Mennesker opfattter blåt og rødt dårligere end grønt. Hvis mennesker ser grønt lys som 100%, så er blåt på ca. 30% og rødt på ca. 20%.

Høns har det på samme måde, de ser også grønne farver bedst og blå og røde dårligere.

I forhold til mennesker, ser høns bedre over (næsten) hele farvespektret. Mennesker ser meget dårligt i rødt lys (de 20%), høns ser kun "lidt" dårligt, men stadig bedre end mennesker.  Hvis høns ser grønt lys som 100%, så er blå ca. 90% og rødt 70%.

Så det nytter ikke at bruge rødt lys for at fange hønsene, du ser dårligere end dem i det røde lys (forholdsvist). Så mener jeg også at for meget rødt lys kan føre til kannibalisme, så ikke for meget af det selv om det gavner på andre områder.

En rigtig god artikel om lys og høns er i tidsskriftet:-

British Poultry Science (1999) 40: 332–339,Spectral sensitivity of the domestic fowl (Gallus g. domesticus) N. B. PRESCOTT AND C. M. WATHES.

Tidsskriftet kan lånes via biblioteket, der er flere biblioteker der har dette tidsskrift og det kan bestilles  hos alle biblioteker i Danmark. Det er forøvrigt et tidsskrift med en ufattelig masse information, selvfølgelig mest i forhold til "industrielt" fjerkræ, men mange af de ting kan jo også bruges i blandt hobbyfjerkræ.

[MartinJ]

Jeg vil understrege at jeg har anbafalet at bruge lys med en blanding af alle farver. Det vil være uheldigt at bruge en aller få farver. Biolox eller fuldspektret lys er godt.

Jeg er noget overrasket over at påvirkningen af det røde lys ikke sker gennem øjnene, det var jeg ellers ret sikker på. Det røde lys er meget energirigt og vil påvirke hypotalamus og stimulere dannelsen af hormoner. Alt lys og alle farver opfattes af celler i øjets retina, afhængig af farve og intensitet, påvirkes dyret heraf.

[Susanne Ebbe]

Dvs. at det er den laksefarvede kalk i mit hønsehus der gør at æglægningen er i minus og hønsene skrukker.. Hormonerne raser 

Vi må straks i gang med hvidtekosten så...