Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Elpres efter 28 Juni , 2018, 16:17

Titel: Hvid høne
Indlæg af: Elpres efter 28 Juni , 2018, 16:17
Jeg har længe haft hvide dværg silkehøns og pludselig er en af mine kyllinger blevet lidt anderledes end de andre. Istedet for de her silke agtige fjer har denne kylling rigtige fjer. Den har 5 tæer og er kridhvid men mangler de rigtige fjer.
Jeg vil prøve at tage et billede af den snarest.
Men måske nogen kan give et bud på hvad der er sket?
Titel: Sv: Hvid høne
Indlæg af: Lene Lestat efter 28 Juni , 2018, 18:07
Har du andre høns end silkehønsene?
Titel: Sv: Hvid høne
Indlæg af: Elpres efter 28 Juni , 2018, 18:13
Har du andre høns end silkehønsene?

Ja men I separat indhegning.
Titel: Sv: Hvid høne
Indlæg af: Margrethe efter 29 Juni , 2018, 13:59
Den fjerdragt silkehøns har, er på et eller andet tidspunkt opstået ved en mutation, der så er blevet avlet videre på. Muterede dyr kan godt få afkom, der "muterer baglæns". Det vil sige tilbage til naturtilstanden  eller noget helt tredje. Det er sådan nye racer - og efter millioner af år - nye arter opstår.

Der kan også være sket det, at i nogle generationer tilbage er der blevet krydset en anden race ind for at få en bedre hvid farve, størrelse eller alle mulige andre grunde. Pludselig popper træk fra de indkrydsede racer op igen.
Titel: Sv: Hvid høne
Indlæg af: Elpres efter 29 Juni , 2018, 14:01
Den fjerdragt silkehøns har, er på et eller andet tidspunkt opstået ved en mutation, der så er blevet avlet videre på. Muterede dyr kan godt få afkom, der "muterer baglæns". Det vil sige tilbage til naturtilstanden  eller noget helt tredje. Det er sådan nye racer - og efter millioner af år - nye arter opstår.

Ok, så kan jeg godt sælge den som silkehøne, hvor jeg selvfølgelig nævner at den har alm. fjer?
Titel: Sv: Hvid høne
Indlæg af: Bente E. efter 29 Juni , 2018, 20:10
Jeg ville sortere den fra, for den bør ikke indgå i avl.
Titel: Sv: Hvid høne
Indlæg af: Margrethe efter 29 Juni , 2018, 20:24
Hvis nogen kan have fornøjelse af at have den gående, for ungernes skyld eller bare hygge, så gør den gavn på egen måde. Men jeg ville ikke sælge den som en silkehøne, da deres splittede, pelsagtige, fjer er kardinalpunktet over alle for netop den race.