Hej Helle K
Jeg må lige studere de røde klatter lidt nærmere. Der er også grønne klatter, men heldigvis er der flest normale klatter. Kyllingerne er både sultne og tørstige og alle er lige dovne/aktive. Jeg synes ikke, de ser syge ud.
Nu har jeg købt Kinesisk Malurt kapsler, som dem i dit link. Kyllingerne spiser 4-5 kg foder dgl., så behovet er ca 1 gr Kinesisk Malurt pr dag (200 mg K.M. x 5 kg foder). 1 kapsel indeholder 0,5 gr, så det er 2 kapsler til hele flokken pr dag. Jeg vil give dem 1 kapsel x 2 dgl.
Jeg har skilt kapslen ad og blandet indholdet med 2 kopper grovvalsede havregryn og A38 - en halvtør blanding og serveret det på en stor bakke, så alle kunne komme til fadet. De kunne godt lide det og spiste pænt op.
Hvor længe mon de skal have det? I 3 dage, som i artiklen om hønerne "Rød, Blå og Gul"? Måske skal jeg bare stoppe nogle dage efter, at alle klatter er pæne igen.
Jeg har snakket med kyllingeforhandleren, som foreslog at jeg skulle slagte dem nu, da de har nået slagtealderen for den slags kyllinger hos nogle opdrættere. Det kunne jeg måske overveje, når de er helt medicinfri. Mon de er det et par uger efter indgift af coccidiose medicin? Må vi mon spise en kylling, der får Kinesisk Malurt?
Jeg har også snakket med en dyrlæge, som kunne udskrive coccidiose medicin til ca 1000 høns. Jeg undersøgte prisen på medicinen, 850 kr og 500 kr for konsultationen. Så jeg håber, at Kinesisk Malurt virker
Jeg ved, at jeg har mange spørgsmål og jeg er rigtig glad for de supergode svar, jeg har fået.