Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Arvelighedslære => Emne startet af: maja1981 efter 03 Juli , 2013, 17:32

Titel: splash
Indlæg af: maja1981 efter 03 Juli , 2013, 17:32
jeg har fået lidt splash kyllinger i år (fra blå hane og et par blå høner har jeg bla.)

jeg beholder 1 eller 2 af disse hønekyllinger. skal siges at de er efter farvemixede forældre.
jeg beholder en splash hane fra købte rugeæg (hanen er efter guld blårandet wyandot, og nu er mit spørgsmål.

den hane på de splash høner - hvad giver det af kyllinger til næste år, splash?

og vil hanen på guld sortrandet høner give rent guld blårandet kyller , eller kan de blive sortrandet også? jeg går ud fra de ikke kan blive splash da hønerne er sorte, men det er måske forkert?


mener at kan


Titel: Sv: splash
Indlæg af: Lene Lestat efter 03 Juli , 2013, 18:08
Det der nok bliver en ukendt faktor er at hønerne er efter farvemixede forældre, så der kan nok forventes lidt af hvert.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Rudy efter 03 Juli , 2013, 18:34
Hvis det havde været avl med "rene farver" så ville den teoretiske fordeling med avl med Blå, Sort og Splash være gældende. Kan ses på www.orpington.dk under avl med Blå.
Men når der er tale om farvemix, så er det tilfældighederne der råder og man kan ikke vide hvad farve afkom præcis bliver, som Lene så rigtigt skriver.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 03 Juli , 2013, 19:19
Nu kan jeg ikke sige hvad de præcis får af farver og tegninger, men splash på splash giver 100 % splash og splash på sort giver 100 % blå. Det er grundfarverne så må du se om der også kommer lidt guld eller sølv eller blandinger i farverne derimellem.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: maja1981 efter 03 Juli , 2013, 19:24
ok, tak for svar, netop det jeg kunne bruge frank.

ja de farvemixede høner kan jo give noget forskelligt farve i.

det var mere om splash plus splash gav splash og hvordan det var med de rene farver.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Turbomoster efter 03 Juli , 2013, 19:26
Undskyld, sikkert et dumt spørgsmål, men jeg er helt ny og vil meget gerne vide, hvad en Splash kylling er for noget ???   8)
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Rudy efter 03 Juli , 2013, 19:32
Splash er en af de 3 farver en paring af Blå x Blå giver. Den korte forklaring på hvordan farven ser ud, er at det er en sort/blå spættet. Der er vist en på www.orpington.dk under dværge.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 03 Juli , 2013, 19:33
Jeg kan se at du har Blå Dværg Wyandotter i din undertekst og dem vil du kunne lave splash med.

Nå men for at forklare det er blå faktisk en hvid fjer med en hel masse små sorte pletter som for os giver den blågrå farve de har. Hvis dyret er mørk i den blå farve ligger pletterne tættere og der er flere af dem og hvis dyret er lyst ligger pletterne længere væk fra hinanden og der er fære af dem.

Splash er et dyr der har fået det blå gen dobbelt. Det vil sige stadig den hvide fjer, men nu er der mange fære sorte prikker og der er væsenlig længere imellem dem og derfor ser dyret lige pludselig mere hvid ud i det, med nogle få farvede pletter hvor prikkerne ligger tæt.

Håber det var en forståelig forklaring.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Turbomoster efter 03 Juli , 2013, 19:42
Hej Frank - tusind tak for en meget fyldestgørende forklaring og ja jeg har 2 blå høner og 1 hane - jeg fik at vide af sælger (Han udstiller) at den ene høne er lidt for mørk og den anden + hanen er lidt for lyse, men at kombinationen af den lyse hane og den mørke høne, ville give perfekte blå kyllinger - jeg har jo også 2 sorte høner, så hvordan vil det se ud, hvis jeg nu delte dyrene op, og lod de sorte og blå gå sammen og så satte en gul hane til de to gule og to hvide høner ??
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 03 Juli , 2013, 19:47
Blå X Blå giver 50 % blå, 25 % sorte og 25 % splash

Blå X Sort giver 50 % blå og 50 % sorte

Gul X Gul giver 100 % gule kyllinger

Gul X Hvid kan være svært at sige hvad der vil komme ud af, da gul kan bestå af mange forskellige farver/sammensætning af gener og hvid er ved Wyandotter vigende overfor andre farver. Så tror hvis der lægger sort bag den hvide farve at kyllingerne vil blive sorte med noget guldgult tegning på sig især halsbehænget, men det er svært at sige når der kan lægger mange forskellige gener bag.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Turbomoster efter 03 Juli , 2013, 20:25
Tak igen Frank - så er det jo helt perfekt med sort og blå - Jeg ved med sikkerhed, at min opdrætter KUN avler med rene farver og derfor kun med rent hvide sammen, så der skulle ikke være mixede farver i dem jeg har  /o - det er så bare mig der syntes at 4 stammer nok er lige i overkanten lige nu, men måske på sigt, man bliver jo bidt af det her og hold da op hvor er sådan nogle høns da hyggelige  /o
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 03 Juli , 2013, 22:26
Blå X Hvid vil nok give sorte og blå kyllinger, som har et gen for hvidt. Det hvide gen kan ikke ses med det blotte øje og det skal være der dobbelt for at dyret bliver hvidt
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Hanned efter 03 Juli , 2013, 22:39
Spændende tråd den her :-) jeg forsøger mig med avl af blå dværgorpington, har fået både sorte,blå og splash som det ganske rigtigt giver. Randtegningen på de blå er ikke lige tydelig på alle. Hvad bør jeg arbejde med fremadrettet for at forbedre dette ??  Min tanke er at lave to stammer blå x blå samt sort x splash. Vil selvfølgeligt bruge de blå med den bedste randtegning. Kan man overhovedet spå om, hvilken af de to stammer som vil være bedst i forhold til bedst randtegning. 
Er meget ny i det her, så håber ikke mit spørgsmål virker altmfor tåbeligt.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 03 Juli , 2013, 23:07
De Blå kan du jo se hvad du har og derfor kan du langtsomt forbedre randtegningen forhåbenlig ved at vælge de bedste til videravl hver gang.
Splash på sort kan du ikke se hvordan de vil avle den blå farve så der kan man både være heldig og uheldig, men hvis de er i familie med de blå vil det nok blive noget lignede.
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Lene Lestat efter 04 Juli , 2013, 07:29
Men spættet er vel også forskellig alt efter om den er lavet på blå på blå eller guld blårandet på guld blårandet, sidstnævnte tror jeg bestem ikke skal bruges til avl af ren blå.

@ Turbomoster

Husk ikke at blande de gule ind i din blå og sorte avl. (hvis du altså vil avle dem rent).
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Turbomoster efter 04 Juli , 2013, 11:57
Hej Lene - skal nok passe på de gule, overvejer seriøst en gul hane til dem, men hvad så med de hvide, kan de gå med de gule ??
Titel: Sv: splash
Indlæg af: Lene Lestat efter 04 Juli , 2013, 15:30
Som Frank også skriver så er det umuligt at sige hvordan randtegningen på de sorte og spættede, som er ud af blå avl vil være. Så det er et sats at bruge disse dyr i den videre avl.
Blå er en meget svær farve og randtegning gør det ikke nemmere, snarere tværtimod.

MEN Wyandotter i farven blå skal IKKE være randtegnede. Med mindre det er guld blå-randede og der vil jeg bruge de bedst randede dyr og ikke dyr i "ren" farve.