Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Strid høne  (Læst 953 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Fru Heegaard

  • Bruger
  • Indlæg: 28
Strid høne
« Dato: 24 Maj , 2022, 09:28 »
Hej alle.

Vores flok var kommet ned på kun 2 høns (Stride og Hittehønen), så vi har udvidet med 2 mere. Men Stride er så strid, at jeg oprigtigt er bekymret for, om det er helt udelukket at sammenføre.

Stride var engang underhønen. Med ret meget hakkeri overtog hun førertrøjen og selvom min gamle førerhøne Nugget pænt accepterede at være sidst (af 3 dengang), så var Stride virkelig strid overfor den gamle indtil Nuggets død. Hun er ikke strid overfor Hittehønen.

Jeg har haft de nye og gamle adskilt af hegn og satte derefter de nye ind på pind om aftenen. Jeg forventede noget uro, men den stride høne er ekstrem. Hun jager dem rundt konstant og hvis hun fanger dem, fastholder hun dem mod jorden mens hun går helt hakke-amok. Jeg endte med at smide hende i haven og have de to nye og den anden gamle i gården.

Når jeg gør dette, er der totalt ro i gården. Hittehønen giver et forventet hak, hvis de unge bliver for kække, men det er ikke den vilde jagt.

I går endte en af de nye ved et uheld på ydersiden af hegnet og den stride høne fik fat i den. Jeg hørte spektaklet og kom ud. Der lå den unge høne helt mast flad med den store hakkende ovenpå. Jeg fik stoppet det og fik den stride høne sat i en transportkasse for natten.

Jeg er i vildrede om, hvad jeg skal gøre. Set i bakspejlet skulle jeg slet ikke have fået nye høns, før den stride var død. Men nu er de her og jeg er faktisk ret glad for dem. En nem løsning er at fjerne den stride permanent, men det synes jeg også er synd. Det er tydeligt at hun savner sin veninde og Hittehønen også gerne ud til hende. Omvendt orker jeg ikke, hvis hun aldrig bliver bedre. Skal jeg opdele hønsegården i to og sætte ekstra hus ind? Jeg havde ikke lige planer om to hønsehold. Hønsegården er meget stor, så der er rigeligt med plads til de kan undgå hinanden. Hvis altså Stride lader dem være.

Er det sandsynligt det bliver bedre, når hun nu aldrig blev rigtig god overfor min gamle høne? Der var det trods alt mindre end det er med de unge høns, men aldrig godt, som forholdet mellem Stride og Hittehønen er. Gode råd og ideer er velkomne.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 530
Sv: Strid høne
« Svar #1 Dato: 25 Maj , 2022, 10:18 »
Jeg tror, at jeg ville flytte Stride til suppegryden. Det er synd for de andre.

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 783
Sv: Strid høne
« Svar #2 Dato: 25 Maj , 2022, 17:06 »
Suppegryden er det bedste for alle parter  ::)

Offline Thomas S

  • Bruger
  • Indlæg: 32
Sv: Strid høne
« Svar #3 Dato: 26 Maj , 2022, 21:43 »
Jeg har stået med et lignende problem for ikke så længe siden, og jeg forsøgte ALT for at stoppe mobberiet. Alverdens tråde blev læst igennem og jeg forsøgte efter bedste evne, at stoppe hakkeriet.. Flere i min omgangskreds mente selvfølgelig at hovedet skulle af hende, men det nægtede jeg, da vores høns er "kæle"-høns og mobberet overfor os, er den sødeste tammeste høne, og vi ikke ville gi op på hverken den ene eller anden..
- Endte også med at bygge en ny hønsegård ved siden af de andres, men hvor de alle blev lukket ud på et større fælles område når vi stod op.. Det ændrede ikke det store, og der blev stadig jagtet og hakket løs, og mobberiet forplantede sig til at nogle af de andre også deltog i hakkeriet.. Jeg endte, mod min vilje, i desperation at flytte mobberen i et 1m2 mørkt rum med massere af mad og vand.. Hun sad der ca. 3-4 dage, og da hun blev lukket ud igen, havde hun ikke så travlt med at hakke løs. Hun er stadig en strid madamme, men ikke på samme måde. Måske det er forsøget værd..

Måske dine nye høns og din gamle, som ikke hakker, kunne finde lidt sammen, på de dage. Ved godt det ikke føles særlig rart eller etisk korrekt at gøre, men tænker alligevel det bedre end at tage hendes liv.. Alternativt skal man finde et andet sted til hende.. Men det er jo heller ingen garanti for at det bliver lykkeligt der
Maran, Wyandotte, Brahma, Cream Legbar, blandingshøns af: silke/faverolle, Maran/Isa, Sussex/araucana

Offline Fru Heegaard

  • Bruger
  • Indlæg: 28
Sv: Strid høne
« Svar #4 Dato: 27 Maj , 2022, 21:38 »
Tak for svar.

Vi startede med at have hende i haven og så puttede jeg hende i en transportkasse om natten. Efterfølgende har jeg givet hende 12 kvm af hønsegården og et midlertidigt hus. Der er hegn mellem hønsene i gården. De to gamle høns søger hinanden og prøver at putte sammen gennem hegnet. De ligger sig helt op af hegnet på hver sin side.

De unge går nu på pind hver aften, fordi de ikke jages ud. De følger Hittehønen rundt og når der puttes langs hegnet, så putter de med. Stride forsøger stadig at angribe gennem hegnet, men der e lidt sjældnere og "kyllingerne" (som vi kalder dem), er helt klar over at de er sikre pga hegnet.

Jeg har mest ondt af Hittehønen, som savner sin veninde, men det her er den bedste løsning for nu. Hun får en uge eller to som nabo i egen lejlighed inden vi prøver at fjerne hegnet igen.

Offline Fru Heegaard

  • Bruger
  • Indlæg: 28
Sv: Strid høne
« Svar #5 Dato: 10 Juni , 2022, 20:13 »
Den stride brød ind i indhegningen og forsøgte at slå de to nye ihjel. Den ene fløj op i et træ og den anden måtte jeg redde og efterfølgende sårbehandle. Den stride høne er ikke længere. Siden har der været total ro og idyl. Vi har hentet to nye høns mere og de er alle samenført helt uden problemer - blot med alm acceptable "hak i nødden", hvis de er for tæt på. Så en dejlig harmonisk flok på 5 :) tak for råd og tanker