Jeg håber at kunne få noget hjælp fra vores forum her. Vi har haft høns af mange omgange men hver gang er det afsluttet med at ræven er kommet forbi og op over et højt hegn og slået alle hønsene ihjel. Ikke denne gang. Vi har nu lavet en overdækket gård der er meget vel sikret. Vi har købt otte unge høner af forskellige racer Isa, Grünlægger, mörklægger, sort skovhøne, stribet skovhøne mv. Vi har haft dem en uges tid.
Jeg er vant til, at når jeg kommer med lidt rester fra køkkenet så kaster hønsene sig over lidt pasta rester, ris, rest af salat. Den her flok går hen til skålen og går videre?!? De spiser det simpelt hen ikke.
Vi fodrer med en alm økologisk æglægningsblanding, lidt foder piller og lidt korn ellers.
Hvordan får jeg lært mine høns en bredere smag?
Alle ideer modtages med kyshånd
Pft
Kristian