Kære alle,
tak for de søde og skønne kommentarer (elsker den med regnormen!) om vores gamle hund, Sika, som desværre ikke er mere. Og tak til Finn for at gøre hende den ære og værdighed at komme på forsiden af forum...
Hønen er en stor dværgwyandot-kylling - en af mine første høns, og som I kan se, foregik det i fred og fordragelighed med hunden. Lå hun på græsset fandt hun sig i, at hønsene tog de smådyr, som fluer eller lign. som satte sig på hunden. Der har aldrig været for 5 flade ører jagt i hende - andre væsener var til for at leve side om side med.
I gætter aldrig hvilken race det er - men måske en af dem..., men jeg vil kun kunne svare måske! Vi fik hende i Nuuk/Grønland, hvor vi boede en årrække. Hvalpenes moder var højst ubestemmelig, og faderen ukendt. Og hunden blev den bedste hund på jorden, indtil hun fik sukkersyge som 11 årig og vi lod hende få fred.
Vores nuværende hund har vi haft det sværere med at lære at lade hønsene være, men efterhånden går det. Den eneste høne jeg har mistet til andre dyr (7-9-13) var til vores store kat, han skulle lige se om han kunne 'nakke' en stor welsumer. Det kunne han så - og han har ikke værdiget dem et blik siden.
Mange hilsener til alle
Marianne