Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Carl-Erik Ravn efter 29 Januar , 2017, 14:06

Titel: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Carl-Erik Ravn efter 29 Januar , 2017, 14:06
Nu hønsegården alligevel er tom, og efter flere års brug, trænger til en opgradering (rævene er blevet lidt for nærgående med tiden) og udvidelse, er jeg så småt gået igang.

Jeg tænker at udlægge rio-net vandret 50 cm hele vejen rundt om gården, gravet "et halvt spadestik" ned, og 25 cm op til et vandret brædt. Men,  hvor lille maskestørrelse er nødvendig? (5, 10 eller 15 cm)

Jeg har mulighed for at sætte el-hegn rundt om hønsegården. Hvor højt over jorden anbefales det? En eller to tråde?
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: kaj efter 29 Januar , 2017, 14:32
Hej....god ide med rævesikring.
Her har jeg to tråde siddende udenpå 3x3" stolper, hvor den underste tråd sidder 10-15 cm over jorden, og den øverste 10 cm højere oppe. Jeg havde også en plan om at bruge rionet, bare lagt på jorden, så græsset ville holde på det, når det groede op, men, fik det aldrig gjort. El-hegnet virker fint. Har hørt ræven hyle en nat, da den fik snuden på.. /o
Jeg ville bruge 15x15 masker og, så en 8-10 mm tykkelse, såfremt jeg fik det ført ud i livet....god fornøjelse.
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Carl-Erik Ravn efter 29 Januar , 2017, 14:40
8 - 10 mm tykkelse? Mon ikke 4 mm kan gøre det  :)

Jeg kunne måske også godt nøjes med at udlægge det ovenpå jorden, men jeg skal alligevel have planeret lidt, og så er der motion i projektet  :P
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: kaj efter 29 Januar , 2017, 15:12
Jo, nedgravet vil det sikkert kunne gøre det. Lagt ovenpå jorden, vil ræven måske kunne flytte det stykke, og så grave under.....med mindre du får det gjort fast til noget...
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Gunni efter 04 Februar , 2017, 20:27
VI har kun et 130 cm hegn rundt om vores ænder og høns og så en stødhegns tråd i 15 cm højde. jeg har med sikkerhed hørt en rev være for tæt på en gang. Nu har vi kun haft det i ca. 6 md. men vi har ikke mistet nogen dyr.
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Carl-Erik Ravn efter 04 Februar , 2017, 20:42
Opdatering: Det ender med 50 x 50 mm galv. voliernet ø1,9 mm i 1,78 meter. Det monteres ca 20 cm over jord. Derfra og ned monteres et tilsvarende 0,8 meter volierenet, som bukkes ud og så det ligger lige under jordoverfladen.

Der monteres ~0,9 meter kyllingenet hele vejen rundt.

Der monteres el-tråd (~1,5 meter oppe), så ræven ikke kan klatre op i hegnet uden at ramme.

Hele gården dækkes med alm. hønsetråd, der løftes/holdes oppe så der er ståhøjde.

Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 06 Februar , 2017, 20:38
Det lyder som en fin og sikker hønsegård. Vi har lagt rionet ud i ca. 50 cm hele vejen rundt. Det blev hurtigt dækket af græs, og kan ikke ses mere.
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Carl-Erik Ravn efter 06 Februar , 2017, 20:44
... hurtigt dækket af græs ...

Ja, det kunne nok gå, men når nu jeg er i gang, så graver jeg lige tørven af. Jeg vil godt være HELT sikker på, det ikke kommer i vejen for havetraktoren. Og motionen er gratis.
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 06 Februar , 2017, 21:03
Ja, det kunne nok gå, men når nu jeg er i gang, så graver jeg lige tørven af. Jeg vil godt være HELT sikker på, det ikke kommer i vejen for havetraktoren. Og motionen er gratis.
Nemlig /o :D
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Carl-Erik Ravn efter 06 November , 2021, 17:02
Opdatering:
Jeg fik aldrig opsat stødtråd, men resten blev udført. Ræven har ikke haft en chance lige siden.
Titel: Sv: Rævesikring af hønsegård
Indlæg af: Gåsepigen efter 06 November , 2021, 21:44
Opdatering:
Jeg fik aldrig opsat stødtråd, men resten blev udført. Ræven har ikke haft en chance lige siden.

Tak for opdatering! Har du mulighed for at lægge et par billeder ind? Jeg vil meget gerne se, hvordan det kom til at se ud.