Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: toffemis efter 29 December , 2012, 12:03

Titel: alt om kalkuner??
Indlæg af: toffemis efter 29 December , 2012, 12:03
Først vil jeg sige "pænt goddag" til jer alle her på DFForum :)
Jeg er totalt uvidende og nok mere eller mindre "blondine" når folk taler om fjerkræhold.....

Men!
Jeg går med en lille drøm om at holde Kalkun(er?)

Jeg har hele morgenen søgt rundt på nettet, men jeg kan ikke finde noget konkret om Kalkuner, dog har jeg fundet du af at det er meget det samme som at holde høns.

Jeg skal starte helt fra bunden :)
dvs. Jeg skal bygge hønsehus+gård samt alle materialer til foder og pasning. INDEN jeg begynder at finde dyr.

Jeg vil sætte pris på alt jeres viden.

og har allerede nogle spørgsmål.
hvor mange/få kalkuner skal man holde sammen?
Kan kalkuner blive lige så "tamme" som høns?
hvor stor skal hønsehus/gård være, når der er tale om store kalkuner og ikke små høns?
Kan jeg have kalkunerne gående frit på græsplænen uden de flyver væk?
Kan kalkuner klare at der render en hund rundt i haven samtidig med dem (nej, ikke uden opsyn)
Skal der særlige forhold til kalkuner i forhold til høns (her tænker jeg f.eks. klima)
lægger kalkuner æg. der kan spises?
skal man holde kalkuner alene eller skal det være sammen med høns?

på forhånd tak.
Katja
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 December , 2012, 13:08
Velkommen  :D

Kalkuner er herlige og rolige dyr, som dog kræver en del plads. Hønerne flyver rigtigt godt også og vil gerne flyve op i træer osv. dette kan afhjælpes ved at de gennes ind i gården/huset inden det bliver mørkt.

En kalkun hane skal ihvertfald have en 3-4 høner min. idet han slider en del på dem, når han træder dem.

De kan sikkert nok gå på græsplænen sammen med hunden, da de har størrelsen med sig.

Om de kan gå med høns er der delte meninger om, nogen har det og andre siger klart nej pga. af en sygdom som hedder blackhead, som høns kan være raske smittebærer af.

Kalkunkyllinger er meget sarte og tåler ikke kulde/fugt og skal have varme i længere tid end hønsekyllinger.

Se evt. de forskellige slags kalkuner her : http://www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk/16854451
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: lars beck efter 30 December , 2012, 13:32
Hej med dig.

Mine bronzekalkuner går rundt på min græsplæne, og når jeg ikke vil have det længere følger jeg dem bare ind i indhegningen igen. De flyver altså ikke op i træer.- selvom de har muligheden. De går derimod ind i et  lille hus om natten. De flyver heller ikke over hegnet, som kun er ca. En meter højt. Men måske er mine kalkuner bare unormale :-)

Mvh.

Lars
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: toffemis efter 30 December , 2012, 20:59
mange tak for jeres svar :)

Jeg tænker at det kunne være hyggeligt med 5 kalkuner (deriblandt 1 hane) og så ikke høns (skøre mig, jeg er faktisk bange for høns)
Jeg bor helt ude på bøh-landet (uh!) og her er rigeligt med ræve, så kalkunerne vil altid komme ind i lukket hus inden mørkets frembrud.

Jeg har kigget på de forskellige slag kalkuner og det skal naturligvis være Bronzer :D

Kan kalkuner blive så tamme at de kommer hen til en når man er derude og så de følger efter mig når jeg f.eks går ind i hønsehuset?
Hvor stort skal huset være til 5 kalkuner? og hvor stor skal gården være?
er en gård nødvendig, hvis de bliver lukket ud på græsplænen?
Skal huset specielt isoleres når der er tale om kalkuner? (jeg har planer om at skaffe dyr på 3-4 måneder og IKKE kyllinger)
Kan man spise kalkun-æg?
Kan man købe færdig blandet foder til kalkuner?
Skal de vaccineres årligt eller på anden måde tilses jævnligt af en dyrlæge?

har i nogle gode begynder-links jeg skal læse?
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: Marianne Vedel efter 30 December , 2012, 21:10
Jeg har et par kalkunhøner sammen med mine æg, de lægger flotte æg, som smager fuldstændigt som hønseæg. Her i huset er der rift om dem, som blødkogte i weekenderne.
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: toffemis efter 30 December , 2012, 21:12
mmm........ :)
Jeg elsker blødkogte æg /o
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: hanemikkel efter 30 December , 2012, 21:16
Har du overvejet ænder? Hvis det handler om æg er de vel langt billigere i drift, og nogle racer lægger mange flere æg. Og de minder vel endnu mindre om de farlige høns.
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: Marianne Vedel efter 30 December , 2012, 21:18
Kalkuner lægger ikke æg hele året lige som høns, de lægger æg i "sæsonen".
Jeg oplever mine kalkuner som meget tillidsfulde, de render om benene på mig, og kommer mig altid jublende i møde *p
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: hanemikkel efter 30 December , 2012, 21:23
Det fremgik vist ikke, men jeg mente om toffemis havde overvejet ænder. Jeg er sikker på, at en erfaren avler som Marianne har gjort sig alle overvejelser.
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: toffemis efter 30 December , 2012, 21:34
Jeg synes kalkuner er vildt flotte, så det er derfor jeg har lyst til at eje en lille flok, hvis jeg kan opfylde deres krav. Det er egentlig ikke pga æg, men det er da en dejlig tilføjelse.

ænder er jeg heller ikke helt tryg ved, så jeg ved godt at jeg skal ud og stå i en kalkun-flok inden jeg begynder på noget som helst, men umiddelbart er jeg ikke bange for kalkuner/fasaner/påfugle (som muligvis ikke er det samme, men det er det i mine øjne) ;)

Marianne; Dejligt, det er lige sådan jeg ønsker at blive mødt af mine (måske) kommende kalkuner
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: hanemikkel efter 30 December , 2012, 21:36
Fint. Jeg ville bare nævne muligheden, så du ikke kom til at ærge dig over sække med foder der blev til få bakker æg.
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: toffemis efter 30 December , 2012, 21:42
ja :) og jeg siger tusind tak, for jeg vil rigtig gerne vide så meget som muligt. Og havde jeg ikke fundet ud af at de lægger æg i sæson, så ville jeg nok pludselig blive urolig når de *ud af det blå* holdt op med at lægge
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 30 December , 2012, 23:15
Du kan læse lidt mere om kalkuner i dette link, men husk at det ikke er så besværligt som det lyder somme tider. En god ide er at besøge en opdrætter inden også for at se hvordan og hvorledes dette foregår.

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=22795.0 (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=22795.0)
Titel: Sv: alt om kalkuner??
Indlæg af: toffemis efter 03 Januar , 2013, 07:31
tak for linket :) der blev jeg en del klogere.

Så nu vil jeg begynde at finde ud af om ikke der er en kalkunflok i nærheden jeg kan komme og besøge, for først og fremmest at finde ud af om jeg er bange for dem, når jeg står midt mellem 4-5 stykker eller ej :)

er der forskel på de forskellige farver/racer? nogle der er bedre egnet til begyndere end andre?

jeg tror endda også jeg fik svar på alle mine spørgsmål :D