Hvis der er gået 2 mdr. fra I opdagede de bare pletter og der ikke er kommet nye fjer eller 'fjerpigge' så er det desværre ikke fæld og de færreste høner lægger æg i fældeperioden.
Den bare numse kan være slid, men når jeg ser på den pillede hals, så er jeg svært bange for, at dine høner plukker hinanden.
Det er desværre et problem, som flere oplever i denne tid, hvor hønsenes bevægelses-plads er grumme indskrænket pga FI-restriktionerne.
Det er svært at give råd om, hvordan I adspreder dem mere end I allerede gør, men høns kan kede sig og så kommer de der dumme påfund som at plukke hinanden desværre.
Vi kan håbe, at høns snart igen kan få lov til at komme ud og bruge deres sanser og opleve, så unoderne rundt omkring stopper igen.
Når der ikke ligger ret mange fjer og dun, så kan I måske være så heldige, at plukkeriet skyldes proteinmangel - her vil råt hakket oksekød eller andet tilsvarende, som hønsene ikke kan stå for, ret hurtigt stoppe plukkeriet, hvis det er proteinmangel, som er årsagen.