Hej alle!
Mine 3 skønne fruer har det helt fantastisk! De er skønne!!!
Allerførst synes jeg, at de var meget reserverede, skræmte og umulige at komme i kontakt med. Men det har da godt nok ændret sig!!!
Jeg har dem faktisk mistænkt for at være en lille smule forelskede i mig. De er jo nærmest kælne.
Men de er stadig bange for silkeflokken. De lader sig dog ikke mærke meget af det og går majestætisk rundt med hovedet højt løftet! Sådan
.
For 10 min siden var der skrål og skrig i haven. Silkehanen havde kastet sig over (eller rettere op på) en af de unge fruer. Hun blev reddet og trøstet. Jeg håber ikke, at han gør det til en vane.
Når nu de er fuldvoksne, - vil en silkehane så stadig turde kaste sig over dem?
Ellers skal jeg til at have dem lukket inde i hønsegårdene. Det vil jeg bare så nødig!
Desværre er vores baghave lidt af en mudderpøl for tiden inden der skal såes nyt græs. Så de fine lyse høns kommer ikke helt til deres ret. De er lidt brun-sorte for neden.
Jeg håber at kunne komme til nogle udstillinger her i efteråret. Desværre tager hus, familie og syge børn al min tid for tiden.
Tid med mine høns er ren terapi.