Hej
Jeg vil sige dig, det tager rigtigt lang tid, specielt når hunden af natur har jagtinstinkt. Vi har her i huset en mellempudel - de er også oprindeligt opdrættet mhp fuglejagt - som var helt sikker på, at det der med at vi fik høns, var til hendes fornøjelse alene! Når hun var i nærheden af dem kunne hun simpelthen dirre og så lige pludselig springe frem for at se dem flagre op! Jeg tror såmænd ikke hun vil gøre dem noget, men instinktet tager bare over...
Nu har vi jo gennem en god uge måtte passe på frk Aura - vores Auracana-maranhøne - fordi hun bliver mobbet af marandammerne. Så Aura bliver lukket ud på det område, som de andre ikke har adgang til! Og hun bliver mere og mere tam og ligeglad også med hunden, så hunden har nu også fået et mere afslappet forhold til hønen. I går fik hun dog et hak i snuden, da hun kom lige lovligt tæt på syntes frk Aura.
Det jeg vil frem til er, at jeg ikke længere er bekymret for at lade VooDoo - det hedder hunden - gå sammen med Aura, fordi jeg kan se, hun ikke længere dirrer og VIL tæt på. Nu er det mere almindelig nysgerrighed.
Og frk. Aura, ja hun trives åbenbart med mere menneskekontakt, lægger fortsat æg og kommer nu så tæt på, at man gerne må ae hende
Det er lidt sjovt!
Hilsen Sus