Dansk Fjerkræ Forum

Arrangementer og kampagner => Arrangementer og kampagner => Emne startet af: Finn Jensen efter 25 August , 2008, 17:02

Titel: ForbudsDanmark
Indlæg af: Finn Jensen efter 25 August , 2008, 17:02
Så har JyllandsPosten LINK (http://jp.dk/indland/article1418490.ece) sørme også fundet ud af at Danmark har overhalet Sverige som forbudsland. men os der holder høns og ænder på hobbyyplan vi har jo vist det længe...

Venstre er blevet så forskrækket over det at de nu laver en kampagne. Inger Støjberg skriver Støder du på en regel, du mener, er overflødig og besværliggør din hverdag, så giv Venstre besked, og jeg lover, Venstre vil se den nærmere efter i sømmene.
LINK (http://kortlink.dk/venstre/5pbm)
Inger Støjberg var den eneste fra de partier som står bag reglerne om hobbyfjerkræ, der havde mod nok til at tage til Brande i 2007 og møde en samling fjerkræmennesker og forsvare sine synspunkter. De andre fra regering og støtteparti var nogle kyllinger og blev væk. Inger gav dengang udtryk for at hun var villig til at se på reglerne og nu at hysteriet er aftaget, så er der håb om at vi kan få mere rimelige regler, der er begrundet i faglig viden end dem der er i dag.

Så derfor skriv til skrivtilos@jp.dk om reglerne omkring fugleinfluenza der generer dig uden at gavne og gå ind på Venstres hjemmeside LINK (http://kortlink.dk/venstre/5pbm) og giv dit besyv med.

Her er lidt argumenter, men tag gerne dine egne ord:-
Hold af fjerkræ i små besætninger er meget komplicerede og besværlige uden at gavne. Det er specielt 2 forskellige regler der er er tale om.

1. Man må ikke holde svømmefugle sammen med høns.
Det er et helt specielt skandinavisk fænomen og gælder ingen andre steder. I Tyskland er det faktisk det stik modsatte der gør sig gældende. Her SKAL der gå høns sammen med fritgående svømmefugle for at sikre eventuel smitte bliver opdaget. (ænder og gæs kan nemlig have influenza uden at have symptomer og så er det meningen at det skal opdages via hønsene..) Men i Danmark så vil vi åbenbart helst ikke opdage det?? Den regel gør det besværligt for mange at holde både høns og svømmefugle sammen. Og i små besætninger er der ingen risiko for at virus muterer, det er aldrig sket i små besætninger.

2. Regel om netoverdækning i middelrisikoniveau.
Den seneste forskning på området fra Schweiz, Tyskland og Østrig viser at vilde svømmefugle ikke kommer på besøg i hønsegårde. Det har Sverige og Holland erkendt og her er små besætninger undtaget fra krav om overdækning. Men Danmark halter også her bagud.. Uden faglig begrundelse i øvrigt.
Ornitologer, viruseksperter og FAO peger i stigende grad på at det er mennesker der transporterer virus rundt ikke vilde fugle. Siden 2006 har der været 10 udbrud af fugleinfluenza i små besætninger. I mindst halvdelen af tilfældene ved man at smitten ikke kommer fra vilde fugle, men fra at tamfuglene har har kontakt med inficeret foder. I resten af tilfældene er det mere usikkert hvordan smitten er kommet. Så den bevisligt største smittekilde påvirkes på ingen måde af krav om netoverdækning. Alligevel er det myndighedernes hovedkrav til små besætninger. Væk med den regel og lad os få samme undtagelser for små besætninger som i Sverige og Holland.

Titel: Sv: ForbudsDanmark
Indlæg af: Mette Nygaard efter 27 August , 2008, 13:56
will do :)

man kan jo også opfordre til færre, enklere regler for hobbydyrehold!