Selvom der har stået en stor forsænket murerbalje med vand inde i stalden som ænder og gæs har kunnet bade i, har de været usandsynligt glade for alle de smeltevandspytter der er kommet rundt omkring. Nej det var ikke noget frygteligt syn, hun lå der bare med hovedet under vand!.
Der er ingen grimme ting i vandet udover, hvad der nu engang dratter ned fra himlen.
Det mest sørgelige er, at høre på Thomas som går og kalder, på trods af at han jo har set hende død og har stået og prøvet på at få hende med hjem til stalden.
Nu bliver han slagtet sammen med de moulardænder jeg gemte fordi jeg troede de kunne avle :-[De vil nok bedst egne sig til sprængt and/gås og så med gule ærter til. Desværre er det nok kun mig der synes det er dejlig mad. Derfor lever de ænder også stadigvæk.
Gertrud nåede at lægge 8 æg som jeg vil forsøge at ruge ud, men måske er de blevet for kolde, meningen var, at jeg ville tage nogle af dem fra hende og prøve at udruge og så lade hende selv klare de resterende. Sidste år lagde hun ca. tyve æg, men fik kun en gæsling ud af det.
Gertrud var en sød og nem gås, Thomas er en bisse, man ikke skal vende ryggen til, det nemmer beslutningen og min Am. Cocker bliver nok glad for, at hun ikke skal holde øje med hvor han er, han har været efter hende mange gange.
Jeg køber nogle gæslinger til at holde græsset i frugthaven, men vil ikke avle med dem, har jeg bestemt her i løbet af dagen.
VH Gunni.