Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: psindrup efter 14 Januar , 2015, 10:35

Titel: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: psindrup efter 14 Januar , 2015, 10:35
Emnet har sikkert været diskuteret til hudløshed tidligere, men jeg vover alligevel pelsen:  /o

Hvor mange siddepinde etablerer man normalt og hvor højt sætter man dem?

Jeg har en i en halv meters højde (en halv meter fra endevæggen) men skal/bør jeg sætte en mere op over den i f.eks. 3/4 meters højde?

Rede/rugekasserne er ca. samme højde som siddepinden, men de har endnu ikke valgt at overnatte der.

På forhånd tak

Peter

Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: renepaulsen efter 14 Januar , 2015, 10:57
Hvor mange høns har du, og hvilken race?
Man siger som tommelfingerregel at der skal være 30 cm siddepind pr. høne.
Lette racer kan godt komme højt op.
Mine Sussex klarer fint 75 cm, men tror ikke de må have det højere.
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: psindrup efter 14 Januar , 2015, 11:05
Jeg har 7 høns i alt. 4 Isa Brown og tre andre i samme størrelse som jeg ikke kan huske racen på.

Siddepinden er 2 meter lang, så der er rigeligt med plads allerede.

Peter
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: renepaulsen efter 14 Januar , 2015, 11:21
Ja, det vil jeg også sige lyder meget passende.
Og hvis de allesammen hopper op på pinden uden problemer, jamen så er den potte ude af verden :)
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: psindrup efter 14 Januar , 2015, 11:26
Fik først hønsene i lørdags og de 4 hoppede selv op på pinden fra første dag.
I går aftes hjalp jeg de sidste tre op på pinden og her til morgen var der kun der var hoppet ned på gulvet og sad og sov i et hjørne.

Peter
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: renepaulsen efter 14 Januar , 2015, 11:48
Ja, de skal lige have en chance til at vænne sig til det  /o
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: psindrup efter 14 Januar , 2015, 12:59
Det tror jeg bestemt også.  /o

Spørgmålet gik lige så meget på om de skulle have noget der var højere end redekasserne.

Peter

Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: renepaulsen efter 14 Januar , 2015, 20:00
Hvis de ikke overnatter i redekasserne vil jeg ikke mene pinden behøver være højere :)
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: Glatnak efter 14 Januar , 2015, 20:50
Jeg har 3 rækker siddepinde i hønsehusene.
Nu er det en tung race jeg har, som ikke hopper særlig højt - så derfor er de placeret i forskellig højde.

Jeg kan se de unge sætter sig lavest, og rykker op når de bliver ældre - ofte ved de hopper fra den lave pind til  den højere oppe.

De er i øvrigt placeret så den laveste er nærmest væggen, og den højeste er i det fri.
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: Nielsen86 efter 15 Januar , 2015, 09:10
Spændende tråd jeg springer lige ind.

Jeg har nemlig lidt problemer med at mine vil overnatte i rederne tiltrods for at De i det "store hus " har 2 pinde i 3 meters længde den ene er 50 cm over jorden  og 70 fra væggen og den anden sider sidder 30 cm længere oppe og 30 fra væggen og det burde jo være rigeligt til 15 damer?
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: renepaulsen efter 15 Januar , 2015, 09:54
Jeg har samme problem. Måske det skyldes vejret?
Men jeg er i gang med at afvænne mine, ved at jeg hænger et bræt for redekasserne, og dernæst fjerner det igen senere :)
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: Nielsen86 efter 15 Januar , 2015, 10:13
Det kan godt tænkes at det er der den ligger ja... Kunne da godt være at jeg skulle prøve at lukke kasserne inden sengetid bare for at se om det kunne hjælpe...
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: psindrup efter 15 Januar , 2015, 19:43
Så vidt jeg har forstået, så overnatter hønsene "højest muligt" og hvis redekasserne er højere end siddepinden, så overnatter de der.

Mine redekasser og min siddepind er ca. i samme højde, men jeg har endnu ikke haft problemer med at de vil overnatte i redekasserne.

Jeg tror at jeg vil monterer endnu en siddepind i 75 cm højde, "bare for sjov" - for at se om de altid søger højest op for at sove.

Peter
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: Vildmedhøns efter 04 Marts , 2015, 18:55
Jeg tror slet ikke jeg ville gå så meget op i den "perfekte" højde for en siddepind. Når jeg har placeret dem har jeg mere tænkt funktionalitet. Eksempelvis i forhold til om hønsene skal kunne gå under siddepinden, så den ikke tager af deres bundareal. Dertil også om der skal være en "spild bakke"  :laugh: under.

Ikke sagt at jeg vil placere den 1,5 meter oppe :D
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: Mette Nygaard efter 04 Marts , 2015, 21:39
Der må dog ikke være for langt ned fra den nedeste siddepind og til gulvet, især ikke for de tunge racer, da støddet når de rammer gulvet kan give dem fodbylder (bumble foot).

For smalle/runde/glatte sidepinde kan også fremme dette problem.

Mine høns har ikke klassiske siddepinde men en hønsebænk :)
To brede lægter (vist nok 45-55 mm) med ca. 50 cm i mellem sig skruet på et understel, der hæver dem ca 40 centimeter fra gulvet.
Titel: Sv: Hvor mange siddepinde og hvor høje?
Indlæg af: kaj efter 05 Marts , 2015, 20:15
jeg ville først tænke på, at skidtbrædtet under pindene skal sidde i en arbejdsmæssig god højde. Dernæst have pindene i 2 forskellige højder, den bageste højest, men, stadig så langt fra væggen, at hønsene ikke konstant sender en klat mod væggen....og, så god afstand til den anden pind, at de ikke skider på hinanden... :)