Hej alle!
Jeg købte for nogle måneder siden nogle SK marankyllinger af Michael fra djursland. Kyllingerne er nu blevet store og fine, dog er der ikke så mange høns som haner imellem, som jeg havde håbet på. Derfor har jeg idag købt 4 ekstra høns fra en momsregistreret forhandler, ingen navne nævnt, ønsker ikke at hænge nogen ud. Da jeg kom hjem og fik lukket dem ud, kunne jeg se en tydelig forskel på de gamle beboere, og nytilkommerne.
Her er først et billede af en høne fra Michael
Helt sort med et grønt skær, masser af fjer på benene, og lidt kobberfarvede fjer i nakken.
Her kommer så 2 billeder af en af nytilflytterne
Spættede fjer hele vejen ned af bryst, ryg, nakke og vinger. Meget sparsom med fjer på benene.
Hvad pokker foregår der lige? Jeg stoler 100% på Michael, og jeg ved han står inde for de kyllinger han laver. Og for mig at se, så ligner den høne fra Michael, alle de andre maran høne billeder jeg kan finde på nettet.
De 2 andre billeder derimod, synes jeg bestemt ikke ligner.
Er jeg så heldig der sidder en bevinget Maran kyndig gut/gutinde derude, som kan få afklaret det her, for mig, mysterium?
Til info skal det lige nævnes, at nytilkommerne er 1-2 uger ældre, end de gamle beboere.
Tak!
Mvh Jonas