Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hjælp til gæs  (Læst 2535 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Sobsy11

  • Bruger
  • Indlæg: 3
Hjælp til gæs
« Dato: 05 Maj , 2021, 14:27 »
Hej,

Jeg er helt ny indenfor gæs, men hat besluttet mig for at købe 3 gæs og en gase. Gæssene er af Grå Dansk Landgæs mens det er en broget gase. Jeg har lavet en fast rævesikker indhegning efter gode råd fra tidligere tråde på dette dejlige forum, hvorfor jeg også har gravet et gammelt badekar ned som de kan soppe lidt i. Gæssene har adgang til dagligt skiftet vand i en gryde og foder.

Jeg har dog i midlertid nogle spørgsmål. Hvor tit skal jeg skifte deres badevand, da det rimelig hurtigt bliver beskidt, da de formegentlig slæber jord med derned?

Derudover har jeg ved den lokale mølle fået at vide at de skal have hønsefoder eller andet korn, men hvor meget skal de have per gås/gase? Indtil videre har de båre fået en lille foderskovfuld, altså af kreaturfoderskovle.
Kan de også spise græs klippet fra plænen med plæneklipper, eller skal de selv bide de af?

På forhånd tak for hjælpen
- Sebastian

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Hjælp til gæs
« Svar #1 Dato: 06 Maj , 2021, 08:04 »
Hej Sebastian,

Som du sikkert har opdaget, så elsker gæs vand - og især rent vand. Og de får det lynhurtigt plumret til. Hvis jeg var dig, ville jeg skifte det nedgravede badekar ud med en børnesandkasse i plast (fx. musling/æble/skib) eller en lav murerbalje. Den er nem at tippe, rengøre og fylde, så gæssene kan få rent badevand mindst en gang om dagen. Rent badevand er en forudsætning for deres fjerpleje, og selv om de nok kan overleve uden, så vil de trives så meget bedre med. De bruger timer hver dag på at bade og ordne fjer.

Mine gæs får Logi Goggi hønsefuldfoder ad libitum. Lige nu spiser de hver omkring 250-275 g. om dagen, men når græsset for alvor begynder at vokse, vil de hellere have det. Når der er græs nok, spiser de stort set intet foder. Jeg har altid bare foder til at stå, så der er nok. De styrer selv, hvor meget de spiser.

Gæs vil helst have græs, og de vil så afgjort helst selv plukke det. Det holder dem også beskæftiget, så det er klart at foretrække, hvis de selv kan gå rundt og græsse. Men de kan også sagtens spise frisk græsafklip. Når det bliver varmere, vil afklip dog meget hurtigt gære og blive uspiseligt. Så giv dem ikke mere, end hvad de kan spise i løbet af en time eller to.

Husk også at give dem skaller til æggeproduktion. Jeg har lagt en bunke knuste østersskaller, så min gås selv kan tage, hvad hun skal bruge. Hun plejer at spise knap et kilo skaller i løbet af foråret.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Sobsy11

  • Bruger
  • Indlæg: 3
Sv: Hjælp til gæs
« Svar #2 Dato: 06 Maj , 2021, 15:27 »
Hej Gåsepigen,

Først og fremmest mange tak for dit svar. Jeg har ikke indtrykket af at mine gæs plasker meget i vandet, men mere at de “bare” går igennem vandet. De har dog heller ikke været vant til et badekar at svømme eller gå i fra der hvor jeg købte dem. Jeg ser dog ofte at de stikker hovedet ned i badekarret og derefter løfter hovedet, hvilket jeg har læst mig til at de gør for at rense næse eller hals?
Jeg havde egentlig forestillet mig at skifte badevandet en gang i ugen, da det umiddelbart kun er beskidt af jord som de jo slæber med i det under deres fødder. Vandet er jo umiddelbart lige så rent som i en lukket sø til vildgæs - ved godt vildgæs kan flyve til andre søer osv. - og de sviner det lige så meget til på kort tid som det var inden, så er derfor i tvivl om det ikke er en skrue uden ende med skiften af vand.
Mit andet spørgsmål er derfor om det vil være nok at skifte vandet en eller to gange i ugen forudsat at de selvfølgelig har rent drikkevand, som de iøvrigt også stikker hovedet ned og gurgler i?

Tak på forhånd
- Sebastian
« Senest Redigeret: 06 Maj , 2021, 15:30 Fra Sobsy11 »