Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hvad smager bedst - and eller gås?  (Læst 26210 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Hvad smager bedst - and eller gås?
« Dato: 07 November , 2014, 12:01 »
Jeg ved godt dette spørgsmål er meget subjektivt, men ikke desto mindre prøver jeg alligevel.
Vi har allerede bestilt årets juleænder, men jeg kan ikke lade være med at spekulere op om vi måske skal prøve med gås næste år.

Så kære DFF'ere, hvad synes du er bedst? And eller gås?
Hvad er forskellen?
Er der stor forskel på størrelsen? Smagen? Noget helt tredje?
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #1 Dato: 07 November , 2014, 14:44 »
Jeg har altid fået gås til jul. Da jeg var barn havde vi gæs, og jeg kan slet ikke tænke mig til en jul uden gåsesteg. Gås er lidt federe (men det smelter jo fra, og gåsefedt er godt til mange andre ting i køkkenet). Gæs er generelt lidt større end ænder. Jeg havde gæs fra 4 til 7 kg sidste år da jeg slagtede. Det var nok ikke rene danske gæs, men de lignede grå landgæs. Og så har jeg da lige en gås i ovnen til i aften, for vi holder tidlig mortensaften. Datteren kan føde hvad øjeblik det skal være, så vi tør ikke vente. ;)
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #2 Dato: 07 November , 2014, 16:18 »
Okay, det lyder lækkert.
Har du smagt and/kan du beskrive forskellen?

Og tillykke med den kommende titel som mormor!  /o
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #3 Dato: 07 November , 2014, 18:19 »
Jeg kan ikke smage forskel. Gåsen er større og kødet en anelse grovere i strukturen, men smagen er den samme for mig. Nu har jeg godt nok aldrig siddet med både en gåse- og en andesteg foran mig, men jeg er ret sikker på, at jeg end ikke i det tilfælde ville kunne smage forskel. Med mindre selvfølgelig anden var en moskusand; den bryder jeg mig lidt mindre om.

Mit førstevalg ville være gås - fordi der så er mere steg.  ;)

Gåsefedt er ypperligt til mange ting - især brasekartofler bliver en gourmetoplevelse i særklasse.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline leneelle

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #4 Dato: 07 November , 2014, 18:35 »
Jeg synes gåsen er lidt stærkere i smagen end moskus ænder, men det er kun ganske lidt.
Når jeg siger stærkere, mener jeg smager af vildt er lidt kraftigere.
Orpington, Dværg Wyandot, Araucana

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 955
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #5 Dato: 07 November , 2014, 19:45 »
Jeg kan bedre lide gås. Synes smagen er mindre "metallisk/blodigt/vildt" i smagen.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #6 Dato: 07 November , 2014, 21:08 »
dengang vi købte julestegen i supermarkedet, da skiftede jeg fra min barndoms and til gås - fordi jeg syntes gåsen smagte af mere => den smagte som and da jeg var lille :)

Da vi så selv fik ænder, ja så smagte de af meget mere end en kølediskens pap-gås og det var som at være barn igen :) året efter prøvede vi så en hjemmegjort gås og den var sørme også rigtig lækker.

Personligt kan jeg bedst lide gås, men i år hvor vi ikke har egne gæs til slagt, ja så står julemiddagen på hjemmeavlet moskus og det er ganske meget bedre end en pap-gås fra brugsen (selv den ferske fritgående økologiske vi købte i kvickly et år var en tam smagsløs skuffelse ved siden af en hjemmegjort).

Jeg syntes de minder rigtigt meget om hinanden i smagen, hvilket egentligt er sjovt når den ene er vegetar og den anden snegl-o-holiker ..., jeg er nok lidt enig med tanja i at gås smager mere "afrundet" end and, lidt svært at forklare og igen der er kæmpe forskel på købe ænder og egne + racen betyder også noget. vores rouen smager altså lidt anderledes end moskus, selvom de går sammen og spiser det samme ...
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #7 Dato: 08 November , 2014, 13:21 »
Okay, tak for de gode svar. Så må jeg se hvad konen siger til at prøve gåsesteg :)
Tanken gik på om man kunne købe en gås og så have den gående i haven 1-2 måneder og så slagte op mod jul?
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #8 Dato: 08 November , 2014, 13:28 »
Det var et uhyre svært spørgsmål. For det komme vel også an på både racen, opvæksten og ikke mindst tilberedningen.

Jeg synes dog mine Svanegæs smager uhyrligt godt, for de er fine i kødet og ikke så fede, kontra de industri slagte gæs, som jeg også har smagt.

Den bedste andesteg jeg nogensinde har smagt var en Dansk Land and - sort/hvid brystet, mums den var lækker og fin i kødet.

Så hvad der smager bedst, tja..... alt det som er hjemmeavlet og har fået ordenligt foder og været ude i fri natur og ikke er blevet fodret op på ingen tid.
« Senest Redigeret: 08 November , 2014, 13:37 Fra Lene Lestat »
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #9 Dato: 08 November , 2014, 18:02 »
Jeg har spist masser af både ænder og gæs. Købte nogle moskus fra en bekendt der holdt dem som haveopdræt og de smagte fantastisk. Jeg tror det springende punkt er opdrætsmetoden. Hjemmeavlet (eller købt hos nogle der avler selv) er at foretrække frem for industriopdræt lige meget om det er økologisk eller ej.
Men hvis du køber gæslinger så går der da noget længere end 1-2 måneder før de er slagteklare. Men det er rigtigt hyggelige dyr at have gående. Man kan føre lange samtaler med sine gæs. ;)
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #10 Dato: 08 November , 2014, 18:22 »
Tanken gik på om man kunne købe en gås og så have den gående i haven 1-2 måneder og så slagte op mod jul?

Det kan man ikke. Du bliver nødt til at anskaffe mindst to gæs - de er rigtig meget flokdyr og trives dårligt alene. Find evt. en anden, der også er til gåsejul - så kan I også hjælpes ad med at slagte og plukke.

Vær i øvrigt opmærksom på, at gæs er sjove, nysgerrige og totalt uimodståelige personligheder, som kan være endog meget vanskelige at undvære, når de først er indlemmet i familien.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline christina s

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 92
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #11 Dato: 08 November , 2014, 19:10 »
Ja husk på at de er FLOK dyr!! Desuden er de et stykke tid om at vænne sig til nye omgivelser og ville derfor blive stressede over en flytning og ikke engang nå at falde til ro på 2 måneder
1.7 spelsau får, 1.2 border collie, 1.4 Dansk gås grå broget,

Offline hanemikkel

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 575
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #12 Dato: 08 November , 2014, 23:13 »
Det er rigtigt. Gæs har en anden 'personlighed' end både ænder og høns, som faktisk minder lidt mere om hinanden.

Gæs virker mere intelligente på godt og ondt. Det virker også som om de husker bedre. Det er lidt besværligt/trist i forhold til flytning og slagtning af dele af flokken.

Bortset fra det, så ville det nok være bedre at få gæs om sommeren (klækket i foråret), og slagte dem en måned eller to før jul (og så gemme dem i fryseren). I hvert fald hvis du har græs. Det er rarere at passe dem mens der er lyst og lunt. Kødet er sundere, hvis de spiser græs til det sidste. Og endelig er det billigere at have dem mens der er græs. Nedfaldsæbler kan dog forlænge den billige/sunde årstid.

Og så synes jeg, at ænder og gæs smager ca. lige godt. Det er nok mere tilberedningen og alderen på dyret der giver den sidste forskel.
Jeg synes nu godt købeænder kan være gode. Det betyder noget at de vokser så hurtigt (= er unge ved slagtning). Og de er i hvert fald lettere at tilberede med godt resultat.
« Senest Redigeret: 08 November , 2014, 23:16 Fra hanemikkel »
Har eller har haft:
Høns: Faverolles (laksefarvede), Australorp (sort, blå), Araucana (vildtfarvet, sort), Maran (sort-kobber), New Hampshire (rødbrun), Sussex (lys), Italienere (hvide).
Ænder: Orpington (gul), moskus (hvid), campbell (khaki).
Gæs: Danske gæs (grå), Steinbacker (grå).

Offline Jens S

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 256
    • Jens Stolt photography
Sv: Hvad smager bedst - and eller gås?
« Svar #13 Dato: 09 November , 2014, 08:17 »
Jeg synes gæs smager bedst,  de lugter også bedre, renere finere, de er flere delikate smags nuancer.
Det kommer sig vel af det, de spiser: græs og korn, mens ænder spiser alt muligt skummelt.

Grågæs har samme smagsnuancer som tamgæs, gråænder de samme som tam-ænder.

Så er der en der spørger, om man kan have en gås hen over sommeren, og ja, det kan man vel godt, men den vil ikke bryde sig om det og passer ikke til det. Gåseavl er et flerårigt projekt, hvor man bygger et par op og vænner dem til at ruge og overleve ræve, -og lærer sig selv at se parrets smerte, når man slagter gæslingerne.