At krydse to gederacer...

[HøgsbergOlsen]

Vi har 5 geder i alt (4 gimmer + 1 buk). Det er alle danske landgeder og nyttedyr hos os, men men...
Vi kunne godt tænke os at få lidt mere kød på kiddene, så vi har overvejet om vi skal anskaffe os et par boergimmer eller om vi skal skrifte Mads Buk ud, så alle kommende kid bliver blandinger?

Nogen der har lidt erfaring med at blande dem og kan fortælle mig om resultatet?

[HøgsbergOlsen]

Nægter at tro at der ikke er nogen der har et forslag....

[Christian Clement]

halløj

vi har boer/nubisk kryds
jeg vil mene at du sagten kan bruge en boer buk, eller en krydsbuk, og dine kid skulle jo i teorien komme til at vokse vildt godt med en malkeged som mor
men det er vigtigt ikke at være alt for "god" ved geden inden hum læmmer, for ellers kan det godt give problemer, med for store kid

[Rudy]

Hvis en pæn stor slagtekrop er ønsket, så kommer man ikke udenom Boer.

[Christian Clement]

#rudy

boer er det enste rigtige, hvis slagtekroppen er det, det handler om, de har også den fine engenskab at de efter min erfaringen er relativt lettet at holde inde, 3 tråde klare det her hos mig

[Lene Lestat]

For at opnå en krydsningsfrodighed (heterosis) så krydser man ren race på ren race, eller ren race på krydsning.

Om man så skal skifte bukken eller indsætte et par rene Boer tøser er så næste spørgsmål. Og det afhænger også af, HVAD disse geder skal bruges til.

Er det kun til slagt og vil man have mange og kun slagtekid, så er det nemmest at udskifte bukken. Vil man derimod bevare geder til malkeproduktion, så er det "nemmere at styre" hvis der indsættes et par Boer gimmere og man så slagte deres kid.

Man kan jo også alt efter pladsen udskifte to Landgeder med to Boer geder.

[HøgsbergOlsen]

Vi vil rigtig gerne have 2 boergimmer, men synes simpelhen at de er umulige at finde inden for en overkommelig afstand af mig og det var derfor vi overvejede en ny buk, men vi vil også gerne bevare malkeproduktionen, så vi går lidt og tripper og overvejer.

Vi har dog fået lov til at låne en boerbuk og ham overvejer vi at sige ja tak til og ilæmme 2 af vores gimmer med ham bare for at se hvad der kommer ud af det...

[Lene Lestat]

Jeg ved ikke angående læmningen hvis man sætter en Boer buk på Landgeder, for Boerkid er store og når så krydsningsfrodighede også skal tages i betragtning, så kan kiddene godt bliver store, endvidere er Boere også meget frugtbare og trillinger ses tit.

Boergeden er ikke en malkeged, for de har kun mælk til deres kid. Så når I vil bevare en malkeproduktion, så er Landgederne løsningen på dette.

Men Landgederne laver selvfølgelig mælk uanset hvem faderen er.

Har ham der har bukke ikke et par gimmere eller geder også ?

[HøgsbergOlsen]

Jeg ved ikke angående læmningen hvis man sætter en Boer buk på Landgeder, for Boerkid er store og når så krydsningsfrodighede også skal tages i betragtning, så kan kiddene godt bliver store, endvidere er Boere også meget frugtbare og trillinger ses tit.

Boergeden er ikke en malkeged, for de har kun mælk til deres kid. Så når I vil bevare en malkeproduktion, så er Landgederne løsningen på dette.

Men Landgederne laver selvfølgelig mælk uanset hvem faderen er.

Har ham der har bukke ikke et par gimmere eller geder også ?

Det kommer lidt an på hvad der kommer nu her når dem han har læmmer.
Kommer der en gimmer eller 2, så er de reserveret til mig 

[Rudy]

Det er rigtigt som Lene anfører, at ved bruge af f.eks. Boer buk til race som er noget mindre, så skal der være styr på bl.a. fodringen i den sidste 1/3-del af drægtigheden.

Da vi for år tilbage havde en meget stor fåre-besætning, med mange væddere i avl, blev halvdelen af besætningen (de får med lavest S-indeks) løbet med Texel, som er en forholdvis stor fåre-race. Og da vi har stam-besætning af Shropshire, som er en lille kødracefår, så skulle tungen holdes lige i munden den sidste 1/3-del af drægtighed, og der skulle huldvurderes jævnligt og fodres derefter. Vi havde ikke mere bøvl med læmninger når det var krydsningslam end når det var ren-racelam. Så det kan lade sig gøre med lidt omtanke.  Det gav nogle meget stærke, hurtig voksende lam udelukkende til slagt dog.
NB: vi kunne selvfølgelig ikke drømme om at lade Shropshire gimmere gå ved Texel.

[HøgsbergOlsen]

Altså det jeg læser er at hvis man vil krydse de to racer, så er det bedst med gimmer af boerrace af hensyn til størrelsen?

[Lene Lestat]

Ja det vil jeg mene var bedst. Boere er store og kraftige dyr, som laver store og mange kid.

[HøgsbergOlsen]

Ja det vil jeg mene var bedst. Boere er store og kraftige dyr, som laver store og mange kid.

Okay, så vil jeg vente lidt med at krydse dem til jeg får nogle gimmere der er gamle nok osv...
Skal ikke have lavet skade på nogen eller problemer med læmming.

Tak for svar alle sammen 

[Lene Lestat]

Kunne det ikke være muligt at finde et par ilemmede Boergeder evt. ? Så kom du jo hurtigere i gang.

[HøgsbergOlsen]

Jo, "problemet" er bare at dem jeg kan finde til salg står ca. 350 km fra mig og det synes jeg er en lang køretur 
Det haster såment heller ikke mere end det jager. Det var bare en tanke vi have gået og leget med.
Vores kid vejer i snit ca. 15 kg, når de er slagtet, så det er heller ikke helt dårligt, men et par kg. mere med tiden ville ikke gøre noget