Debatten om dyreetik køre for tiden i højt gear i Landsorganisationen Danske Fugleforeninger.
Justitsministeriet har bedt det Dyreetiske Råd om en raport omkring måden vi holder fugle på i Danmark.
Raporten var på ca. 50 sider der var sendt i høring og jeg lavede et høringssvar for LDF på ca. 20 sider.
I LDF har vi flere gange diskuteret måden nogle holder fugle på i små bure, samt håndopmadning, lænkefiksering mm.
Raporten fra det Dyreetiske Råd har sat gang i debatten og på vores kongres i april måned bliver der lavet forskellige work shops om emnerne, der ender ud i en samlet vurdering om vores holdning til de forelagte ting, med det formål at beslutte hvad jeg som miljøkonsulent skal arbejde hen imod.
Min personlige holdning er at vi trænger til regler om burstørrelser mm. så store fugle kommer i voliere hvor de kan flyve og ikke et bur på 0,75 x 0,75 og en meters penge i højden.
Nå men det har ikke ret meget med indlæget at gøre og så alligevel fortæller det at det omgivne samfund efter miljøkrav til landmænd og andre i samfundet nu er begyndt at intresere sig for os som hobby folk.
Omkring overtypning af fugle, så har vi kun et par enkelte domisticerede arter hvor der er problemmer med overtypning, men det er også helt sikkert at hvis der ikke kommer regler for dette vil der blive flere arter der vil blive berørt af dette.
Grunden til at vi ser dyr der er overtypet er efter min mening, på grund af udstilling.
Når der er sat en standart for et dyr og dette er nået stilles nye krav for at gøre det vanskeligere at lave det optimale dyr. På et tidspunkt kommer det ofte dertil at det skader dyret, især åndedræt og bevægelsfriheden og hermed dyrevelfærden er ofte berørt.
Om vi vil det eller ej kommer debatten og her mener jeg at det er vigtigt at vi som hobby folk deltager, da det ellers vil være andre der ikke har så meget indblik i vores hobby der sætter dagsordnen for os.
Raporten vi modtog fra Det Dyretiske Råd synes jeg var meget god og beskrev de punkter hvor en opstramning for bedre at tilgodese dyrevelfærden indefor fuglehobbyen.
Så længe det er med til at bedre forholdene for vores dyr er jeg som miljøkonsulent med på dette, samt så længe at det er muligt for menesker der har interesse for dyr har mulighed for at udøve deres hobby i god harmoni med dyrevelfærden.
Jeg synes at det er rigtig godt at dyreetik tages op i Fjerkræforum god tid i forvejen, for debatten kommer det er blot et spørgsmål om tid. det er vel også de færeste hobby folk der er modstandere af bedre dyrevelfærd. Der hvor man, og vi i LDF kan komme i problemmer er når der kommer økonomisk vinding ind i billedet, ofte er deres holdninger meget sværde at vende.