For vores Broholmer, der snart er 9 måneder, blev nytårsaften en blandet oplevelse. Først på aftenen lykkedes det at berolige hende ved at gå nogle ture med hende i haven, så hun kunne se, at det der skete ikke var farligt for os.
Da fyrværkeriet tog til midt på aftenen gøede hun kraftigt og til sidst var det så meget, at hun på et tidspunkt lå og hyperventilerede med min kone liggende ved siden af hende. Hun faldt først rigtigt til ro, da hun var med ude i vores gård foran huset, hvor jeg var ude at hente brænde. Her fandt hun resterne af en raket. Det var som om det gav hende opfattelsen af at have nedlagt det bytte, som havde forstyrret os.
Omkring midnat ville hun gerne ud. Desværre sprang der en stor rød raket lige idet jeg åbnede døren. Det gjorde hende bange; men jeg fornemmer alligevel, at hun faldt hurtigere til ro end tidligere på aftenen.
Min konklusion lige nu er, at Carla, som vores hund hedder, ganske vist er bange for fyrværkeri; men at hun er kommet styrket ud af nytårsaften.
Godt nytår!
Venlig hilsen
Erik