Tak for alle kommentarer, erfaringer og råd
Nannis dyrlæge kender til hendes skudangst, så jeg lader ham finde et egnet præparat til den "grimme" aften i år.
Da bukkejagten startede i år, havde jeg forberedt mig og læst - så vi gik i skoven med godbidder i lommen, men den træning fik hurtig en ende efter de første par skud fra markerne/skoven. Nanni er fuldstændig uden for rækkevidde, vil ikke tales til og begav sig - som altid efter et skud - målbevidst hjemad med halen mellem benene og en næsten kravlende gang. Den næste uge var det stort set umuligt at få hende med ud og gå tur.
Jeg kender ikke Nannis historie fra hendes første 1½ år ud over, at jeg kan se, at hun har haft det godt og er en meget harmonisk hund - hun er hentet på et Dyrenes Beskyttelse internat.
Den første nytårsaften med hende var hun ...sådan acceptabel bange. Vi ynker hende ikke, når der bliver skudt, men opfører os, som om lydene udefra er ganske normale, men året efter da jeg luftede hende tidligt eftemiddag nytårsaften, kom vi forbi en have, hvor en enkelt nabo lige skulle afprøve sådan et batteri...hedder det vist...med megen lyd og lys. Jeg havde fortalt Nanni, at der ikke var nogen skud udenfor...og det virker som om, hun aldrig har tilgivet mig, at hun ikke kunne stole på mig - det har været et helvede siden. Nanni og jeg skal holde nytårsaften sammen alene i år, da jeg ikke vil gå fra hende eller tage hende med til nytårsfest.
Jeg ønsker alle dyr derude en god, tryg og rolig nytårsaften