Alle ællinger er fra samme kuld!! Skal jeg så ud og have en Andrik fra et andet kuld, eller hvordan med indavl??? Når jeg nu gerne vil beholde 1 Andrik og 2 Damer, som kan producere lidt julemad hvert år
Det kommer også an på, hvor beslægtede deres forældre er. Hvis mor og far slet ikke er beslægtede, er der ingen problemer. Og hvis de er beslægtede i første led, sker der heller ikke noget. Men er de beslægtede gennem mange generationer, vil du - måske - opleve problemer.
Det korte af det lange: Det går højst sandsynligt godt
Ang. foder:Så er der rigtigt mange måder at fodre på, og det mest almindelige er at fodre ænder som var de høns.
Det er de bare ikke
De fleste gange går det dog godt, men andre gange mindre godt.
Tidligere begyndte jeg efter et par uger at blande hele korn (byg, hvede) i startfoderet, ganske lidt i starten og siden mere og mere, for til sidst at lade de fjersatte og udvoksede ællingerne gå helt over på rent korn som de voksne.
Jeg har også brugt voksefoder, men syntes det var spild af penge, da indholdet alligevel primært er korn.
Det gik godt i mange år, men i takt med at jeg arbejder mere, og ænderne derfor i perioder ikke er nok ude i haven (læs: ikke får spist grønt og kryb nok), fik de skavanker over vinteren - bla. sår på fødderne og krillerhoste. Så begyndte jeg at læse lidt på lektien ("Storey's Guide to Raising Ducks") og indså, at de nok ikke fik alsidig næring nok trods tilskud af levertran og vitaminer. Så nu gør jeg sådan:
Ællinger har f.eks. 2-3 gange så stort et behov for b-vitaminer som kyllinger. Derfor tilføjer jeg nu ølgær (rigt på b-vitaminer og aminosyrer) til startfoderet til mine ællinger.
Efter et par uger begynder jeg som før at blande lidt korn i, så de stille og roligt vænner sig til mere fuldkorn.
Og fra de er 3-4 uger lader jeg lidt efter lidt startfoderet afløse af "andefoder - fuldfoder til ællinger" fra NAG (DLG har noget tilsvarende), stadig iblandet korn.
Som fjersatte og udvoksede ællinger får de (og de voskne ænder) 1/3 andefoder og 2/3 korn + ølgær (+ levertran)
+ adgang til haven selvfølgelig.HUSK altid gradvise foderskift. Pludseligt foderskift kan slå maven i stykker på ænderne (ligesom på alle andre dyr).
OG AT alfa og omega for ænder (og høns) er masser af frisk grønt (f.eks. grønkål om vinteren, når haven er bar) og af kryb/kød/protein.
Den vilde moskusand lever i skov ved vandet og spiser bl.a. fiskeyngel og andet kryb i store mængder. Så man skal ikke underkende behovet for
animalsk protein til moskusænder (i flg. biblen "Storey's Guide..."). I foderblandingerne er proteinet ofte vegetabilsk (soya f.eks.).
Bortset fra det kan jeg godt anbefale NAG's andefoder! Ænderne er vilde med det og spiser uden om kornene
Jeg blander også lidt i hønsenes korn i stedet for æglægningsfoder, og de spiser også andepillerne før kornet! Og lægger flere æg end nogensinde