spørgsmål om fast ring

[Frank H. Kristensen]

Unge og gamle bliver ikke udstillet i forskellige kategorier, men hvis to dyr står lige går ung tit frem for gammel. Brahma er ikke den mest hurtigvoksende race og derfor sagde man i gammel dage at man skulle have dem juleaften for at blive klar.
Jeg synes nu ofte at en Brahma er pænere og mere klar til udstilling, som toårs i stedet for kun at være et år. Så ville mene det var en race hvor gamle dyr godt kunne komme med.
Ulempen ved gamle dyr er at de kan virke lidt slidte og måske lidt klump i det, som vil trække ned.
Med hensyn til om hanen vil holde sig væk kommer an på hvor ivrig han er, men vi oplever for det meste at han holder sig til de gamle høner indtil de unge selv synes de er klar.
Jeg synes normalt hanekyllinger bliver lidt før kønsmodne end hønekyllingerne, men de tager stadig længere tid om at blive færdigudviklet i krop og fjerdragten.

[hønehuset]

Sikke en flot beskrivelse Frank, mange tak 

Jeg glæder mig bare sådan til at se hanen når alle hans flotte farver vokser rigtigt ud. Især glæder jeg mig til at høre ham gale, så ved man, man er kommet rigtig på landet.
Indtil da er det fortsat os der vækker ham Meeen, nu har han jo lært at ligge æg, eller det tror og fortæller han ihvert  fald.
I eftermiddags tog han tilløb til damerne, men stoppede så op lige før han fangede en. Som om han ikke rigtig vidste hvad han nu skulle. Skal jeg så tage pigerne fra ham indtil de har lagt deres første æg? Eller stopper han fordi han ved de ikke er parat?

[Frank H. Kristensen]

Når han er lige så gammel som hønerne synes jeg du skal lade ham gå. En hane kan blive skør og aggresiv af at gå alene, så lad ham gå med damerne. Tilfældet er nok mere når du har unghøner ved en gammel kok eller de store hanekyllinger alle får lyst til damerne og parre dem gang på gang hvilket kan blive for meget for hønerne hvis der ikke er nok af dem i forhold til hanerne.

[hønehuset]

Tak Frank. Det ville da bestemt være træls med en sur, tvær og indebrændt aggrasiv hane. Særligt i den størrelse. Jeg lader flokken være sammen. Det ser afgjort også ud til de råhygger sig sammen hele flokken.
De første dage de var her sprang de for livet, når vi gik ind til dem. Men nu er de sågar blevet så trygge ved os( efter den første 1½ uge) at de pænt bliver stående og lader sig nusse af både børn og voksne. Possetiv respons træning er bare noget der virker 

[Frank H. Kristensen]

Ja så bliv endelig ved og nyd dem i fulde drag.

[hønehuset]

Jeps

[Lene Lestat]

En MEGET stor fordel med den faste ring er at der ALDRIG er tvivl om alder. Hvor mange har ikke prøvet at komme hjem med racehøns, hvor der egentlig skulle have fulgt en folkepension med til dem ?

For det er meget svært at vurdere om en racehøne er 2 år eller ældre.

[hønehuset]

Lene det er jo temlig smart Betyder ringen så at man kan se præcs fra hvornår eller bare årstallet. Er tallene på ringen lidt som hos brevduer, chippet hunde, og øremærket katte osv. At hvis de skulle blive fundet af andre så kan de spores tilbage til rette ejere?

[Lene Lestat]

Man køber ringene hos DFfR (kræver et medlemsskab) og på ringen er der oplysninger om ring str, land, årstal og så er der et nummer på som er registreret til den som har købt ringen (opdrætteren). Numrene er fortløbende, så køber man 5 stk. som er min. antal, så kan der  f.eks stå :

Ringstørrelse 27 - EE - DK -  årstal 12 - og så nummeret 00325 hvor de efterfølgende så hedder sådan i numrene : - 00326 - 00327 - 00328 - 00329.

De faste ringe SKAL KUN bruges til racefjerkræ.

Man kan ikke se på ringen hvad tid på året dyret er født, men de fleste opdrættere laver kyllinger fra jan-maj/juni.  alt efter race.

Forøvrigt skriver man altid oplysninger om køber og høns evt. ring nr. ned når de handles videre, dette er ved lov. Oplysninger skal gemmes i 2 år.

[hønehuset]

Ups, vi er ikke skrevet ned nogen steder. Er det så ulovlig handel, tænker så jeg må skynde mig at skrive det til sælger, med mindre, det skal være på særlige typer papir?

[Lene Lestat]

Tja, der er mange som ser stort på denne regel og som ikke skriver noget som helst ned.

Jeg skriver altid oplysninger på køber, når der ryger dyr ud af min dør. (ringmærkede såvel som umærkede dyr)

Det skal bare skrives på et alm. stykke papir og gemmes i 2 år, i "gamle dage" var det 5 år og sælger skulle endvidere være registreret som sælger, dette var dog trods alt gratis at blive.

Det er lovpligtigt at gøre det, men mon der kommer revision, for der er jo ingen som ved det. Medmindre hønsene få en anmeldepligttig sygdom, for det er også derfor det bliver gjort, netop for at spore sygdom.

Jeg har ihvertfald aldrig haft besøg fra nogen myndigheder og jeg har også CHR. NR. fordi jeg også har geder og så kan man godt forvente at få uventede gæster lige pludseligt, som skal se ALT.

[hønehuset]

Jeg vælger den sikre side og sender ham en lap. Så er det trods alt gjort, og hvad han så bruger den til må jo være hans hovedpine

[Lene Lestat]

Jeg tror forøvrigt at det samme gælder for køber, så man ved hvor dyrene kommer fra.

[Frank H. Kristensen]

Det er både køber og sælger, der skal give hinanden oplysninger. Vi har aldrig haft besøg, men gør det nu alligevel for en sikkerheds skyld. Det vil nu være træls hvis man får en bøde for manglende oplysninger der er større end hvis man havde begået dyreplagerig. Så har vi da vores på det rene.

Og ja dyrene kan spores tilbage til den oprindelige ejer hvis de bliver fundet og man henvender sig det rigtige sted. Vi har tit måtte hjælpe med brevduer, men også engang imellem en racedue og en høne. Det sidste sker ikke så ofte, men de flyver heller ikke så ofte frit, som brevduerne.

[hønehuset]

Men er det med underskrift fra sælger eller nok at jeg ved hvor de er fra, samt ringene så bekræfter det?