Som barn havde vi racekaniner. Fransk vædder, dværg vædder og angora. Angorarene var min mors, og vil jeg mene, dur ikke som skind. Det er med angorakaniner jo sådan, at det er ulden man er interesseret i. Mener det var hver 4 måned, at min mor klippede dem, kartede ulden, spandt den, og strikkede så ting og sager ud af det. Min store interesse var de franske væddere
Flotte dyr der selvom standarden siger minimum 5,51 kg, ja så lå alle vores dyr fra 6,2 til 7 kg
Franske væddere er hvis du spørger mig formidable slagtedyr, og i øvrigt meget rolige, og omgængelige. Det er sådan så i søndags på Roskilde dyrskue, købte jeg en chinchilla farvet fransk vædder han, og 3 vildtgrå hunner, alle med anlæg for chinchilla. De er købt med henblik på kødproduktion og netop også brug af skindet. Derfor gik jeg decideret efter ensfarvede dyr. Hvorvidt den ene race har tykkere pels end den anden, skal jeg ikke vurdere. Tror også det hænger sammen med tidspunktet på året de bliver slagtet. Rexkaniner har jo noget af det blødeste og lækreste pels, men kan bare huske, at de kunne virke aggresive. Det er mine oplevelser med hensyn til kaniner