Som maran avlere, netop fordi det perfekte dyr ikke findes (endnu, ikke Lene?) som både er en udstillingsvinder og lægger fantastiske æg i stort antal, så må vi som avlere af racen gøre op med os selv, hvad kommer først? Hønen eller ægget? Er vores første prioritet at skabe et smukt udstillingsdyr og derefter avle ægfarven mørkere? Eller omvendt, i nogle generationer koncentrere os om at lave det bedst formede æg med den mørkest mulige skal og af kyllingerne som klækker fra disse udvælge de fremtidige avlsdyr? Jeg synes det er helt fint, hvis vi alle ikke vælger det samme. Vores fremtidige mål er det samme, men vejen behøver ikke være ens. Jo flere gener til rådighed jo bedre
Ja, saa er vi tilbage til overkriften.
Det er klart at farven er en af de vigtigste grunder til at saa mange "falder" for Marans som race. Vi hobby-avlere vil jo hele tiden forsoege at finde en balansegang imellom tybe/farvekombination/aeg-farve. Det komplicerer jo avlen lidt, men er samtidigt rigtigt udfordrende. Men, man bevarer ikke racen, med alle dens egenskaber paa den maade, til det bliver avlen lidt for farve/tybe orientert. For at bevare/forbedre racen maa flok-avl til. En hobby-avler vil altid kunde tage dyr ifra slige flokke, og bruge i sin avl, mens en stor flok-avler vil ikke have nogen som helst fordel af at bruge avlsdyr ifra en hobby-avler der avler udstildingsdyr. Ved flok-avl vil Genotyben beholdes. Etper generationer og endel individer vil ikke vaere top-kvalitet, men racen vil som race generelt avle race, det er det der goer den til en race. Saa kan man sige "Jeg er da godt fornoeyet med 150-170 aeg af rimelig farve i aaret". Det kan du gaerne vaere, men RACEN er ikke fornoejed med det. RACEN marans er istand til at legge 270-300 aeg i aaret, farven paa dyrene/aeggene maa man hjelpe lidt ved udvelgelse af avlsdyr. De fledste dygtige avlere vil enten have flere stammer, og/eller nogen at samarbejde med, for en vids grad af blod-fornyelse maa til iblandt. Det er (heldigtvids for Maran med aeg-farve som "kendetegn") et tegn i tiden, stoerre grupper forbrugere er villige til (og oensker) at betale lidt extra for kvalitet. En kvalitet er "oeko-aeg og koed", en anden er den dybe farve paa aeggene. Folk fledst forstaar ikke rigtig forskelden paa Isa Brown og Maran, men flere og flere goer. Dette er en lang process, men den har startet. I USA findes der store klaekkerier der forsynet dette marked, og hobbyavleren haver en stor fordel af at disse findes, da de der har en enorm "blod/gen-bank.
Dette er ikke noget nyt, det var slig det var inden hoenseverdenen inden hybriderne tog over, og heldigtvids for os, mange avlere har af forskeldige grunde holdt store stammer "gaaende".
Og, en tilfoejelse: Maran-aeg af god farve saelges i Amerikanske Delikatessen-shops, men Maran er IKKE en godkendt udstildings-race i USA idag. Der sker dog saa meget for tiden paa det omraade, at det nog kun er tale om faa aar inden dette sker.