Hermed en sidste afsluttende orientering om de besyndelige væsner der flyttede ind hos mig forleden.
Jeg kan ånde lettet op, bæsterne er helt igennem Halsbåndsmus, så de får lov yil at blive boende så længe de lyster. Og jeg tror de nyder tilværelsen her i "Sadelmagerhuset". Ihvertfald ser de ud til at trives.
Jeg har talt med vor lokale ornitolog (han har også forstand på mus). Han fortæller at Halsbåndsmus ikke er så alm. her i området, måske lige med undtagelse af en pæn fast bestand på en af vores 6 (nu 7) småøer i fjorden, vor verdenskendte Skarvø Vorsø.
Han tipper på at flere Halsbåndsmus må have taget turen over isen til fastlandet, idet der kun er et få 100 meter lavvandet bælt der skiller øen fra fastlandet og pt. er bundfrossen.
Et par stykker af disse udvandre har så nået mit hjem.
Halsbåndsmus er fredet (ikke totalfredet) og må bekæmpes som Erik rigtig oplyser, som skadevoldende vildt.
Ps. Nu håber jeg (satme) ikke der er tale om et lemming år, med risiko for en hel invasion.
Jeg har rigeligt i 2 Halsbåndsmus og nu vil jeg ned til brugsen efter hasselnødder, musene har delme da en glubende appetit.
Og til Marianne i vest og Henriette i øst. Spidsmus er stadigvæk ikke mus, men glubske kødædende rovdyr, tilhørende orden indsektæder og i familie med flagermus, som heller ikke er nogen mus.
Marianne i vest, jeg viste da godt at spidsmus (ups) var af ordenen insektæder, skulle blot lige prøve om du nu også viste det.