Jeg har selv forsøgt mig med en stamme sammensætning. Jeg vil prøve at beskrive det her, sig til hvis der er noget der forvirre så skal jeg forsøge at gøre det om
Det er blevet til to stammer af maranerne i år. Jeg har sorteret kraftigt i alt hvad der var af maraner fra sidste år. Hanerne blev allerede sorteret henover sommeren og efteråret sidste år, mens hønerne først er blevet det her for en uges tid siden, da jeg har haft dem til at forsyne os med æg i vinter.
Resultatet er blevet at ude af cirka 30 haner blev der tre styk som efter min mening var det bedste bud på en mest racetypisk, men de er jo stadig ikke super.
Ud af de 12 høner jeg fik sidste år + tre ældre er der blevet fire styk, hvoraf to er rigtig fine og to er knap så gode, men stadig ikke med A fejl. Det er tre unge og en af de gamle.
Jeg har lagt vægt på at der ikke må blive for meget indavl blandt dyrene, hvilket der i højgrad er ved at være.
Med farer for at sige rigtig mange fejl og lyde som om jeg har vildt meget forstand på det giver jeg mig ud i en beskrivelse:
De tre haner:
Hane 1: Belgisk oprindelse, sort-sølv maran. Han er 9 måneder gammel, men den ældste af hanerne. Han skal primært bruges som blodfornyelse. Han er stor af krop, har fodbefjering som kunne være bedre. Farven er ikke så god, men da han skal bruges til at forny de gråstribede gør det ikke så meget. Han har nemlig sølv ved roden af halen og 5 cm op af den. Hans kam er ikke super, men der er ingen tvillingetakker, bi-takker eller sløjfer, dog har to takker tendens til at være lige tynde nok, men ellers er hovedet fint. Hans rygstilling er også fin, flad og lige som standarden foreskriver. En smule høj af halestilling, men kunne også være lidt bedre.
Hane 2: Dansk oprindelse, ud af min stamme fra sidste år. Han er næsten 8 måneder gammel. Hans er stor, har en god lys stribning, med undtagelse af haleroden, hvor der er rent hvidt og brudt stribning. Hans vinger har også brudt stribning enkelte steder, mene er klart bedre end de andre haner der var. Hans kam er bedre end den hane jeg havde sidste år, så der er da lidt fremgang at spore. Hans takker er bøjet lidt bagud i toppen, men godt brede ved roden. Kammen er flot lige. Havde et lille tvist som kylling ved bagkammen, men det er som om det har rettet sig nu. Han har en rigtig fin ryg-halestilling, endda bedre end den belgiske, hans hale er noget mere lavtstillet end den belgiske, og der er en fin overgang fra ryg til hale, hvilket jeg personligt syntes er rigtig flot! Han har også forbefjering. Desuden syntes jeg også at kropsformen er fint, men igen så er det bare min mening, en dommer vil nok se ham noget anderledes, men der er jo ikke så meget andet at gøre end at bruge de bedste dyr man har
Hane 3: Dansk oprindelse, han er kun 5 ½ måned gammel og skulle egentlig have været slagtet, men hans kam er virkelig virkelig god! Han har den bedste kam af alle de 30 fra sidste år. Til gengæld er der også et minus ved ham, hans stribning er udløbet flere steder også på kroppen og så er han alt alt for lys og mangler også fodbefjeringen.
Hønerne:
Høne 1: Ældre høne, hun er 1 ½ år. Hun er stor. Hendes kam er rigtig fin, men har en tak for lidt. hendes hagelapper kunne være lidt større, hvilket gør at hendes hoved virker meget spidst i forhold til de andre med større hagelapper. Hun har ingen forbefjering. Hun er lidt mørkere end jeg syntes hun burde, men ellers rigtig fin. Halen kniber dog gevaldigt. Hun er ikke super med hendes hale, den virker løs, hvis man kan sige sådan?
Høne 2: Unghøne på 8 måneder. Hun er lidt mindre end høne 1, men har ellers en fin kropsform. Hendes kam er ok, men den ene tak er lidt mindre end resten af dem, hvilket får den til at have et knapt så kønt helhedsindtryk. Hovedet harmonere til gengæld rigtig godt, da hagelapperne er fine. Hun har desuden fodbefjering. Stribningen er som ved den forrige høne lidt for mørk. Hendes æg er de mørkeste der bliver leveret fra de fire.
Høne 3: Unghøne på 7 måneder. Hun er samme størrelse som høne 2. Hun har en god kropsform og især hendes overgang kan jeg godt lide. Hendes kam er rigtig fin. Fem takker. De er fine, men dog er der to der rører hinanden i toppen. Hendes hoved er generelt rigtig pænt. Hun har ikke fodbefjering. Hun er lysere i farven end høne 1 og høne 2. Hendes æg er desværre meget lyse og ligger lige på grænsen af hvad jeg ville bruge, men de er blevet mørkere siden hun startede, så nu kan de gå.
Høne 4: Hun er kun 5 ½ måned gammel, og er derfor ikke færdig udviklet, men hun tegner rigtig godt. Hun er lige lidt lille endnu, men det skal nok komme. Jeg er imponeret af hendes ryg/halestiling og hendes krop som heldhed, syntes hun er rigtig pæn. Hendes kam er også fin, men er ikke så langt fremme endnu, Hun har desuden en fin fodbefjering. Hun er lidt for mørk, men ikke så jeg tror det gør noget.
Jeg har så sat sammen i stammer, og ved sammensætningen har jeg lagt vægt på flere forskellige ting. Den vigtigste var at jeg skulle have to stammer for at kunne undgå for høj indavls procent. Derfor har jeg valgt at lave to stammer. Da der kun er en "gammel" høne har jeg sat høne 1 sammen med hane 2. Disse udgøre stamme 1. Jeg har valgt at nøjes med denne sammensætning, da jeg helst vil undgå flere søskende parringer, da der har været nok af dem. Derudover syntes jeg at en lys høne og en lys hane vil være fint sammen.
Nr. 2 stamme består af 1.3. Det er hane 1, høne 2, høne 3 samt høne 4. Grunden til dette er at jeg vil have flere kyllinger efter den belgiske for at få godt med nyt blod ind.
Hane 3 er jeg meget i tvivl om hvad jeg skal gøre med. Jeg tror jeg ender med at aflive ham, da jeg ikke har nogle høner til ham, men på den anden side har han et rigtig godt hoved! - Nogle forslag?
Min plan er så følgende:
Af stamme Nr. 1 vil jeg udruge cirka 25 kyllinger. Af stamme nr. 2 er der nogle andre faktorer som spiller ind. Dette er at der skal mange kyllinger til for at jeg kan få den rigtige mængde gråstribede og sort-sølv maran. Da kun 1/4 bliver gråstribede og ligeledes 1/4 sort-sølv har jeg regnet ud at jeg skal bruge 60 kyllinger efter denne stamme. Jeg har slet ikke plads til så mange når de bliver tre måneder og derover, så jeg er nok så heldig at jeg ved seks ugers alderen kan sortere de 30 fra som er fejlfarver. Hønerne må så finde nye hjem, hanerne.. Tja.. Det ved jeg ikke
Derved ender jeg op med 40 gråstribede kyllinger og 15 sort-sølv. Der skal jo heldigvis sorteres hele tiden, og hvis det er ligesom i år, så kan hanekyllingerne sorteres kraftigt alene på hovederne, tæerne og benene ved 8 ugers alderen, så antallet falder jo hurtigt selvom det lyder af rigtig mange kyllinger.
Er dette fint nok?
Jeg håber at jeg bare kan få 1.2 der kan bruges til udstilling og hvis jeg er heldig i alt 2.3 der kan bruges til videre avl. Af de sølv-sort håber jeg bare på et par enkelte høner så jeg kan få grundlagt en stamme af dem - Er det helt urealistisk i forhold til antallet med de to farver?
Sikke en smøre