Vi har får. Der er sat dyrehegn op, men felterne i tråden er så store at en "standardhøne" (operne er for store) godt kan gå igennem. Langs indersiden af hegnet er sat en tråd op med strøm i. Den sidder vel i en højde af 15-20 cm fra jorden. Derved undgår vi at fårene gnubber sig op af hegnet og ødelægger det.
Hønsene går jævnligt gennem hegnet for at komme på marken. Når de kommer gennem trådhegnet går de lidt ned i knæ og går fint under tråden og selvom de røre tråden får de tilsyneladende ikke stød gennem fjerdragten. Og det er IKKE fordi der ikke er strøm på - det har jeg personligt testet!
Jeg har en gang set at det er gået galt for en halvstor kylling. Det var en farverolles hanekyling, der efterhånden var blevet stor, så det tiltalte ham åbenbart ikke at skulle gå under tråden, da han skulle hjem fra marken. Så han fløj op på tråden i den tro at han kunne mellemlande der. Han fik sig en slem forskrækkelse da han fik stød og efterfølgende vablelignende "bobler" under tæerne. De forsvandt igen efter nogen dage.
Efterfølgende har jeg enten haft slukket for hegnet, når hønsene har været ude eller sat noget af det grønne trådhegn op langs hegnet, så hønsene ikke kunne gå igennem.