Jeg har aldrig haft en gøje, men min svigerfar havde da han levede mange prydfugle som han fik til at yngle når andre ikke kunne, han havde foruden fantastiske fasaner, duer, og noget jeg slet ikke ved hvad er, også nogle meget smukke gøjer.
En af dem var en meget stor kakadue, der var vildt sød, kælen og helt sikkert socialiseret på mennesker.
MEN den stakkels fugl var præcis som Bjarne siger en pestilens der ikke var til at bo sammen med, hvis du ikke havde dne på dig eller med dig overalt, så skreg den så man ikke kunne være der.
Jeg ved ikke hvad der blev fuglens endeligt, men det var forfærdeligt for fuglen at blive ladt alene.
Han havde også overtaget en gammel jaco der havde en lignende adfær, og det er jo sødt i starten, men ikke nemt i længden.
Jeg er nig med Bjarne der skal to til, men så er det rigtigt at de nok ikke bliver så tamme.
Man skal også huske hvis man har en gøje, at den kan blive ældgammel, og det er ikke rimeligt at tage den til sig og så sælge den når den er for umulig at være i stue med.