Dansk Fjerkræ Forum

Generelt => Bekendtgørelser og nyheder => Pressemeddelelser => Emne startet af: Finn Jensen efter 08 Marts , 2010, 22:54

Titel: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 08 Marts , 2010, 22:54
Dansk Fjerkræ Forum og Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl har gjort indsigelse mod det regulativ for høns og fjerkræ som Kalundborg kommune netop har vedtaget. Vi har sendt følgende til dem

Til Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune.


Indsigelse over regulativ for fjerkræ- og fuglehold i Kalundborg Kommune

Til vores store forbløffelse har vi erfaret at Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg kommune har fundet det nødvendigt at lave et regulativ for fjerkræ- og fuglehold i Kalundborg Kommune. Dette er sket næsten i hemmelighed og helt uden at inddrage nogen af dem, som dette regulativ berører. I andre kommuner har det været kotume at sende sådanne regulativer i offentlig høring for at inddrage kommunens borgere og relevante foreninger, i de beslutninger som vedrører dem. Men denne demokratiske proces har Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg helt set bort fra.

Det regulativ som Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget, indeholder elementer som medfører problemer, for dem som ønsker at holde fjerkræ og fugle i Kalundborg kommune. Disse problemer ville være kommet frem i en offentlig høring og kommunen kunne derved have taget højde for dem og ændret i regulativet så både naboer og folk der holder fugle og fjerkræ bliver tilgodeset.

Først og fremmest så finder vi slet ikke, at der er noget behov for et regulativ i hverken Kalundborg eller andre kommuner.

Bekendtgørelse 1517 af 2006, giver kommunen mulighed for at gribe ind overfor de få tilfælde, hvor der er væsentlige nabo-problemer med fugle eller fjerkræ og der er derfor ikke nogen reel grund til at lave et specifikt regulativ i Kalundborg kommune. Men hvis kommunen absolut ønsker at bruge ressourcer på at lave et regulativ, så skal et sådant regulativ laves så det ikke strider mod anden lovgivning eller indfører krav som ligger udenfor kommunens beføjelser, eller strider mod konventioner og deklarationer som Danmark har forpligtet sig til at overholde.

Siden 1993 har Danmark ratificeret Rio de Janeiro-konventionen om den biologiske mangfoldighed og tiltrådt Interlaken-deklarationen, som specifikt omhandler husdyrgenetiske ressourcer. Begge disse forpligter Danmark til at støtte oprindelige arter og racer, som i dette tilfælde er bl.a. de danske fjerkræracer, den danske landhøne, den danske gås og de danske ænder. Rio-konventionen forpligter til at fremme beskyttelsen af de naturlige levesteder og opretholde levedygtige populationer af arter. Interlaken-deklarationen forpligter til at støtte oprindelige og lokale husdyrsystemer, fjerne forhold, der bidrager til udryddelse af genetisk mangfoldighed og anerkende gældende kulturpraksis og -værdier.

Det at holde høns, og specifikt den danske landhøne er en del af danske samfund og en anerkendt kulturpraksis. Endvidere er 2010 af EU udråbt til det år, hvor tabet af biodiversitet skal stoppes.

Regulativet i Kalundborg kommune indeholder elementer, som går stik imod både Rio-konventionen og Interlaken-deklaration og intentionen om at stoppe tabet i biodiversitet.

Bekendtgørelse 1517 foreskriver helt entydigt, at det skal være for at forbygge forurening, at kommunen kan indføre forskrifter, og der skal derfor være af miljømæssige hensyn disse forskrifter laves. Der er flere steder i regulativet, hvor dette ikke er opfyldt og hvor kommunen derfor overskrider sine beføjelser.

Vi vil i det følgende pege på de mest problematiske områder i forhold til høns i det regulativ, som er i sin nuværende form.

-Hver grundejer må højst holde 1 hane og 8 høner. I perioden maj-november accepteres kyllinger - max. 10 ad gangen.

Dette vil gøre det praktisk umuligt at drive opdræt med racefjerkræ i Kalundborg. For at avle med fjerkræ er det ikke nok kun at have en hane. Det er nødvendigt med 3-4 stammer for at kunne sikre en tilpas genetisk variation og fortsat fremavle de racetypiske træk hos hønsene. I Bekendtgørelse 1517 er nævnt et tal på 30 høns, og kommunen har mulig for at påbyde et mindre antal i de konkrete tilfælde, hvor 30 høns er for mange. Det er vores erfaring, at langt de fleste hobbyavlere er ansvarlige mennesker og selv tilpasser antallet af fjerkræ til forholdene. Mange grundejere med store grunde ud til åbne marker, kan sagtens have 30 høns uden gene. Der er således ingen grund til at straffe de mange ved at sætte antallet så lavt som Teknik- og Miljøudvalget her har gjort. Bekendtgørelse 1517 antal på 30 bør derfor også gælde i Kalundborg kommune.

-Fjerkræindhegninger skal placeres min. 1 meter fra skel.

Andre kommuner har ingen problemer med at gårde går helt op til skel. Kalundborg kommune bør her følge andre kommuner. Det medfører heller ikke nogen form for forurening, hvis en gård placeres op til skel og kommunen har derfor ingen ret til at modsætte sig dette.

-Omfatter hønseholdet også 1 hane eller hanekyllinger, skal hønseholdet holdes inde i et lydisoleret og mørklagt hønsehus fra kl. 20.00 til kl. 7.00 mandag til fredag og til kl. 9.00 lørdage samt søn- og helligdage. Lydisolering kan ske ved isolering af vægge og tag med 100 mm glas- eller stenuld eller tilsvarende materiale.

Der må ikke tændes lys i hønsehuset i ovennævnte tidsrum.


Miljøstyrelsen har i VEJ nr 60254 af 01/11/1984 opgivet 22-07 som det tidsrum hvor der skal være mindst støj. Kalundborg kommune bør derfor følge Miljøstyrelsens vejledning og bruge samme tidsramme.

Det er på kant med dyreværnsloven, at kræve fugle indespærret i mørke fra 20-07/09. Det er i værste tilfælde 13 timer i døgnet. Hvis huset er lydisoleret, så vil der ingen støj være fra fuglene udenfor og dermed er det efter vor opfattelse en overskridelse af kommunens beføjelser også at kræve fuglene i mørke. Kalundborg kommune må derfor, udover ændring af tidsrummet også droppe kravet om mørklægning, og udelukkende påbyde at huset kan kræves lydisoleret.

-Anvendelse af eget køkken- og madaffald er ikke tilladt som foder til
hønsene.


Igen, så foreskriver bekendtgørelse 1517, at det skal være for at forbygge forurening at kommunen kan indføre forskrifter. Der er ikke nogen som helst fare for forurening forbundet med at give høns rester af salat, grøntsager, brød, frugt osv. Derfor kan kommunen ikke generelt forbyde at anvende eget køkken- og madaffald som foder. Det er herfor igen en overskridelse af kommunens beføjelser at kræve dette.

På baggrund af ovenstående, skal vi opfordre Kalundborg kommune til at ændre i regulativet, så det kommer i overensstemmelse med anden lovgivning og tager hensyn til de faktiske forhold i det at holde høns og andet fjerkræ.

Vi skal endvidere foreslå at Kalundborg kommune afholder en offentlig høring, hvis man fastholder, at der er behov for et regulativ. Hermed vil alle berørte parter i Kalundborg kommune have mulighed for at blive hørt, og der kan tages de nødvendige hensyn til både folk der holder fjerkræ og emsige naboer.

Med venlig hilsen


Finn Jensen
Dansk Fjerkræ Forum
http://fjerkrae.dk

Willy Littau
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.
http://www.racefjerkrae.dk/
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: pilegaarden efter 08 Marts , 2010, 23:08
Finn og Willy.

Flot brøl.

Må jeg foreslå at I sender en kopi til den avis der bragte indlægget om det nye regulativ i Kalundborg.

Jeg ved ikke hvor dygtig pågældende journalist er, men her er en historie han næsten ikke kan tabe på. Jeg noterede mig hans mailadresse npl@nordvest.dk
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Christina efter 08 Marts , 2010, 23:20
Hvor er det bare godt! Jeg får næsten kvalme af de regler, som de konstant prøver at presse ned over hovedet på os!  :-X
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 09 Marts , 2010, 00:28
Jeg har nu fået tilbagemelding fra de 2 foreninger der dækker området, samt Kalundborg Fugleforening der er på stand bay.

Jeg vil nu i samarbejde med foreningerne lave en indsigelse til kommunen.

Indsigelsen vil kun dreje sig om stk. 2 Fuglehold.

Vi vil undlade at udtale os på fjerkræområdet da det er udenfor vores interesseområde.
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 Marts , 2010, 07:13
Super godt og hurtigt arbejde. Stor respekt til Finn og Willy.
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 09 Marts , 2010, 09:11
Den er sendt både til kommunalbestyrelsen og til pressen.

DR P4 Sjælland har den også, med mulighed for kommentarer
http://www.dr.dk/Regioner/Sjaelland/Nyheder/Roskilde/2010/03/09/073838.htm
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: hanegalgak efter 09 Marts , 2010, 09:27
Jeg taber helt pusten ....

Flot flot arbejde Finn og Willy     /o

kh
jan
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Mette Nygaard efter 12 Marts , 2010, 17:52
super-super-sejt /o
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Jens Kr efter 12 Marts , 2010, 21:42
Jeg synes at det er imponerende at en amatør (undskyld Finn  ;)  ) er mere inde i reglerne end de "professionelle" sagsbehandlere i kommunen.
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Marts , 2010, 22:13
Helt enig. Imponerende af Finn, men vel ikke så overraskende endda vedr kommunen.

Og desværre tror jeg at vi skal vænne os til, at der er blevet meget 'længere' til kommunerne nu, efter sammenlægning af de fleste små kommuner med større.

Jeg boede selv, indtil sammenlægningen, i den lille Suså kommune, som det var let at kommunikere med , hvis der var behov for det, og som var meget hjælpsomme. Det er jeg temmelig sikker på blot er historie, nu hvor vi er kommet ind under Næstved kommune.

I den forbindelse en lille historie fra det virkelige liv, som måske kan underbygge min ovenfor beskrevne bekymring.

Kort tid efter vi for 12 år siden flyttede på landet, var vi til et større familiekomsammen. I løbet af arrangementet blev der spurgt indtil hvordan det så var, at være flyttet på landet, og om vi var faldet godt til. Og jo, det kunne vi svare bekræftende på, men der var selvfølgelig ting der var anderledes og ting man lige skulle vænne sig til. Som feks ikke at hænge vasketøj ud til tørre når de omkringliggende griseavlere kørte gylle ud på markerne (lugten sætter sig i vasketøjet). En af deltagerne i denne familiekomsammen var en veluddannet kvinde, der arbejdede i Miljø og Teknik i Næstved Kommune og hun kommenterede til dette, noget i retning af: Nej, det er dog for galt. Landmændene må da vente med at køre gylle ud til der ikke er vasketøj ude til tørring. Det er vist det man kalder 'halen der logrer med hunden'.   
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 14 Marts , 2010, 22:40
flot finn og willy ;)
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 18 Marts , 2010, 15:55
Det virkede   /o *o
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/63386:Kalundborg--Hanegal-sendt-retur

Hønse-regler sendt retur,
Derfor besluttede økonomiudvalget på sit møde onsdag at sende regulativet for hønse- og fjerkræhold i Kalundborg Kommune retur til udvalget for teknik og miljø til en ny behandling.
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Louise S. efter 18 Marts , 2010, 15:59
 <M
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Marianne Vedel efter 18 Marts , 2010, 18:41
Hvor er det skønt, at det nytter noget 
*y *y *y
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: sandbye efter 18 Marts , 2010, 19:08
super godt arbejde /o
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: ove nielsen efter 19 Marts , 2010, 14:16
Hej,Finn hvor er det skønt at du er vågen, /o når jeg går og snorksover,for ca. en md. siden ringede, tv 2 øst til mig, og forelagde mig problemet, "da jeg jo bor i kalundborg kommune "men jeg misforstod (sov)  /d situationen, og mente dengang, ikke at der var et problem, imidlertid kom tv 2 øst forbi min hønsegård idag, her på falderebet, inden jeg skiller mig af med de sidste høns,  :'(da jeg er ved at gå over til fugle,  ;Dså jeg håber at jeg har rådet bod på min fejltagelse.
Hilsen Ove Nielsen
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 08 April , 2010, 21:07
Supergodt gået. Hvor er det bare skønt når nogen kæmper for den gode sags skyld  /o. Hvor er der dog meget regelrytteri og tåbelige kommunalbestyrelser mange steder. Godt at emnet blev taget op - og at der blev lyttet  <M
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Jette Jensen efter 14 April , 2010, 13:42
Så bliver der skrevet i vores nye lokalavis

http://www.dinby.dk/hong/honseregler-til-ny-debat

og selvfølgelig er der en politiker, der udtaler sig.

 <M   af Finn

Jeg magtede ikke at bidrage til debatten, nogle gange er der ting, der er vigtigere end høns.
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 April , 2010, 07:58
Der er i hvert fald ingen tvivl om at debat i aviser m.m. kan ændre meget - især når store organisationer som f.eks. DFF og DFfR står bag.  /o
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Tina Nyrop efter 12 Juli , 2010, 11:55
Det er et rigtigt godt indlæg!!
Kunne det sendes til Rudersdal kommune også, da de pr. 1. juli 2010 også indførte forbud mod at høns går frit rundt på ens egen (!!!!) ejendom???
Det ville være dejligt med nogle mere officielle indsigelser end dem som jeg som alm. borger kan komme med...
Min stakkels 3 høns "græder" i hønsegården og mit hjerte bløder.
Det er simpelthen så formynderisk og dyreetisk forkert.
Kommunes nye regulativ for høns kan ses her
http://www.rudersdal.dk/Borgerservice_selvbetjening/By_bolig/Ejerbolig/Hoensehold.aspx
 
Titel: Sv: Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune
Indlæg af: Fisker efter 12 Juli , 2010, 12:04
kig her..

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=10170.0 (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=10170.0)

Rasmus