Dansk Fjerkræ Forum

Arrangementer og kampagner => Arrangementer og kampagner => Emne startet af: Veteranen efter 04 November , 2014, 23:35

Titel: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: Veteranen efter 04 November , 2014, 23:35
Kære Alle
Jeg vil nu tillade mig at udnævne jer alle til ambassadører for Den danske folkehøne. Jeg er taknemmelig overfor Finn, moderatorerne og andre i kredsen som agiterer mod en uvidenhedsbaseret uvilje mod havehøns, men jeg syntes at vi skal mere end det. Os ude i geledderne skal virke som græsrødder der spreder kendskabet til Den danske Folkehøne, uanset race ;) Hvad enten hønsene er racesportshøns, kæledyr, æg-, -kød, og gødningsleverandører eller blot køkkenets biologiske kompostkværn, så er tiden inde til at vi får flere med. Opfordringen herfra er at vi hjælper hinanden, og især støtter de nye og skaffer flere.
Min datter på 7 år har gennem sine fødselsdage og legeaftaler i vores have agiteret for havehøns i en sådan grad, at der i år i hendes klasse er kommet 4 nye glade havehønsfamilier /o. Sådan! I et demokrati giver antallet styrke :D
Fødevareindustriens kvalitetsmæssige skyggesider giver den rette grobund for flere havehøns i et "back to basic mind set". 
Med mange venlige hilsner til ambassadørerne /o, og tillykke med udnævnelsen ;D
Titel: Sv: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: renepaulsen efter 05 November , 2014, 08:46
Menig melder sig til tjeneste.
Er allerede i gang. Mine børns (natur) børnehave er stort set nabo til os, og vi har sagt til dem at hvis de en dag trænger til at komme ud at gå en lille tur, så kan de bare gå hen og fodre hønsene. Og det har de benyttet sig af flere gange  /o
Desuden så overvejer vi at lade vores den ældste datter få en høne på besøg i børnehaven i hønsefræseren.
Jeg ved dog ikke hvor meget det vil stresse den?
Titel: Sv: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: Veteranen efter 05 November , 2014, 16:19
Hvis der er mange børn som ikke er vant til høns, så er det godt med adult supervision, men høns der er vant til mange børn kan selv sige fra ved at gå væk.
Det overrasker mange at hønsene kommer tæt på og at man kan røre dem. Især ved disse førstegangsmøder er det vigtigt at skabe en succes, så ungerne går hjem og tigger om også få høns.
Høns er jo flokdyr, og måske vil en enkelt høne føle sig nervøs og alene hvis den er på udebane i en hønsefræser.
Dejligt at flere vil agitere og virke for sagen /o
Hilsner
Titel: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 November , 2014, 16:37
Jeg har tit på vores udstilling og P.R dage taget en hane ud af et bur og gået rundt med. Dette "bryder i høj grad isen" og skaber en dialog, både hos børn og ikke mindst voksne. Som desværre ved skræmmende lidt om høns overhovedet.
Titel: Sv: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: Raziel efter 05 November , 2014, 17:15
Jeg har haft både skoleklasser og børnehaven på besøg for at se mine dyr. Nu er hønsene jo forholdsvis nye hos mig, men jeg har nogen gange også taget ud på skoler og i børnehaver for at vise især krybdyrene frem. Det kunne man jo sagtens gøre med høns også. Det er jo en mulighed at ringe til institutioner og tilbyde at man vil komme og vise frem og fortælle. Interessen for at få dyr i hjemmet starter jo også med børnene ;)
Titel: Sv: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: Veteranen efter 05 November , 2014, 17:48
Jeg selv har også haft mest held med først at få score børn, og dernæst brugt dem til at få ram på deres forældre :)
Og det er rigtigt, der er mange som ved forbavsende lidt om vores almindelige husdyr.
En gang blev er dreng forfærdet over at høner havde haft æg oppe i r..hullet, og uanset mine forklaringer holdt hans far fat i, at høns IKKE lægger uden at man også har en hane. -jeg havde let ved at acceptere at jeg ikke kunne hverve netop den familie til at starte med havehøns. Men der er mange andre sjæle at frelse ;D
Mange hilsner

Titel: Sv: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: nimrod efter 06 November , 2014, 09:42
Til sommerens 8 års fødselsdag var ungerne overraskede over at se et moskuspar i vores prydhave, hvortil de udbryder nøj en flot hane ... oplysning skal der til i disse tider ;-)
Titel: Sv: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: Veteranen efter 06 November , 2014, 15:41
Ja, det er utroligt hvor lidt nogle folk ved om dyr. Vi er ved at blive fremmedgjorte over for den natur der omgiver os. Vores mad er "født i supermarkedets plastic", og man kan snart ikke finde hvidløg til hønseguf, som ikke kommer fra #*#* Kina, det er denne fremmedgørelse som er årsagen til at folk ikke betale for kvalitet, de forstår det simpelthen ikke, suk!
Vi har høns i haven og jeg går på jagt, og jeg har mine børn med i alle faser indtil der er kød på tallerknen. De skal ikke vokse op som ignoranter.
Folk som har havehøns lærer meget om tingenes rette sammenhæng, så bare klø på med oplysningsarbejdet /o
Titel: Sv: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: gunvor66 efter 06 November , 2014, 19:21
 /o herlig kampagne, har praktiseret den længe og har " smittet " flere  :-*
lokalt er det hyggeligt at vi er flere med samme interesse, vi udveksler erfaringer,
låner plads hvis en rugemaskine lige skal i gang alligevel, holder øje med salg hvis vi ved
den anden har bestemte ønsker, hjælper med at lære at slagte :-) mange sjove timer.

Ikke mange kommer her på matriklen uden en " tvangsrunde "  :P til dyrene, altid hyggeligt.

Har også haft en skruk silkehøne med 5 kyllinger med på job, ( beskyttet værksted for voksne udviklingshæmmede )
det skabte stor glæde og megen nysgerrighed, mange havde aldrig holdt en kylling  :-*

Er absolut med på 2015 skal være året hvor det udbredes endnu mere  :laugh:
Titel: Sv: Danske folkehøns, din personlige kampagne i 2015.
Indlæg af: Veteranen efter 06 November , 2014, 19:58
 /o X 100 til Gunvor
Hilsner