Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Maran => Emne startet af: thorleif efter 04 Juni , 2012, 16:52
-
Kaere Marianne, Lene, Joern og alle andre ild-pionerer paa Marans-fronten i Danmark. Foerst af alt, Marianne, den fodbefjering ser rigtig god ud. Du siger ogsaa: "Jeg tror på, at det bliver en god klub på lidt længere sigt, jeg tror og håber, at vi kan få nogle fantastiske maran i Danmark både i stor race og i dværg, en maran, som er smuk og som lægger maranæg i et og samme dyr. Personligt kan jeg absolut ikke gå ind for, at der skal være to stammer, en til smukke dyr og en til smukke æg."
Det er nog lidt af en droemmesituation. Foer jeg forsoeger at forklare hvorfor, vil jeg minde om at dagens Marans er bygget op af endel racer, + at over aarene er andre racer ogsaa benydtet af avlere her i Europa, nogle giorde dette for at faa smukke dyr, andre gjorde det for at forbedre racens brugs-egenskaber, slig som aeg, aeg-farve samt slagteverdi. Alt dette sker fortloebende og stadig, og det vil nog altid ske. I hemmelighed. Utdstildings-avlere vil altid forsoege at forbedre pheno-tyben, af naturlige aarsager. Genotyben af Marans derimod, vil i teorien nedarve racens brugs-egenskaber, og ibland maa en "brugs-dyr-avler" blive noedt at gaa lidt udenfor den skriftlige Standard ved udvelgelse af avlsdyr. Med dverg-Marans vil dette nog vaere lidt vanskeligere, da du nog maa gaa udifra at antaldet racer mixet ind her er ennu flere. Saa som avler af disse dejlige Marans, tror jeg bestemt at du vil ikke vil kunde opnaa baade gode udstildingsdyr og gode brugsdyr ifra den samme stamme. Den verdenkendte hoense-expert Fred Hams beskriver dette meget udfyldende i sin artigel "What makes a breed" i sidste udgave af Practical Poultry. Dette blad kan lastes ned, jeg ved Martin Green her paa forum har gjordt dette, og jeg vil sterkt anbefale allee til at lese dette. Da Forum jo er et ansvarligt web-baseret forum, kan jeg ikke tilbyde at faa scannet ind siden, og sende den til jer. Copyright,ik'?
-
Jeg tror (måske naivt nok) sagtens på at man kan avle dyr som som både er efter standarden og som lægger gode æg med den rigtige farve.
Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre ??
Jeg avler Jersey Kæmper som hovedrace og jeg har IKKE forskellige dyr til udstilling og til avl. Det er helt og holdent de samme dyr.
For jeg har hverken lyst eller plads til flere forskellige hold høns.
Så med målrettet avl, tid og selektering skulle det vel også kunne lykkedes med Maranerne.
-
Nå, men nu er det jo ikke avl af Maran at denne tråd egentlig handler om.
-
Jeg valgte at dele tråden, da jeg synes, dette emne fortjener sin egen tråd /o
-
Tak Thorleif for de pæne ord om fodbefjedringen, ja de nye høner fra Holland og Frankrig har virkelig været al besværet værd, det er dem, der har givet så fantastiske kyllinger i år. Hvis jeg bare havde haft dem for nogle år siden, ville jeg have været betydelig længere nu.
Også tak for et godt debatoplæg, måske har du ret i, at man ikke kan forene det hele i det samme dyr, men det er nu alligevel mit mål, og jeg vil helt klart arbejde hen imod det.
Det er også et af de vigtige mål for medlemmerne af MCF, og jeg håber da, at vi ved fælles hjælp kan komme langt. *k
-
Fint nok med at dele tråden.
Jeg vil dog (til trods for Thorleif "Advarsel") ikke opgive på forhånd at prøve at kunne forene et standardmæssigt godt dyr og et dyr som lægger de rigtige æg.
Det vil sikkert tage tid.
Men det har alle andre racer også taget at lave, men se bare på mangfoldigheden af størrelser, former og farver, når man tager i betragtning at de alle i starten nedstammer fra de samme vildhøns i tidernes morgen.
-
Og målet er vel heller ikke en super æglægger, som lægger 365 æg om året ?
-
Naar du avler for at forbedre en fjerdragt, velger du systematisk foreldre-dyr der ser ud som om de har forskeldige fordele/fejl, beholder de fineste og avler videre. Hvids en dommer har to lige fine individer at vaelge imellom, saa vil dommeren give den med den praegtigste fjerdragt 1.ste premie. Det er jo ogsaa meget forstaaeligt. Og det ved den der avler udstildingsdyr. Slig har det vaert i 100 aar, cirka. Inden den tid, var "laying-trials" og den efterfoelgende udstilding af de dyr der tog del i disse trials, samt dyr ifra ny-importerede racer, samt ny-udviglede racer der var saa langt udviglet at de avlede saa stabile tyber at de kunde kaldes en race der tog del. Paa 1800-talet var de fledste udstildere avlere der levede af sine fjerkrae, og det meste handlede om aeg/penge. Ifra (ca.) 1850 begynnede hobby-avlere at stilde ud. De fledste af disse var rige mennesker, og de var ude efter prestige. De avlede efter udseende, selvfoelgeligt, og de naeste 100 aar tog hobby-avlere over udstildingene, og forandrede deres funktion, sagte men sikkert, og det foreloebige resultet blev udstildinger slig vi kender dem idag. Med den udvigling har man nu i mange aar avlet efter udseende, og ikke efter brugs-egenskaber. Stammer med dyr der lagde godt med aeg blev avlet ud, og de kommer aldrig tilbage. For at fjer skal vogse, kreves protein. For at en hoene skal legge masse aeg kreves protein. Men da hoens har et ganske daarligt fordoejelses-system, saa kan den simpelthen ikke spise nog mad til at goere nytte af nok protein til baade at udvigle en flot fjer-dragt, og at legge aeg i rimeligt andtal. Noget maa vige. Der er mange racer der har forandret siine egenskaber enormt de sidste 50 aar, for racer der var hybridernes forgaengere blev ikke mere avlet for brug, men kun for hobby. Og veldigt faa af disse racer kan idag laegge mere end 40-50% af det antal aeg der var standard for racen for 50 aar siden, paa trods af at kvaliteten paa fodret har bleven meget bedre. Nogen avlere i Amerika, UK, Tyskland, Frankrig og mange andre lande avler dog nogle racer etter de samme betingelser som man har giordt i generationer, slig at der for endel racer findes stammer der kan producere efter de samme kriterier som racen var skabt for. Vi maa jo huske at mange racer blev udviglet for at oege indtegtene til dem der holdt dem. Den eneste forskeld paa disse racer og dagens hybrider, er at dengang forstod man ikke helt verdien af at oege frodigheden med et slutprodugt (hybriden) der ikke avler race-rent, men man valgte at bacere sig paa at udvigle stammer der avlede race-rent. Det bedste exempel er maaske RIR. I USA og UK er der store avlere der avler efter de gamle principer, og stadigt arbejder med at forbedre racen, men de har ikke udstildings-dyr.
-
Men hvis det dyr med den prægtigste fjerdragt har den dårligste type ??
En god type er nemilg en med en god bred og dyb krop og "sjovt" nok er det også typen på en god æglægger.
Avlsmålet er vist heller ikke en superæglægger, som lægger 365 æg om året, men en alround høne, som både lægger "godt" med mørkebrune æg og som også er god til at putte i gryden.
Jeg ved også godt at i gamle dage var det vigtigt at høns lagde mange æg og at DFfR og industrien var under samme tag fra 1891 og indtil 1971 hvor erhvervet og raceavlen går hver til sit. Og det bliver til Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl og Dansk Erhvervsfjerkræ.
Hybriderne bliver ligeledes "opfundet" i start 70érne og landbruget optimeres.
-
Jeg får som regel ros for mine høns' fjerdragt, samtidig lægger de pænt med æg, ikke et hver dag, men 5-6 æg om ugen og de lægger æg om vinteren. Jeg tilskriver hønsenes gode fjerdragt, at de går ude året rundt.
Jeg vil stadig mene, at man bør stræbe efter at få dyr med korrekt type, farve osv. og altså også korrekt ægfarve. Med racehøns mener jeg ikke, det er et mål, at hønsene behøver at lægge lige så mange æg som hybriderne, som du, Thorleif, ganske rigtig siger skal der protein til i rå mængder.
Jeg er sikker på, at vi med fælles hjælp kan nå målet i klubben. Jeg vil da umiddelbart gå ud fra, at det er et ønske fra de fleste (alle), at lave det korrekte dyr, der lægger de korrekte æg. /o
-
Jeg mener bestemt også, at det må være muligt at kombinere egenskaberne i et og samme dyr. Men uanset hvor lang tid der har været avlet, så vil der nok fortsat være ting, som kan forbedres.
Vejen frem må jo være at vælge de dyr, som samlet set er længst mod det ønskede mål. Inden for kvægavl er der et total-indeks, som er en sammenvægtning af alle mulige økonmisk vigtige egenskaber (fx ydelse, sundhed, brugsegenskaber og eksteriør) i forhold til deres økonomiske værdi. Det betyder også, at de dyr, som er bedst for totalindeks ikke nødvendigvis er stæke på alle egenskaber, men at der kompenseres herfor gennem styrker for andre egenskaber.
Det jeg egentligt prøver at sige er blot, at man efter min mening skal passe på med at fravælge dyr pga. enkeltegenskaber. Fx kan en høne godt have en dårlig kam, muligvis så dårlig, at den giver 0 på udstilling, men er det samtidig en af de bedste dyr for kropstype og ægfarve, var det nok et dyr, som alligevel fortjener en chance i avlen.
Slutteligt vil jeg nok også være lidt påpasselig med for meget indavl/sammenparing af nært beslægtede individer. Ingen tvivl om, at det giver mere ensartede dyr, men det reducerer den genetiske variation og dermed også mulighederne for at bevæge sig mod det samlede avlsmål. Såfremt der inden for en race er mange avlere, er det mindre "farligt" at den enkelte avler parrer nært beslægtede individer, da det må formodes, at det ikke er de samme gener, som fixeres hos de forskellige avlere. Det man blot skal forvente at se er, at der i forbindelse med blodfornyelse vil komme mere uensartet afkom - især i generation 2, hvilket blot er et tegn på at der igen er kommet flere gener i spil.
Kort sagt, så mener jeg absolut også, at det er muligt gennem godt avlsarbejde at kombinere de ønskede egenskaber inden for én og samme race. Så bare klø på manranfolk :)
-
Kevin enig.
Der kan hele tiden forbedres noget og det perfekte findes ikke, for det er umuligt at lave. Men vi må prøve at avle frem mod det.
Det væsentligste må være typen (kardinalpunkterne) så en Maran ligner en Maran og så ægfarven.
Og kardinalpunkterne er kropsformen, ryg/halestilling og hoveddele. Og ved de to sidstnævnte kniber det med hos de fleste Maraner.
Så der bliver så sandelig nok at tage fat på.
Men det skal nok komme.
Og så kan vi om 5-10 år kommer og enten sige "Thorleif du havde sgu ret, men de smagte nu godt" eller forhåbentlig sige "Thorleif du tog sgu fejl, prøv at se vores fantastiske Maraner" ;)
-
Jeg forsoeger ikke at tage modet ifra nogen, og jeg har aldrig vaeret paa en Dansk udstilding, men jeg vil tro at de fledste Danske dommere goer sine valg, og foretager sin udvelgelse efter Standarden. Jeg ved heller ikke rigtigt hvad systemet er med udstilding af sjeldne racer/farvekombinationer, der allerede er godkendt. Her i UK maa man ofte slaa isammen flere racer i en klasse, for exempel "Large Soft Feather" paa de mindre udstildinger, da dverg-racer tager over, slig at det bliver for faa udstillede store racer. Disse klasser bliver ofte dominered af nogle faa store Brahmas, Wyandottes, eller andre pene racer, slig at folk med "de lidt mere kedelige racer" som Sussex, Italienere, RIR og lignende ikke mere gider at tage til udstilding, for de mere imponerende udseende racer vinder det der er. Exempel: Der findes endel Rhode Island White her i UK, men da de er en relativt sjaelden race hos hobby-folket, og ikke har sin egen race-klub, vil den altid vil maatte konkurrere med mere "exotiske" racer, vil selv ikke det bedste individ af RIW kunde vinde noget. Den har ikke vaert udstilledt her i UK siden i 1930-aarene. Det er et skraek-eksempel.
Nog om det, traaden handlede jo egentlig om udvaelgelse af dyr ifra en race til udstilding og/eller brug, og hvorledes specielt Maran-folket kan goere det bedst muligt, og opnaa saa bra resultat ved sin avl som muligt. Vi ved maaske hvor vores dyr, eller stammer kommer ifra, og han/hun der avlede dem var maaske en flink avler der vidste hvad han/hun giorde. Men vi aner jo ingenting om hvem der ejede de sidste 5-10-30-100 generationer, og hvorledes de avlede. Hvad de forsoegede at opnaa. Jeg hoere ofte udtalelser som "Australorps er en god race, de legger 5 aeg i ugen". Der er jo ofte ca 52 uger i et aar, og der er nog ingen Australorps der legger 260 aeg i aaret. Nogle stammer inden en race legger flere aeg end andre, og idag kan man trygt sige at stamme er vigtigere end race, baade ved produktion og avl af krydsninger. Hvids der er 80.000 hoenseholdere i Danmark, saa er nog aeg den vigtigste grund for at ca 79.500 af disse har hoens. At racerne de sidste 50 aar eller saa producerer faerre aeg end de giorde, er et faktum, og dette er en udvigling der fortsaetter, og vi har ingen ide om vi nogensinde vil klare at faa et rimeligt andtal aeg ifra vores race-fjerkrae i fremtiden. Naar det gaelder Marans, er forhaabentligtvids situationen bedre end for mange racer, da der fagtisk findes avlere der avler Marans paa en naesten industrielt nivaa, i baade Franrig og Tyskland, for at saelge baade koed og aeg, og disse avler genotyber, da deres avls-principer vil i (naesten) alle tilfelde vaere flok-avl efter udvaelgelses-principet. I en flok paa etpar hundrede hoener vil der altid vaere nogle faa hoener der ikke legger et eneste aeg, eller veldigt faa, det foeste aar. Disse maa elimineres. Man haver mange maader at finde disse "syndere" paa, og samtidigt vil man finde de hoener der legger extra mange aeg. Man soeger samtidigt etter disse hoener der legger extra godt, slig at man kan rekruttere haner for fremtidig avl ifra disse stammer. Men disse avlere vil ikke legge for stor vegt paa at dyrene er perfekt, da inden en ren race der avler rimeligt gode race-dyr vil race og tybe vaere rimeligt god, det er derfor vi kalder det en race. Og, vi maa fortsette med gode stammer af denne race, gode genotyber. En bi-tak her, lidt tynd ben-berfjering der, og andre "smaafejl" maa man akseptere, daarlig produktion og totalt uakseptabel race-tybiskhed maa luges ud, men langsomt. Saa siger mange avlere som Kevin: "Slutteligt vil jeg nok også være lidt påpasselig med for meget indavl/sammenparing af nært beslægtede individer. Ingen tvivl om, at det giver mere ensartede dyr, men det reducerer den genetiske variation og dermed også mulighederne for at bevæge sig mod det samlede avlsmål." Det lyder jo flot, men hvids man forsoeger at avle for fremtiden, saa boer nog udvaelgelsen ha lidt mere plan, slig at man fagtisk forbedrer racen, ikke kun avler phenotybe? Sorry, Kevin, jeg mener ikke at provocere/kriticere. Ved mange generationers systematiske avl, MAA man for en stor del vaelge etter genotybe, ellers forringes racen ydterligere. Saa at tro man kan avle gode udstidligsdyr samtidigt som man forbedrer racen, det ser ikke ud til at det er saa enkelt. Dette er vanskeligt nog med racer der har vaert avlet i mange-mange hundreder af aar.
-
Slutteligt vil jeg nok også være lidt påpasselig med for meget indavl/sammenparing af nært beslægtede individer. Ingen tvivl om, at det giver mere ensartede dyr, men det reducerer den genetiske variation og dermed også mulighederne for at bevæge sig mod det samlede avlsmål. Såfremt der inden for en race er mange avlere, er det mindre "farligt" at den enkelte avler parrer nært beslægtede individer, da det må formodes, at det ikke er de samme gener, som fixeres hos de forskellige avlere. Det man blot skal forvente at se er, at der i forbindelse med blodfornyelse vil komme mere uensartet afkom - især i generation 2, hvilket blot er et tegn på at der igen er kommet flere gener i spil.
Det er lige netop det, jeg kæmper med hos mine sort/kobber, eller dvs. det er den eneste forklaring. jeg kan give. Da jeg overtog dyrene, var de rigtig smukke, men der var rigtig mange æg, der enten var ubefrugtede eller aldrig nåede til klækning. Sidste år fik jeg kun ganske få kyllinger, i år har jeg ikke fået en eneste fra min egen stamme, men heldigvis et par stykker fra de franske æg.
Mine gråstribede popper som popcorn, og de bliver passet ens, så derfor tror jeg, der ligger en del indavl til grund for de ellers smukke sort/kobber dyr. Nu håber jeg så, at jeg kan få noget ud af at parre min nuværende hane med hønerne fra de franske æg. *k *k *k
Thorleif, jeg læser ikke dine indlæg, som om du ønsker at "skræmme" nogen, tvært imod læser jeg dine indlæg med stor interesse, der er ingen tvivl, om at du har en stor viden /o
-
Marianne, det er jeg glad for. Jeg vil bare forsoege at hjaelpe folk til at kaste bort mange aars arbejde. Avl handler jo om at traeffe valg, ved at goere det rette valg kommer man hurtigere til maalet. En veldigt vigtig ting er at naar man saelger ruge-aeg/dyr skal man goere opmerksom paa HVAD man saelger, naar det gelder videre avl, er det vigtigt at man ved hvad den stamme man koeber dyr ifra er avlet for. Stamme er vigtigere end race, hvad gaelder brugs-egenskaber.
-
Som maran avlere, netop fordi det perfekte dyr ikke findes (endnu, ikke Lene?) som både er en udstillingsvinder og lægger fantastiske æg i stort antal, så må vi som avlere af racen gøre op med os selv, hvad kommer først? Hønen eller ægget? Er vores første prioritet at skabe et smukt udstillingsdyr og derefter avle ægfarven mørkere? Eller omvendt, i nogle generationer koncentrere os om at lave det bedst formede æg med den mørkest mulige skal og af kyllingerne som klækker fra disse udvælge de fremtidige avlsdyr? Jeg synes det er helt fint, hvis vi alle ikke vælger det samme. Vores fremtidige mål er det samme, men vejen behøver ikke være ens. Jo flere gener til rådighed jo bedre
-
Thorleif skriver følgende :
En veldigt vigtig ting er at naar man saelger ruge-aeg/dyr skal man goere opmerksom paa HVAD man saelger, naar det gelder videre avl, er det vigtigt at man ved hvad den stamme man koeber dyr ifra er avlet for. Stamme er vigtigere end race, hvad gaelder brugs-egenskaber.
Jeg svare følgende :
Jeg giver Thorleif fuldstændigt ret, for Maran dværgenes vedkommende, da vi indtil videre kun har set ganske få dyr, hvor geno og fæno typen passer sammen i et Maran typisk individ.
NB: Flere Maran dværge farve varianter, virker nærmest i flere lande, som om de er fremstillet, som direkte design opdræt, hvor kun type og skabelon er på plads. Senest virker det feks. som om at brugen af Sabelpot s har været benytet, for at sætte en bedre strømpning på på dyrene, hvilket nærmest giver en egentligt fodbefjering, og ikke den race typiske strømpning. Disse design typer af dværg Maraner, kommer derfor næppe til at ligge et identisk Maran farvet æg i vores tid.
J.C.
-
Tak for at du hjaelper til at goere det lidt klarere hvad jeg mener, Joern. Det er meget sandsynlig at dverg-Marans for en stor del vil blive avlet med udstilding som hovedmaal, man maa (som bl.a. Marianne goer) padse paa at Marans kendetegn, den moerke aeg-farve beholdes/forbedres. Hvids man systematisk avle phenotybe af de store dyr, er nog dette noget af det der "maa ofres paa alteret" i soegen paa et godt udstildingsdyr. Droemme-situationen er jo da, at der er en (eller helst flere) der finder et "nisje-marked" for aeg og/eller koed, og etablerer Maran-opdraet paa en stoerre skala end os "vanlige bag-gaards-avlere", da genotyben klart bedst kan udvigles i en flok paa mindst nogen hundreder, gerne tusinder af dyr, og efter en profesjonell modell. Slige bedrifter begynder allere at springe op andre steder i Europa, da der findes folk/forretninger/restauranter der er villige til at betale lidt extra for noget specielt. 6 blaa aeg ifra en specielt avled "Cream Legbar"-baseret hybrid kan idag koebes for lidt over 3 pund hos Sainsbury-butikker over hele UK. Jeg ved ikke hvad de Tyske og Franske Marans-avlere faar for sine aeg i Tyskland og Frankrig, men det vil helt sikkert ikke blive lenge inden noget lignende dukker op i Danmark. Det vilde isaafald blive en velsignelse for en race som Marans, da et stort andtal dyr er en betingelse for success i forbedring af racen som helhed.
-
Thorleif skriver følgende :
Droemme-situationen er jo da, at der er en (eller helst flere) der finder et "nisje-marked" for aeg og/eller koed, og etablerer Maran-opdraet paa en stoerre skala end os "vanlige bag-gaards-avlere", da genotyben klart bedst kan udvigles i en flok paa mindst nogen hundreder, gerne tusinder af dyr, og efter en profesjonell modell. Slige bedrifter begynder allere at springe op andre steder i Europa, da der findes folk/forretninger/restauranter der er villige til at betale lidt extra for noget specielt. 6 blaa aeg ifra en specielt avled "Cream Legbar"-baseret hybrid kan idag koebes for lidt over 3 pund hos Sainsbury-butikker over hele UK. Jeg ved ikke hvad de Tyske og Franske Marans-avlere faar for sine aeg i Tyskland og Frankrig, men det vil helt sikkert ikke blive lenge inden noget lignende dukker op i Danmark. Det vilde isaafald blive en velsignelse for en race som Marans, da et stort andtal dyr er en betingelse for success i forbedring af racen som helhed.
Jeg Skriver.
Dette er for længst startet i Tyskland, hvor man feks. nu kan købe 18 uger gamle sort kobber, samt gråstribede Maran ungdyr m.f.a. farver.
Verkauf von Montag bis Samstag
-bei Selbstabholung Termin vereinbaren-
Auetaler Geflügelfarm
Radener Str. 17a- 18
31749 Auetal
Tel.: 05752/1403
Wir bieten Ihnen:
ca. 18 Wochen alte, geimpfte
schwarze und gesperberte , federfüßige
Maran Hennen
Preis: 9,00 Euro
Versand möglich
J.C.
-
Det kunne være der Rosengården og Bangs køber deres hønniker, de får i hvert fald deres "maran" fra Tyskland.
-
Jeg begyndte med Maran for de brune ægs skyld. Jeg har i de første par år blandet farverne, men jeg har trods alt sorteret dyr med grove fejl og mangler væk, samt kun ruget de største og mørkeste æg ud.
Så der er et stykke vej for mig, som først i år har sat mine Maraner sammen, så de passer farvemæssigt sammen.
-
Som maran avlere, netop fordi det perfekte dyr ikke findes (endnu, ikke Lene?) som både er en udstillingsvinder og lægger fantastiske æg i stort antal, så må vi som avlere af racen gøre op med os selv, hvad kommer først? Hønen eller ægget? Er vores første prioritet at skabe et smukt udstillingsdyr og derefter avle ægfarven mørkere? Eller omvendt, i nogle generationer koncentrere os om at lave det bedst formede æg med den mørkest mulige skal og af kyllingerne som klækker fra disse udvælge de fremtidige avlsdyr? Jeg synes det er helt fint, hvis vi alle ikke vælger det samme. Vores fremtidige mål er det samme, men vejen behøver ikke være ens. Jo flere gener til rådighed jo bedre
Ja, saa er vi tilbage til overkriften.
Det er klart at farven er en af de vigtigste grunder til at saa mange "falder" for Marans som race. Vi hobby-avlere vil jo hele tiden forsoege at finde en balansegang imellom tybe/farvekombination/aeg-farve. Det komplicerer jo avlen lidt, men er samtidigt rigtigt udfordrende. Men, man bevarer ikke racen, med alle dens egenskaber paa den maade, til det bliver avlen lidt for farve/tybe orientert. For at bevare/forbedre racen maa flok-avl til. En hobby-avler vil altid kunde tage dyr ifra slige flokke, og bruge i sin avl, mens en stor flok-avler vil ikke have nogen som helst fordel af at bruge avlsdyr ifra en hobby-avler der avler udstildingsdyr. Ved flok-avl vil Genotyben beholdes. Etper generationer og endel individer vil ikke vaere top-kvalitet, men racen vil som race generelt avle race, det er det der goer den til en race. Saa kan man sige "Jeg er da godt fornoeyet med 150-170 aeg af rimelig farve i aaret". Det kan du gaerne vaere, men RACEN er ikke fornoejed med det. RACEN marans er istand til at legge 270-300 aeg i aaret, farven paa dyrene/aeggene maa man hjelpe lidt ved udvelgelse af avlsdyr. De fledste dygtige avlere vil enten have flere stammer, og/eller nogen at samarbejde med, for en vids grad af blod-fornyelse maa til iblandt. Det er (heldigtvids for Maran med aeg-farve som "kendetegn") et tegn i tiden, stoerre grupper forbrugere er villige til (og oensker) at betale lidt extra for kvalitet. En kvalitet er "oeko-aeg og koed", en anden er den dybe farve paa aeggene. Folk fledst forstaar ikke rigtig forskelden paa Isa Brown og Maran, men flere og flere goer. Dette er en lang process, men den har startet. I USA findes der store klaekkerier der forsynet dette marked, og hobbyavleren haver en stor fordel af at disse findes, da de der har en enorm "blod/gen-bank.
Dette er ikke noget nyt, det var slig det var inden hoenseverdenen inden hybriderne tog over, og heldigtvids for os, mange avlere har af forskeldige grunde holdt store stammer "gaaende".
Og, en tilfoejelse: Maran-aeg af god farve saelges i Amerikanske Delikatessen-shops, men Maran er IKKE en godkendt udstildings-race i USA idag. Der sker dog saa meget for tiden paa det omraade, at det nog kun er tale om faa aar inden dette sker.
-
Kære Johanne det er skønt når det lykkedes, og at det ikke kun er Maran designs kopier, som vi fremviser på vore Racefjerkræ udstillinger.
Johanne Skrev følgende :
Som maran avlere, netop fordi det perfekte dyr ikke findes (endnu, ikke Lene?) som både er en udstillingsvinder og lægger fantastiske æg i stort antal, så må vi som avlere af racen gøre op med os selv, hvad kommer først? Hønen eller ægget? Er vores første prioritet at skabe et smukt udstillingsdyr og derefter avle ægfarven mørkere? Eller omvendt, i nogle generationer koncentrere os om at lave det bedst formede æg med den mørkest mulige skal og af kyllingerne som klækker fra disse udvælge de fremtidige avlsdyr? Jeg synes det er helt fint, hvis vi alle ikke vælger det samme. Vores fremtidige mål er det samme, men vejen behøver ikke være ens. Jo flere gener til rådighed jo bedre
J.C.
-
Mit mål er ikke at fremavle en Maran som lægger 365 æg om året på bekostning af typen. For jeg skal ikke være hønseri ejer og leve af, endvidere er reglerne i Danmark til sådanne projekter ikke optimale, for ikke at sige umulige, men det er et sidespring i denne tråd.
.
Og jeg går ikke ind for kvantitet istedet for kvalitet.
De skal lægge "godt" med æg måske 180-200 om året i den rigtige farve.
Et eks. : nogle hønserier er begyndt på at sælge andre høns, end hybriderne, da de også har luret at folk gerne vil have andre ægfarver.
Jeg har bla. set Sussex, de var ihvertfald ikke særligt racetypiske og farven heller ikke for god.
Men igen det er jo høns.... og de er lavet på et stort rugeri i Tyskland.
-
Jeg er fuldstændig enig med dig lene, der er gang i æg farver som aldrig før, samt de alternative krydsnings høns, som ligger disse flotte farvede æg.
Lene skriver :
Et eks. : nogle hønserier er begyndt på at sælge andre høns, end hybriderne, da de også har luret at folk gerne vil have andre ægfarver.
Jeg har bla. set Sussex, de var ihvertfald ikke særligt racetypiske og farven heller ikke for god.
Men igen det er jo høns.... og de er lavet på et stort rugeri i Tyskland.
J.C.
-
Et eks. : nogle hønserier er begyndt på at sælge andre høns, end hybriderne, da de også har luret at folk gerne vil have andre ægfarver.
Jeg har bla. set Sussex, de var ihvertfald ikke særligt racetypiske og farven heller ikke for god.
Men igen det er jo høns.... og de er lavet på et stort rugeri i Tyskland.
Ligeledes føres der også Maran, dem har jeg dog ikke set, men de er sikkert også i ligeså "god" kvalitet som Sussexene.
Det jeg vil frem til med her er at det så bliver masseproduktion = penge og IKKE type faste høns, som folk kan bruge til seriøs vidre avl.
-
Jeg forstaar godt hvad du mener, Lene. Der er skraek-exempler paa daarlig og ukyndig avl, men vi maa jo haabe og tro at ogsaa dygtige avlere vil findes, specielt i Tyskland og Frankrig. Her i UK er der flere racer der haver vaert velsignet med gode avler af specielt Rhode Island Red (specielt John Leech) og Lys Sussex (specielt Fred Hams og Andy Marshall). Ved at avle systematisk i store flokker beholdes genotyben, og for at en race skal have en mulighed til at overleve, maa den findes som en blod/gen-bank for racen. De gamle hoense-avlere vidste godt hvordan man avlede gode hoens, og deres teorier/metoder er godt dokumentered, saa deres kunskab kan nemt benydtes, ogsaa af kommende generationer, og det faar vi da virkeligt haabe vil ske. Husk, brugshoens kom ikke ifra udstildings-miljoet, det var faktisk omvendt. Det er ikke spoergesmaal om "vi vil se om 20 aar om Thorleif faar ret". De sidste 50 aar har vi forringet utallige racer, netop fordi racen holdt op at blive avlet paa et industrielt nivaa.
-
Husk, brugshoens kom ikke ifra udstildings-miljoet, det var faktisk omvendt. Det er ikke spoergesmaal om "vi vil se om 20 aar om Thorleif faar ret". De sidste 50 aar har vi forringet utallige racer, netop fordi racen holdt op at blive avlet paa et industrielt nivaa.
et eller andet sted kom dyrskuer og udstillinger vel osse fordi man gerne ville ha nogle ensartede og ikke mindst flotte dyr, som man gerne ville vise man kunne udvælge og passe og pleje. I min verden hænger de mørke æg sammen med maran. Maran er et pænt dyr, som lægger godt med æg og samtidig producerer en rigtig god steg til gryden. Det er der osse mange andre racer der præsterer. Det der får maran til og skille sig ud fra mængden er ægfarven, og hvis ikke den var der er der ikke noget der skiller maranen fra de andre. Jeg er enig i at de andre ting ikke skal glemmes, men det er nok først og fremmest ægfarven der gør maran til en maran
-
Tidligere var Danmarks fjerkræavler forening representativ for både erhvervs hønserier, samt for hobby opdrættere af Racefjerkræ.
Dette havde alle vel ret beset stor fælles glæde af, med den helt enorme spredning af såvel race som gener, og dermed næsten uanede muligheder for at kunne hente friskt blod.
Jeg husker selv fra min barndom på Amager, hvor jeg efter skoletid havde et bi job på Amager fjerkræ farm, her havde vi alene over 2000 tusinde hvide Italienere, samt New Hampshie og Sussex i nogelunde samme antal.
På daværende tidspunkt var de hvide Italienerne utroligt værdsatte i æg produktionen, hvilket hele tiden gav en stabil afsætning, og dermed en god samlet økonomi i opdrætet.
Derudover havde vi de mindre kontrol hønserier, samt de større etablerede hobby opdrættere, som også spillede med på side linien med kvalitets opdræt osv.
Senere kom de kønsbunde krydsninger til, samt starten på Hybrid alderen med tilhørende bur hønse produktion, som vi stort set kender den i dag. Dette var så tidspunktet, hvor de væsentlige sammen faldende fælles interesser ophørte, og hvor vore veje skildtes fra hinanden.
Billede er fra Bolbro Maran farming / V. Lene Kongstad.
J.C.
-
Dengang da det var racehøns som blev brugt i industrien, der blev der også holdt udstillinger. Og når jeg kigger i alle mine gode gamle bøger fra dengang (som der forøvrigt står mange flere gode ting i end de nye bøger om høns) så synes jeg bestemt da at der lægges vægt på gode racetypiske dyr også og der er fin befjering på alle de afbilledede høns.
Nu er det mode med æg i flere farver, så nu bliver der masse produceret høns til disse formål. Industrien vejre morgen luft og begynder også at sælge "racehøns". Og dette tror jeg ikke gavner racerne, for disse høns masse produceres på rugerier f.eksi Tyskland og ikke hos de seriøse avlere.
Kvantitet kontra kvalitet.
Det er selvfølgelig rigtigt fint at folk får øjnene op for at der ikke kun findes hvide og brune hybridhøns. Og det er også rigtigt fint at interessen for hønsehold på et eller andet plan øges og at der kommer flere og flere hønseholdere på banen.
Ingen tvivl om det, men man må også have en plan med hønseholdet og der skal også være en vis oplysning omkring hvad der udbydes til salg, så folk som virkelig vil være seriøse ikke får et eller andet mystisk produkt solgt under et forkert navn. Og det sker bare se i G&G eller DBA hvor meget l... som der bliver solgt som racerene dyr.
-
Ja, i "gamle dage" var der landmend der hadde hoens for aeg, og mange af dem maa ha vaert utroligt dygtige til at vaelge ud avlsdyr. Jeg har ogsaa lest mange gamle boeger om emnet, og det er jo tydeligt at oekonomi var veldigt vigtigt. Da som nu. I USA er der mange og store klaekkerier fremdeles, og der er store deler av industrien der fremdeles drives af rigtige landmend, og mange racer avles rigtigt godt. Vi kan jo haabe at det er en udvikling vi her i Europa vil se mere af, og Maran er jo, med sin aeg-farve en sterk kandidat til kommerciel avl, saa maa vi bare haabe at der er nogle af avlerene der virkeligt henter frem nogle af de metoder for bevaring og forbedring af racen, etter disse gamle principper. Faren er jo at "et lyst hovede" finder op en koensvisende krydsning med den moerke aeg-farve, og at de saa tager endel af markedet. Her i UK er det nu Cream Legbar og krydsninger deraf der laver de fledste aeg til det exclusive marked med blaa aeg, saa racer som Araucana faar ikke fodfeste inden denne industri.
-
Billede er fra Bolbro Maran farming / V. Lene Kongstad
J.C.
Og igen kom den med whiskey bæltets bondetøs op ;D (undskyld lene ;) )
Jeg tror bare at forskellen på før og nu er at industrien vælger kvantiteten frem for kvaliteten. Jeg har lige nu 5 newhampshire gående af industri oprindelse. De lægger rigtig godt med æg og de vokser godt til fra kyllinger, men i guder hvor ser de frygtelige ud. De sorte farver i halen, den gullige hals med de sorte striber i er væk. Den røde farve er ikke ordentlig. Det jeg mener er at der er mange ting der kendetegner de forskellige racer og der er ikke noget der er vigtigere end andet, men de karakteristiske træk for de pågældende racer skal altså være der.
-
En Maran skal ligne en Maran.
Men det er vel også derfor at der findes special klubber, og det netop for at avle og forbedre typen og ikke mindst bevare mangfoldigheden af racer med HVER deres deres racepræg.
-
En Maran skal ligne en Maran.
Men det er vel også derfor at der findes special klubber, og det netop for at avle og forbedre typen og ikke mindst bevare mangfoldigheden af racer med HVER deres deres racepræg.
HØRT!
-
Forøvrigt er spørgsmålet :
"Kan man forene korrekt type og korrekt æg i samme Maran" og IKKE "kan man forene korrekt type med korrekt æg i samme Maran til industrielt brug" ?
Der er Maraner som allerede nu lægger ganske gode og mørke æg, der er også dem som ikke gør.
Type og farve skal der også arbejdes med, men det gælder for så mange andre racer også.
-
Lene skriver følgende :
En Maran skal ligne en Maran.
Men det er vel også derfor at der findes special klubber, og det netop for at avle og forbedre typen og ikke mindst bevare mangfoldigheden af racer med HVER deres deres racepræg.
Jeg skriver følgende :
Ja selvfølgeligt skal en Maran da ligne en Maran, men den skal også kunne fremvise, den for racen korrekte æg farve, ellers er det jo bare kopi design, ligesom for flere Maran dværges vedkommende, som ligger æg der ligeså godt, kunne være kommet fra en dværg wyandot. Man burde vel derfor aldrig have anerkendt Maran dværgen, samt enkelte andre store Maran farve varianter, så længe æg farven, og typen ikke var ordentligt på plads ???
Billedet viser en del af Maran pioner anlægget Bolbro hos lene i Rungsted.
J.C.
-
Løsningen er jo så både at fremstille æg og høns til godkendelse. Men det gør det bestemt ikke lettere.
Jeg er enig i at en Maran skal lægge korrekt farvede æg.
Men vi får se hvad fremtiden bringer, om der er ildsjæle nok til at kunne gøre det eller om folk falder fra efterhånden.
-
Jeg er sikker på, at der er gode mennesker, der vil være med til at forbedre maran både for dyrenes og for æggenes vedkommende.
I skrivende stund er vi over 40 medlemmer i vores klub "Maranklub DK".
Så stærkt gået /o
-
Lene skriver følgende :
Løsningen er jo så både at fremstille æg og høns til godkendelse. Men det gør det bestemt ikke lettere.
Jeg er enig i at en Maran skal lægge korrekt farvede æg.
Men vi får se hvad fremtiden bringer, om der er ildsjæle nok til at kunne gøre det eller om folk falder fra efterhånden.
Jeg skriver følgende .
Jeg er fuldstændigt ening med dig, og håber derfor at vores special Club for Maraner i Danmark, ville kunne være med på denne glimrende ide, så geno og fæno type følges ad i et og samme individ.
NB: Ja det bliver ikke lettere som du skriver, men der venter et stort stykke intresant fælles opdræts arbejde forude, til gavn for det vi gerne vil have, at en virkelig Maran skal indeholde.
J.C.
-
Nu bliver jeg altså snart nødt til at få at vide, hvad folk mener, når de anvender begreberne genotype og fænotype?
I den verden jeg arbejder i, der er fænotypen for et dyr en kombination af de gener et dyr indholder (dyrets genotype) samt det miljø dyret befinder/har befundet sig i. Således kan fænotypen for høne fx være dens aktuelle vægt være 3 kg. Disse 3 kg er så en kombination af hvilke gener dyret indeholder og det miljø den er opvokset i. Således kan de gener den har fx under gennemsnitlige opvækstforhold kode for 2,5 kg, men fordi netop dette dyr har haft meget farvorable opvækstforhold vejer den 0,5 kg mere såldes at fænotypen er 3 kg.
Dette eksempel er taget med vægt, fordi det er ret nemt at forholde sig til, at vægten er påvirket af dyrets miljø. Imidlertid mener jeg, at dette er gældende for (næsten) alle egenskaber inkl. fx skalfarve. Således er det jo normalt kendt, at æggene bliver lidt lysere efter at hønen har lagt æg et stykke tid. Dette betyder dog ikke, at hønens genotype er ændret men fænotypen er.
Jeg vil dog gerne give Thorleif ret i, at der er nogle forhold, som gøre, at avl i store flokke gør det nemmere at bibeholde samme genotype over en længere periode. Dette skyldes imidlertid, at små populationer i højere grad påvirkes af genetisk drift, hvor nogle gener inden for populationen ved tilfældigheder fixeres og dermed mistes genetisk variation.
Derfor er jeg fortsat af samme holdning, at det sagtens gennem målrettet avlsarbejde kan lade sig gøre at forbedre både type og øvrige racetypiske egenskaber (fx ægydelse og skalfarve), men at det bør ske under hensyntagen til begrænset indavl for at bevare mest mulig genetisk variation.
-
Saa er det klart: Flok-avl er en klar fordel ved race-bevaring. Da vi ikke har tilgang til mange store flokke med Maran, maa vi simulere flok-avl, og hvids det er flere personer med smaa flokke der avler med samme maal for oeje, saa kan det godt lade sig goere. Det handler om plan-laegning: Naar man har en lille flok som man er rimeligt fornoejet med, maa man holde familien/stammen LUKKET. Hvids man i 3-4-5 generationer avler Far-Datter og og Soen/Moder helt systematisk, og dyrene ser fine ud, kan man finde to haner med mindst 10+10 generationer ud-avlet ifra dine egne dyr, og avle med disse, den ene hane skal saa bruges igen naeste aar (eller to aar senere, hvids man avler ifra 2-aarige hoener), paa sine doetre. Hvids man her bruger to haner der kommer ifra meget moerke aeg, aarlig udvaelgelse af avldyr skal holde typen/farven. De to haner der "importeres" maa gerne vaere broedre, det vigtigste er at de kommer ifra en stamme der legger mange og moerke aeg. IKKE fald for fristelsen til at hente "friskt blod" oftere, avl hellre med det du har. Det er ofte en fordel at kun avle paa 2-aarige hoener, slig at de kan bruge det foersta aeg-legnings-aaret til at bevise at de legger godt nog med aeg. Det er LIDT vanskeligere at avle Maran end mange andre racer, fordi aeg-farven er saa vigtig.
-
Jeg har på fornemmelsen, at vi aldrig bliver helt enige mht. indavl ;) Men det er også rart med forskellige holdninger og input.
-
Ja det er skønt at vi er så forskellige Kevin :D
Når jeg selv taler om fænotype så mener jeg det ydre af dyret- størrelse, lemmer, farve osv. og fænotypen bruger jeg til at drage formodninger om genotypen. Det er jo som bekendt ikke altid at de to stemmer overens.
-
Kevin, dine dyr er saa gode som de er, og jeg forstaar godt at for en "lille" avler er det fristende at avle "pene" dyr, dyr som vi haaber er fine nog til at tage til en udstilding. Dine dyr stammer ifra dyr vi ikke engang aner hvad hensigten var med? Ham der byggede hovedstammen paa dine dyr for 50 aar siden, hvad var hans teorier og hendsigter? Og ham der avler (serioest) paa de stammer du nu udvigler, hvad goer/oensker han? Med de fledste dyr aner man slet ikke disse ting. Hoens er jo et dyr som i naturen lever i flokker, og som generelt avler inden denne flok, saa "indavl" er noget de faktisk er lavet for. Man kan dog forbedre racen, genotyben, ved at indfoere friskt blod, oftest med en hane. Det sker nok ogsaa i naturen iblandt. Vi forbedrer vores dyr ved at forsoege at finde en hane der har kvaliteter/kommer ifra en stamme der er, om muligt, bedre end de dyr vi allerede har. Fordi vi har et begrenset andtal hoens, maa vi forsoege at hjaelpe naturen, alle de "fejl-krydsninger" der sker i en vild flok, maa vi forsoege at eliminere. Jeg vil nu give et eksempel paa hvad man i "nyere tid" har opnaaet med en anden race, og det er beviset paa at det kan goeres:
I 1970-aarene var der kun nogle hundrede Croad Langshans tilbage i Europa, og dverg-udgaven var extinkt. Saa lenge man har store dyr tilbage af den oprindelige race, kan man lave dvaerge, og dette blev giordt. Nogle opdraettere af store Croad Langshans besluttede at genstarte en race-klub der doede ud i 50-60-taldet. Dette blev saa giordt, og man begyndte at samarbejde. Racen var i en soergelig forfatning, dyrene var smaa, og frugtbarheden var ikke rigtigt god, hverken hos de Sorte, eller de Hvide. Idag 40 aar senere, har vi en sterk race, med store dyr og en meget god frugtbarhed. Det stoerste problem vi nu har, er korrekt farve paa aeg, men det arbejdes med sagen, og det begynder at give resultater. For at racen skal bringes tilbage til sin oprindelige form maa man holde racen ren, avle paa Genotybe. Det samme vil vaere tilfaelde med Marans. Avle paa det du har, og goer det godt. Der er troligt mere end nog stammer i Danmark idag, BRUG DEM.
Ioevrigt, Johannes underskrift er fejl. Hun har IKKE 4 Croad Langshans.
-
Oplysning til jer som læser med og som ikke er inde i Maran eller racefjerkræavl.
Så findes der en standard på alle anerkendte racer, hvor deres udseende, farver og ikke mindst æg er beskrevet i detaljer.
Vi bruger den Skandinaviske Fjerkræ Standard, som vi deler med Norge og Sverige, her i Danmark.
Så det er IKKE kun Maraner, som skal lægge ordentlige æg og ligne Maraner.