Hvis han er ung, skal det nok komme, når han får lidt mere selvtillid. Hvis ikke hanen hakker hønerne på plads, hakker de ham. Jeg har oplevet en ung skånsk blomsterhane sat ind til en flok Isa Brown. De jog ham op i en krog så han skreg og hylede, og var nok blevet hakket ihjel, hvis vi ikke havde været der til at hjælpe ham ud i sikkerhed. Fjorten dage senere forsøgte vi igen. Her gik de også til angreb på ham, og fik i første runde jaget ham op i en krog. De første sekunder dukkede han sig, men lige pludselig hakkede han igen. Det lignede en aha-oplevelse. Straks efter fór han rundt og hakkede alle hønsene, så det var deres tur til at skrige og hyle og baske panikken op ad hegnet. Fra det moment var hierarkiet og der med freden oprettet.