Jeg har bedt om en forklaring fra FVST om hvorfor de udsendte en pressemeddelse om det mistænkte udbrud i Døstrup. Samtidig gjorde jeg opmærksom på at udbruddene i Belgien ikke var i nærheden af havet som hævdet. Svaret kom idag.
Det lader til at vi fremover kan forvente at hvis der er gået lang tiden siden der sidst har været udbrud eller mistanke, så vil FVST udsende pressemeddelelser alene hvis der er fundet antistoffer i prøver. Jeg tolker at det er for at folk ikke skal "glemme" at der er noget der hedder fugleinfluenza. Faren er så at på et tidspunkt så bliver der så mange "falske alarmer" at ingen hører efter. Men fremover så lader det til at "uventede resultater" = fund af antistoffer.
Med hensyn til havet, så dækker de sig ind under en "strid om ord" og siger at der blev ment vådområde. Men hvis et vådområde er indtil flere kilometer og med en by mellem besætningen og kanalen (som der er tale om i Bocholt) , så er vel hele Europa et vådområde? Udtalelsen i Landbrugsavisen giver i hvert fald et helt andet indtryk end virkeligheden.
Tak for din skrivelse vedrørende mistanken om fugleinfluenza i en fjerkræbesætning i Døstrup.
Årsagen til at Fødevarestyrelsen (FVST) udsendte en pressemeddelelse i forbindelse med AI-mistanken i Døstrup var, at der i perioder med længere tid imellem mistankerne er en tendens til, at pressen via deres netværk fanger informationen om muligt udbrud og puster det op til noget stort og ofte med forkerte informationer. For at imødegå dette har FVST besluttet at udsende pressemeddelelser i forbindelse med AI-mistanker, hvis det vurderes, at tilfældet ville kunne have pressens interesse. På den måde får FVST mulighed for at sikre, at det er de korrekte oplysninger, der kommer ud. Når der samtidig florerer fugleinfluenzatilfælde i det øvrige EU, mener vi, at det er nødvendigt at være åbne om mulige tilfælde. Endvidere var der her tale om en reel begrundet mistanke, da der havde været problemer i besætningen tidligere i november.
Du kritiserer FVST's brug af vendingen "uventede resultater", da du refererer til at FVST skulle have fundet antistoffer mod fugleinfluenza mere end 50 gange i første halvdel af 2007.
Jeg ved ikke hvor du har de tal fra. Hvis du slår op i FVST's mistankedatabase (<http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyresundhed/Dyresygdomme_og_zoonoser/Mistankedatabase.htm>) vil du se, at der i hele 2007 var 8 kliniske mistanker om AI og 9 laboratoriemistanker, dvs. fund i forbindelse med vores fugleinfluenzaovervågning og i 2008 var der henholdsvis 6 kliniske og 8 laboratoriemistanker om forekomst af fugleinfluenza i tamfjerkræ. FVST forventer ikke løbende at finde antistoffer mod fugleinfluenza i fjerkræ, og med den frekvens, der observeres, betragter vi det som uventede resultater.
Det er din holdning at disse falske advarsler bekymrer folk. Det er derimod FVST's holdning at jo mere information, der bliver givet, og jo større åbenhed der er om en sygdom som fugleinfluenza, jo mindre frygt skaber det i befolkningen. Det var blandt andet det FVST erfarede under fugleinfluenzakrisen i 2006, hvor styrelsens åbne informationspolitik var årsag til, at Danmark, som et af de eneste lande i Europa, ikke havde en nedgang i indtagelsen af fjerkrækød. Den danske informationsstrategi dengang har været rost verden over.
Vedrørende de "forkerte" oplysninger i Landbrugsavisen, som du refererer til, hvor Arne Skjoldager citeres for at have refereret til "havet", mener jeg at det er en strid om ord. Der skulle måske retteligen have stået vådområder. Du refererer til, at det er forkert, idet de to seneste tilfælde af lavpatogen fugleinfluenza i Belgien ikke ligger nær havet. Det er korrekt, men de ligger henholdsvis 2-3 km fra floden Schelde (Buggenhout) og under 1 km fra en flod (Bocholt), dvs. områder, hvor svømmefugle kunne holde til. De seneste års forskning har vist, at fugleinfluenzavirus ofte findes hos svømmefugle.
Dette dokumenteres også af, at der i forbindelse med det seneste tilfælde af lavpatogen fugleinfluenza H7N1 i en besætning på Fyn i april også blev påvist H7N1 virus i en nærliggende vildandebestand.
Du refererer til en tysk-schweizisk-østrigsk undersøgelse, som viser, at der sjældent er direkte kontakt mellem vildfugle og tamfjerkræ, og at overførsel af virus derfor kun skulle ske i sjældne tilfælde. Fugleinfluenza optræder, når alt kommer til alt, sjældent. Men det er sandsynligvis enkelte af de sjældne tilfælde af tæt kontakt mellem vildfugle og tamfjerkræ, der resulterer i udbrud af fugleinfluenza.
De seneste års epidemiologiske undersøgelser (molekylærepidemiologiske undersøgelser) vedrørende oprindelsen af fugleinfluenzavirus fra diverse udbrud i tamfjerkræ, har ved studier af det genetiske materiale fra de isolerede virus vist, at disse genetisk set har kunne relateres til tidligere fund i den vilde fauna.
Jeg håber, at disse informationer, kan give dig en forståelse for, hvorfor FVST håndterer mistanker om fugleinfluenza med den største åbenhed. FVST ønsker ikke at risikere at skabe mistillid i befolkningen, ved at tilbageholde oplysninger om en mistanke om fugleinfluenza, som så i værste fald viste sig at være et udbrud.
For at underbygge denne åbenhed har FVST i en længere årrække haft en mistankedatabase liggende på vores hjemmeside, hvortil der er offentlig adgang. Denne bliver løbende opdateret i forbindelse med mistanker om alvorligt smitsomme sygdomme i husdyr, uanset FVST ikke altid udsender pressemeddelelse om de enkelte tilfælde. Mistankedatabasen kan siges at være en synliggørelse af dyreejernes anmeldepligt og af at beredskabet er årvågent og i løbende funktion.
Med venlig hilsen
Stig Mellergaard
Stig Mellergaard
Chefkonsulent, dyrlæge, PhD / Chief Advisor, DVM, PhD
Fødevarestyrelsen / Danish Veterinary and Food Administration
Nyeste
Fjerkræforeningen af 1982
Fra Hans-Kurt 
Opbygning af bund til høn...
Fra Søren M 
