Hypothyreodisme ell. nedsat skjoldbruskkirtelfunktion...????

[Kicki]

Hej,

Min labrador/retriever på fire år, har fået konstateret Hypothyreodidisme (nedsat skjoldbruskkirtelfunktion). I hendes tilfælde har det så bare vist sig, at skjoldbruskkirtlsen er helt uden funktion. 

Det viste sig ved, at hun begyndte, at virke meget træt og sløv, vi mistænkte hende for, at være deprimeret. Hun gad ikke rigtig gå ture, lege m.m - Ja, hun gad dårligt nok, at komme os i møde, når vi kom hjem. Hun begyndte også at snorke højlydt når hun sov, familie & venner begyndte, at komme med bemærkninger om, at hun var blevet en smule overvægtig. Hun fik pelsproblemer, skællede meget, fik noget hudirretation - til sidst begyndte hun helt, at smide pelsen. - Men det var først da hun begyndte, at smide pelsen, at vores dyrelæge henviste os til en ekspert.

Og herefter gik det hurtigt. - Han (special-dyrlægen) tog nogle prøver, som bekræftede hans mistanke, og straks gik behandlingen i gang. Fiona skal have medicin morgen og aften, men der gik ikke mere end en uge... så havde vi vores skønne, friske og livlige hund tilbage  Fiona, skal have medicin to gange dagligt resten af livet, og hun/vi skal til tjek en gang årligt.

Er der nogen af jer, der har erfaring med denne sygdom? Jeg har forsøgt, at finde noget i de forskellige tråde, men det er ikke lykkedes mig.

Kicki

[Ankerine]

Ok ja. Min farmors puddelhund fik for 47 år siden diagnosen stillet på Landbohøjskolen. Dens skjodbruskkirtel var blevet meget stor og i øvrigt var symptomerne de samme som dem du nævner. Jeg tror, den var 2 år gammel. Den kom på medicin og blev i øvrigt behandlet med samme omhu som min farmors andre dyr. Hun har selvfølgeligt sørget for medicinen - og så fik den god, hjemmelavet mad - men ikke noget med diæter. Den tog frivilligt pillerne fordi de blev efterfulgt af et stykke Senator chokolade (dengang vidste man ikke at hunde dør af chokolade ). Nå, Dixie havde et meget langt og godt hundeliv. Hun blev aflivet i en alder af 18 år grundet kræft i mælkekirtlerne og "utæthed".

[Lene Kongstad]

Min kat er også på medicin for nedsat skjoldbruskkirtelfunktion.
Jeg kan ikke huske hvad tbl. hedder for jeg putter dem over i et glas der ikke er så bøvlet at åbne 
Det er tydeligt at de hjælper ham. Problemet er bare at få dem i ham når han sådan er udekat og har travlt med at passe territoriet. 

Tillykke med at din hund har det godt igen. Godt at du var vedholdende i søgen efter diagnose. 

[Storm-Olsen]

Vi har samme historie her. Berneren Thorvald lever fint med sit nedsatte stofskifte og de daglige forthyronpiller.
Ligesom dig fik vi vores trætte, fede, uoplagte og ugidelige vappe forvandlet til den skønne, slanke, livlige hund vi havde før, han blev syg.

Det bliver næppe det, han dør af om forhåbentlig mange år!

[ina.....]

Første halvdel af 80erne mens jeg var aktiv hundetræner og selv trænede og avlede doberman, havde jeg en stor hanhund, der var supernem at træne med, men da han rundede 2 år blev han sløv og fed, og som beskrevet blev pelsen tør og kedelig.

Hunden blev undersøgt på alverdens problemer uden at finde noget der kunne hjælpe, han gad ikke lege mere med min hunhund, der hver dag forsøgte sig med alverdens krumspring for at lokke ham, det var bare trist.

Jeg måtte tage ham ud af brugshundetræningen for det hårde arbejde magtede han ikke, og i stedet gik vi i gang med DKK's lydighedsprøver, det gik nu udmærket, men han lignede altid en der var blevet skældt ud, og det var jo ikke til at holde ud.
En dag da vi igen var hos dyrlægen, sagde jeg henkastet, at hunden lignede de gamle koner på mit plejehjem der havde for lavt stofskifte,,,," lige et øjeblik sagde dyrlægen, gentag lige det"

Derefter gik det hurtigt som Kicki beskriver, og hunden vendte i løbet af få dage tilbage til sit gamle superjeg.
Desværre døde min hunhund samme dag af en mavedrejning, så de kom aldrig til at lege mere, til gengæld fik jeg en meget velfungerende toptunet brugshund som jeg kunne konkurere med på højt plan i mange år.

Han blev aflivet pga. dårligt hjerte da han var næsten 10 år.

[Heidi NJ]

Tja vi er også nogen mennesker der har denne lidelse og udover at være lidt hønsetosset, har jeg et helt normalt liv så længe jeg får mine tabletter hver dag. Går til kontrol 1-2 gange om året for at kontrollere at dosis stadig er korrekt. Men de gange det har været nødvendigt at justere har jeg nu selv kunne mærke det inden.

[Storm-Olsen]

Hvad sker der, når du ikke får dine piller Heidi? Sådan rent mentalt?

Jeg er nysgerrig, fordi hyperthyr.... udover det fysiske også kan give kraftige adfærdsændringer hos hundene - og dem kan man jo ikke spørge, hvordan de har det. Om det bare er træthed, eller om det giver flimmer på skærmen på en eller anden måde?

[Ankerine]

Jeg mener at Thyreoidea-foreningen har en meget informativ hjemmeside og der er også chat-muligheder på nettet. Jeg er selv struma-opereret og får Eltroxin. Har dog stadig lidt restproduktion. Meeeen hvis jeg ligger for lavt i niveau bliver jeg glemsom, har koncentrationsbesvær, tager på i vægt (mere end ellers ), sover meget og er nok generelt lidt "langsom". Rent fysisk får jeg ondt i muskler og led, altså sådan lidt influenzaagtigt. I øvrigt kan det også give langsom hjerterytme. Men der er mange flere sympromer og det er bestemt vigtigt at man er præcis med doseringen af medicin.

[Storm-Olsen]

Glemsomhed og koncentrationsbesvær er også symptomer, jeg har set hos hunde med nedsat skjoldbruskkirtelfunktion, så vi ligner nok hinanden
Tak for hintet med Thyreoidea-foreningen. Jeg er så tilbøjelig til at glemme alle de gode patientforeninger, der findes. De gør tit et godt stykke arbejde!

[Kicki]

Mange tak for alle jeres svar & nogle skønne beretninger. 

[Heidi NJ]

@ Storm -Olsen

Hvis jeg glemmer at tage mine piller om morgen er det jeg umiddelbart mærker kraftigst at jeg sidst på eftermiddagen har problemer med at holde varmen (mere end jeg plejer ).

Hvis jeg i en periode sjusker lidt med at tage dem dvs glemmer dem om morgen og enten først tager den manglende ration næste morgen sammen med den sædvanlige ration eller tager den når jeg nu kommer i tanke om det, så udløser det ofte et migræneanfald. Det er dog ikke et typisk symptom ved lidelsen, men fordi jeg lider af migræne i forvejen. Det er ikke fordi det sker tit, men "problemet" for mig er at medicinen helst skal tages om morgen min ½ time før jeg spiser. Det har jeg selvfølgelig lagt ind i en rutine - trille ud af sengen, tage mine piller, fodre alle dyrene og åbne for hønsene, ind i bad også spise morgenmad og afsted...  Så er der bare lige det problem at step 2 sommetider smutter. Jeg kommer som regel i tanke om det når jeg så skal til at spise også må jeg jo enten bare tage dem og spise, tage dem og udskyde spisningen eller tage dobbelt dosis dagen efter. Grunden til at der helst skal gå en halv time inden man spiser er for at sikre en bedre optagelse af de aktive stoffer og dermed at man får effekt af den fulde dosis. Nogen mennesker oplever bedre optagelse hvis de tager dem inden sengetid, men jeg er altså ikke en af dem.

De øvrige symptomer er som også Ankerine skriver, men de viser sig som regel først når man i et vist stykke tid har ligget for lavt i dosis eller stopper helt med at tage dem. Problemet er at det kan tage noget tid at opdage når man skal justeres i dosis. Dels fordi symptomerne udvikler sig langsomt henover en periode og dels fordi mange af symptomerne jo ikke er særlige entydige. De fleste af dem jeg oplever kan jeg ofte "undskylde" med noget andet fx at man ikke har sovet nok, man er lidt småstresset, det er vinter og mørkt, man har ikke fået nok frisk luft/motion, ikke spist for sundt osv og derfor går der let nogen tid inden man tænker at nu er det da vist mere end man kan bortforklare som normalt. Derfor er det også vigtigt at man løbende bliver kontrolleret for korrekt dosis.

Med hensyn til det mentale så vil jeg sige at de fysiske symptomer jo betyder at man absolut ikke føler sig helt på toppen samt at man mangler overskud, plus den generelle utilpashed og det påvirker da helt sikkert ens humør. For en hund kunne jeg sagtens forstille mig at det vil give adfærdsændringer, det gør det jo sådan set også for os mennesker (vi sover mere, det kniber med koncentrationen), vi er nok bare bedre til at "dække over det".

[Storm-Olsen]

Tusind tak for svar Heidi.
Det giver lidt stof til eftertanke - også i forhold til den hjemlige vappe.

På den måde er det jo en enormt besværlig sygdom, fordi alting kan skyldes noget andet - eller lige det!
Selv har jeg problemer med hormonbalancen  - og ligesom hos dig, så kan symptomerne altid "skyldes noget andet" - og så er man jo lige vidt!