Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Ingen æg?  (Læst 15583 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline ulla

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 187
Sv: Ingen æg?
« Svar #15 Dato: 02 April , 2014, 20:44 »
Hej du skriver at der er nogle buske i gården ? Mine høns elsker at grave reder mellem rødder og grene og de dækker æggene med visne blade og tabte fjer så frem med luppen :-)
0,2 dorking
0.1 kæmpe jersey
1,5 amrock
16 grunlaegere
1,0 land kanin
1.1.skotsk terrier
1,0 irsk terrier
0,2 ,5 staldkat
3.1 heste og ponyer
1.2,19 moskusænder
mand og to piger (de nægter at blive kataloggiseret som dyrene ;-)

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Ingen æg?
« Svar #16 Dato: 02 April , 2014, 22:08 »
Jeg skal ud med knæbeskytter og lup i morgen, men jeg vil godt nok blive overrasket, hvis jeg finder noget. Buskene er meget, meget små og har endnu ikke fået blade. Faktisk er det nærmest to gange fire pinde :D. Men jeg må prøve at rode selv de mest usandsynligt steder og grave lidt. Jeg håber virkelig, jeg finder noget, så I også kan få en forklaring :).

Ville det egentlig ikke også være underligt, hvis to høns, der hidtil har lagt æg i hønsehuset, pludselig bliver enige om, at lægge dem et andet sted?

Jeg har faktisk også tænkt på, om de er begyndt at lægge meget mindre æg, så vi tror, de allesammen er fra silkerne. Men igen, skulle det jo være begge høns, der var begyndt på det og der har været MARKANT forskel på størrelserne. Min mor mener desuden at kunne smage/mærke forskel på æggene, da silkernes er mere faste i hviden

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Ingen æg?
« Svar #17 Dato: 03 April , 2014, 18:16 »
Så har jeg været ude med lup, knæbeskyttere og rive. Jeg har kravlet langs alle kanter, haft fingrene inde i de mindste sprækker, revet hele gården igennem og løftet ALT, hvad løftes kunne og kigget under det. Der ER altså ikke en gemt skatkiste fuld af æg :D.

Vi må jo bare vente og se. De holdt som sagt en lille vinterpause, da det begyndte at blive markant mørkere, men de kom hurtigere i gang igen, end vi havde forventet. Måske tager de sig bare en forsinket ferie.

Jeg har også studeret dem nøje for at overveje igen, om det kunne være liggende, men de ser glade og friske ud, er nysgerrige, spiser, skraber og følger med i alt, man foretager sig i og rundt om gården. Alt ånder fred og idyl også imellem dem og silkerne, så jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis der skulle være noget galt med dem

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 113
Sv: Ingen æg?
« Svar #18 Dato: 03 April , 2014, 18:28 »
De æg skal nok komme igen - og glem alt om læggenød. Ved læggenød bliver hønen dårlig...meget dårlig og syg at se på og står med sænkede vinger, hovedet nedbøjet og man kan se rytmiske sammentrækninger ved lukkemusklen samt rytmisk indtrukket bug - tilstanden er dødelig i løbet af nogle få døgn, hvis ægget ikke kommer af sig selv eller hønen ikke får hjælp
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Ingen æg?
« Svar #19 Dato: 03 April , 2014, 18:54 »
Ja ok, det lider ingen af dem så af i hvert fald. Nu har jeg godt nok ikke kigget dem helt ind i enden, men dette har også stået på en tid efterhånden, så hvis det går så hurtigt, skulle de være døde for længst.

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Ingen æg?
« Svar #20 Dato: 03 April , 2014, 21:23 »
Fra hvad jeg har kunnet læse i tråden burde det ikke være foderet. Der burde være protein nok, selvom et æglægningsfoder nok kunne øge mængden af æg. Og foderet har heller ikke gjort dem for fede til at lægge æg. Alderen burde heller ikke være årsag. Og da de ikke gemmer æggene i en 'ukendt' rede kan det også udelukkes.

Utøj?

Har I bemærket en ændring i farven på kam og hagelapper? Sunde høns har kraftigt røde hoveddele. Er hoveddelene matte/blege er det typisk et tegn på at et eller andet er galt, og æglægning reduceres kraftigt eller ophører helt fra sådanne høns.
Mvh
Erik Andersen

Offline Metmus

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 248
Sv: Ingen æg?
« Svar #21 Dato: 03 April , 2014, 21:53 »
Utøj, som Erik skriver.. Det havde jeg ikke lige tænkt på. Jeg fandt ud af sidste år, hvor meget fx lus kan betyde for hønsenes æglægning, dog har mine to hybridblandinger altid lagt æg til trods for lus..

Blodmider kunne desværre også være en forklaring..!??
Mette

4 store wyandotter, 2 dværghøns, 1 grønlægger(der ikke lægger æg, øv!), 2 blandingshøns efter rød amerikaner. 1,2 brogede moskusænder og 1 ælling

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Ingen æg?
« Svar #22 Dato: 03 April , 2014, 22:32 »
Nej det har jeg ikke skænket en tanke. Jeg synes nu bestemt ikke, de ser blege ud, kan jeg lægge billeder ind her? Jeg har nemlig et helt friskt nærbillede på telefonen fra i dag af den ene hvide.

Hvis det er utøj, ville det så være muligt, at silkerne tilsyneladende er fuldstændig upåvirkede mht æglægningen?

Offline Metmus

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 248
Sv: Ingen æg?
« Svar #23 Dato: 03 April , 2014, 22:38 »

Hvis det er utøj, ville det så være muligt, at silkerne tilsyneladende er fuldstændig upåvirkede mht æglægningen?
Det KAN det faktisk godt..
Tjek for lus: i dagslys, tag en høne, løft den op evt sammen med en hjælper, det er lidt lettere, bunden i vejret, pust eller med fingre bladr fjerene til side nede for enden af brystbene og se, om der kravler lus rundt helt inde på huden..
Tjek for blodmider:  Når det er mørkt udenfor ( sen aften el meget tidlig morgen), tag et stykke køkkenrulle, kør køkkenrullet over siddepindene i hønsehuset, gerne flere steder.. Lys med lommelygte eller gå ind og se på papiret, er det rødt eller mørke striber, så har du tværet blodmider ud på papiret..
Mette

4 store wyandotter, 2 dværghøns, 1 grønlægger(der ikke lægger æg, øv!), 2 blandingshøns efter rød amerikaner. 1,2 brogede moskusænder og 1 ælling

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Ingen æg?
« Svar #24 Dato: 03 April , 2014, 23:05 »
Det må vi prøve. Vores høns er lidt underlige, de sover nemlig ikke på pind men i kasser

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Ingen æg?
« Svar #25 Dato: 03 April , 2014, 23:16 »
Jeg synes nu bestemt ikke, de ser blege ud, kan jeg lægge billeder ind her?

Du kan sagtens lægge billeder ind her men du skal nok via din pc og et billedredigeringsprogram så du kan reducere billedstørrelsen. Den skal ned under 528 kb for at kunne vedhæftes.

Mht blodmider har jeg en fornemmelse af at de ikke er specielt udpræget i vintermånederne, men det er dog ikke noget jeg er sikker på.

Nogen med erfaringer heromkring?
Mvh
Erik Andersen

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Ingen æg?
« Svar #26 Dato: 04 April , 2014, 10:34 »
Tak for hjælpen :), min pc virker ikke, så jeg må opgive billedet

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Ingen æg?
« Svar #27 Dato: 05 April , 2014, 00:14 »
Der er sikkert også muligheder for at lægge billeder ind direkte fra din mobil, men andre må så hjælpe med en 'vejledning' da jeg ikke ved hvordan det gøres.

ANDRE - hjælp venligst.
Mvh
Erik Andersen

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Ingen æg?
« Svar #28 Dato: 05 April , 2014, 00:16 »
Mht blodmider har jeg en fornemmelse af at de ikke er specielt udpræget i vintermånederne, men det er dog ikke noget jeg er sikker på.

Nogen med erfaringer heromkring?

Er der nogen af de godt 8.000 medlemmer herinde der har erfaringer/viden???
Mvh
Erik Andersen

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Ingen æg?
« Svar #29 Dato: 05 April , 2014, 08:08 »
Jeg forsøgte at logge på fra telefonen og oprette et galleri for evt at lægge billedet ind der, men det så ud til at kræve flash player, som ikke findes på iphone og ipad, så jeg må nok opgive det og blot konstatere, at de er knaldrøde i kammen :). Vi har kigget efter lus nu og ikke fundet noget, men vi skal nok prøve igen, da det ikke var fordi, hønsene ligefrem lå stille og lod sig tjekke :D