Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Min nabo klager over at min hane synger fra kl 3 om morgen  (Læst 5588 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline stephane223

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2
Hej,

Vil gerne høre om offentlige regler omkring haner og hvor man må får bevis for det.
Hvordan er reglerne med hensyn til nabo og støj når det drejer sig om en hane?

Hælp....

Tak,

Stephane

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Min nabo klager over at min hane synger fra kl 3 om morgen
« Svar #1 Dato: 30 August , 2013, 11:53 »
Det er forskelligt fra kommune til kommune, så du må kontakte din egen kommune og høre om reglerne.

Mange steder må man slet ikke ha haner i byområder.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 113
Sv: Min nabo klager over at min hane synger fra kl 3 om morgen
« Svar #2 Dato: 30 August , 2013, 12:02 »
Prøv at gå ind på din kommunes hjemmeside og søg på hønsehold. I kommunens regulativer kan du se, hvilke regler der gælder for dig...og dine naboer ;)
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Min nabo klager over at min hane synger fra kl 3 om morgen
« Svar #3 Dato: 30 August , 2013, 12:08 »
Det er meget få kommuner der forbyder haner i by-zone..

Men nogle har regler for at der kun må være 1 hane og at den skal være lukket inde på bestemte tidspunkter.

Først og fremmest skal du finde ud af om du bor i by-zone eller landzone. Hvis du ikke ved det, så kan du finde ud af det her https://www.ois.dk/ ved at indtaste din adresse.

Bor du i land-zone, så vil et evt. regulativ ikke gælde dig. Bor du i by-zone, så vil et evt. regulativ gælde.

Under alle omstændigheder så er det jo en god ide at tage rimelige hensyn til dine naboer. Så prøv at snakke med din nabo og se om I kan komme til en fælles forståelse om at holde hanen så den ikke forstyrrer væsentligt Kig evt også http://fjerkrae.dk/prod/index.php?action=tpmod;dl=item30
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline palleti

  • Bruger
  • Indlæg: 259
  • Livet er kort - spil bridge!
Sv: Min nabo klager over at min hane synger fra kl 3 om morgen
« Svar #4 Dato: 30 August , 2013, 14:58 »
Vejen kommune er heldigvis meget sympatisk - her har man slet ikke nedfældet nogen regler, men venter og ser om nogen skulle få problemer. Først søger man at mægle, og hvis det kniber, kan det komme til påbud. Man vil da skele til gængse regler, og det betyder som oftest at hanen skal være inde i et mørklagt eller lyddæmpet hus indtil 7 morgen på hverdage og 8 morgen i weekender/helligdage. Hvis han stadig galer til gene for naboerne trods alle tiltag fra ejeren, kan det komme på tale at lyddæmpe hanen :-\  Man kunne håbe at reglerne er noget lignende hos dig :)
0,1 Maran/Araucana, blå (Aura)
0,1 Araucana, guldhalset/blå (Carla)
0,3 dværg Wyandotter, blå, rød, gul columbia (Madam Blå, Brownie, Rappenskralden)
0,02 sorte Ea kyllinger
0,03 blå/kobber Maran kyllinger

Offline viking12

  • Bruger
  • Indlæg: 34
Sv: Min nabo klager over at min hane synger fra kl 3 om morgen
« Svar #5 Dato: 30 August , 2013, 20:37 »
 Forside / Borger  / Teknik og Miljø / Natur / Landbrug / Hønseregulativ
SHARE ON FACEBOOKSHARE ON PRINTSHARE ON EMAIL
HØNSEREGULATIV
Regulativ for visse fuglehold i Guldborgsund Kommune
1 LOVGRUNDLAG
Dette regulativ er udfærdiget med hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter.
2 GYLDIGHEDSOMRÅDE
Regulativet er gældende for fuglehold – herunder høns, duer og andre fugle – i byzoneområder med overvejende samlet boligbebyggelse.
Såfremt der i gældende byplanvedtægt, servitutter eller lokalplan er bestemmelser, der regulerer nedennævnte fuglehold, er disse dog fortsat gældende.
Det samme gælder, hvis lokale grundejer-, andels- eller lejerforeninger har vedtaget regler, der ikke tillader hønse-, due- og andet fuglehold eller har fastsat skærpede regler herfor.
3 INDRETNING OG DRIFT AF HØNSEHOLD, DUEHOLD OG BURFUGLE M.V.
• Hønsehold på en ejendom må højst bestå af 1 hane og 8 høner.
• I perioden maj-november kan tillige accepteres ungdyr (kyllinger), dog max 10 stk.
• Hønsehus, hønsegård, dueslag og burfugle skal etableres mindst 2,5 meter fra naboskel. Endvidere skal Bygningsreglementets bestemmelser opfyldes.
• Fuglenes frie færden skal sikres begrænset til grundejerens ejendom.
• Hønsehus, dueslag og fuglebure skal sikres mod indtrængning af rotter.
• Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at tilhold af skadedyr ikke finder sted, f.eks. ved opbevaring i rottesikrede beholder.
• Fugleholdet skal renholdes på en sådan måde, at det ikke giver anledning til flue- og lugtgener.
• Gødningen fra fugleholdet skal enten:
  - iblandes jorden til gødningsformål
  - opbevares i lukket beholder
  - bortskaffes i overensstemmelse med Guldborgsunds Kommunes regulativ for husholdningsaffald.
• Fugleholdet må ikke give anledning til støjgener.
• Ved hold af støjende fugle, herunder hane og hanekyllinger, og ved støjgener i nat- og morgentimer skal dyreholdet holdes inde i mørklagt hus fra kl. 20.00-07-00 på     hverdage og fra kl. 20.00-08.00 på lørdage, søn- og helligdage.
Hønsehus og dueslag vil kunne kræves støjisoleret svarende til min. 100 mm almindeligt isoleringsmateriale.
4 GENERELLE BESTEMMELSER
• Gåse- og andehold m.m. er ikke tilladt.
• Guldborgsund Kommune kan stille krav om et maksimalt antal duer.
• Eksisterende fuglehold, som ikke giver anledning til gener, kan fortsat bestå uden at opfylde ovennævnte retningslinier.
• Sker der ændringer af eksisterende fuglehold skal det efter ændringen overholde ovennævnte retningslinier.
• Såfremt fuglehold medfører væsentlige gener for omgivelserne, kan kommunen meddele påbud til ejeren om at bringe geneforholdet til ophøre.
• Giver fuglehold herefter alligevel anledning til væsentlige ulemper for omgivelserne, kan kommunen nedlægge forbud mod fugleholdet.
5 TILSYN
• Guldborgsund Kommune, er tilsynsmyndighed. Kommunen kan meddele påbud og forbud, såfremt det vurderes, at regulativet overskrides.
• Kommunen kan afvise at behandle klager over støj- og lugtgener fra fuglehold, hvis det anses for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.
6 DISPENSATION OG KLAGE
• Afgørelser efter dette regulativ kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
• Såfremt individuelle forhold taler herfor, kan Guldborgsund Kommune, efter ansøgning dispensere fra bestemmelserne i afsnit 3.
7 OVERTRÆDELSE AF REGULATIVET
• Undlades det at efterkomme påbud eller forbud kan dette straffes med bøde i henhold til straffebestemmelserne i bekendtgørelsen nævnt under afsnit 1.
8 IKRAFTTRÆDELSE
• Regulativet træder i kraft på godkendelsesdatoen.
 
Teknik og Miljøområdet
Godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø, den 9. august 2007