tak for de rosende ord om min salat

salat lyonnaise er en klassisk fransk salat og vil altid indeholde: salat, bacon, pocheret æg, croutons og sennepsvinaigrette.
jeg valgte at portionsanrette den, da jeg synes det ser godt ud på en buffet.
og for at forkæle jer, mine hønsevenner, havde jeg fået fat i nogle kalkunæg fra en jeg går til banko med.
og fordi jeg på jobbet har haft gang i nogle forskellige baconprojekter, synes jeg også at det skulle komme jer til glæde

men opskriften kan sagtens laves med hønseæg og alm. bacon!
here goes...
pocherede æg:
sæt en mindre gryde over med vand, salt og lidt eddike. det skal være ca. 90 grader.
slå et æg ud i en skål og hæld det forsigtigt ned i vandet. jo friskere ægget er, jo nemmere er det. ellers kan man "hjælpe" hviden rundt om ægget med et par skeer.
jeg har ikke tid på æggene, men hvis man ikke kommer til at stå og sludre for længe

, kan man løfte ægget op på skeen, og mærke hvor blødt/hårdt det er. jeg bryder mig mest om dem smilende til bløde. men det er en smagssag. ægget kan både serveres varmt eller koldt. (skriv hvis i skal servere varme/lune æg til mange, så har jeg også et trick til det

)
hjemmelavet bacon:
jeg har sammen med en excentrisk englænder lavet bacon over flere uger inde på jobbet. og indtil videre er min favorit fransk peberbacon, ventreche.
½ ribbensteg, helst den endnu unden for mange ben.
½ kg. salt
½ kg brun farin
100 gr sort, knust peber.
alle krydderrierne blandes og gnides godt ind i ribbenstegen. det hele kommes i en plastikpose og masseres dagligt i en lille uge, indtil at ribbenstegen er blevet helt hård og har smidt meget væske.
under bedre forhold hænges den til tørre en uges tid, men jeg har for meget fugt i alle de kølerum jeg har tilgang til, så jeg lader den kun hænge 1 dag.
sværen skæres af, og baconnen skæres i tern og steges. hvis ikke man skal bruge det hele på en gang kan det holde en uges tid i køleskabet og kan sagtens fryses.
(sværen kan også sagtens bruges til at give smag til en sauce eller suppe)
sennepsvinaigrette:
2 spsk dijon sennep
rapsolie
salt
vand
kom sennep og lidt salt op i en skål og pisk langsomt rapsolie i. det bliver ret tykt og pas på at det ikke skiller. tilsæt en lille smule vand, og så måske lidt mere olie. man skal kunne smage sennep, men den skal ikke være overdøvende. hvis det skiller for dig, begynder du forfra i en ny skål med 1 spsk sennep og bruger den skilte vinaigrette først og så være mere varsom med olien. indtil et punkt kan du binde mere olie med sennep hvis der er vand til stede, så det er bare hele tiden at stå og prøve sig frem.
croutons:
tag noget brød skær det ud, som du synes og pensl det med fx. estragon, rosemarin og appelsinskal og olie. tør det i ovnen ved 150 grader indtil det er sprødt.
så er der bare tilbage at "samle" salaten. hvis du skal lave til flere gæster eller hvis det skal udgøre et måltid, så passer det måske bedre på et fad. salat nedderst, drys med bacon og croutons, læg ægget på og til sidst vinagraitte.
velbekomme!