Hej Alfred, du er da vist den helt rigtige at komme til at tale duer med
Vi har ikke slaget klar før til næste år, der er simpelthen for meget af konstruktionen i bygningen der er råddent - og det tager jo lidt tid at få skiftet den slags i fritiden. Vi vil også gerne være helt klar til dyrene (for en gangs skyld) før de kommer, så der ikke er en masse midlertidige løsninger, der tager sin tro følgesvend Stres med sig.
Min mand vil rigtig gerne udstille, men jeg tror ikke det er det første, han kaster sig ud i - at dømme efter erfaringen med vores øvrige dyr (høns, ænder, gæs). Sidste år startede vi op med høns, i år har vi forsøgt at sortere lidt i dyrene, så vi kun avler på de bedste, så vi lærer, men starter langsomt
Jeg har set den sorte på den danske side, men googlede skjoldduerne og så en brun variant. Kan man have begge disse sammen for at have lidt farvespil, eller evt. flere dueracer sammen i det hele taget uden at de parrer sig på kryds og tværs (som vagtler og høns ville gøre). Skjoldduerne er virkelig smukke! Men det er jo min mening - og nu er det jo ham, der skal have duer
Jeg overvejer kraftigt at invitere ham med til Jylland i LU-weekenden igen i år - måske vi kunne få en rigtig god duesnak dér..?
Tusind tak for al hjælpsomheden, det er dejligt at kunne være helt tryg ved at kaste sig ud i noget nyt... igen!