Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: DBK efter 06 Marts , 2021, 08:18

Titel: Dimensioner på siddepind
Indlæg af: DBK efter 06 Marts , 2021, 08:18
Jeg skal i gang med at lave siddepinde til mit nye hønsehus. Jeg har kun store racer og lette høns.

Jeg vil lave et stativ med 4 siddepinde af 1.5 meters længde. Stativet skal så monteres på den ene væg, så det står skråt, således at der kommer siddepinde i 4 forskellige højder (se vedhæftede skitser). Væggene er 2 meter høje, så der er god plads. Huset er 2,5 x 3,75 m.

Lyder det som en god og den bedste løsning?
Hvad er den bedste hældning på sådan et stativ?
Hvor højt/lavt skal den højeste og laveste siddepind sidde?
Hvor langt skal der være imellem siddepindene og til bagvæggen?
Hvad er den bedste dimension på selve siddepindene? Jeg har ikke tænkt mig at bruge grene fra haven men lægter, der skal være lette at afmontere i tilfælde af utøj.

Mvh Dorte
Titel: Sv: Dimensioner på siddepind
Indlæg af: Marie1 efter 06 Marts , 2021, 09:35
Overvej det med flere højder en gang til.
Her sidder 4 hvide silkehøns på den nederste pind og lader sig overskide af dem ovenover. Jeg flytter dem hver aften, op på den øverste pind, eller til deres eget hønsehus med strøelse på gulvet, men de sidder der igen næste aften. Jeg overvejer helt at fjerne den nederste lægte, som var ment som en hjælp til de lidt tungere damer på vej op under taget, hvor de åbenbart helst vil sidde - undtagen de hvide silker.
Titel: Sv: Dimensioner på siddepind
Indlæg af: DBK efter 06 Marts , 2021, 10:31
Tak for svar, men da stativet er skråt sidder pindene forskudt og de vil ikke kunne skide på hinanden uanset på hvilken pind de sidder på. Se min skitse.
Titel: Sv: Dimensioner på siddepind
Indlæg af: Gok efter 06 Marts , 2021, 17:51
Hvis vi kan regne med målene på din skitse, er der ca. 20 cm vandret afstand mellem lægterne, og 10 cm lodret. Det betyder, at gokkerne sidder indenfor skideafstand af hinanden  :o

Husk at høvle de skarpe kanter af lægterne.
Titel: Sv: Dimensioner på siddepind
Indlæg af: DBK efter 06 Marts , 2021, 18:17
Tak for svar. Hvilken afstand vil du så anbefale og evt. en anden hældning?
Titel: Sv: Dimensioner på siddepind
Indlæg af: Gok efter 07 Marts , 2021, 20:22
Jeg har kun fire små Dværgwyandotter, men har 24 cm mellem de to siddepinde, som sidder i samme højde. Det betyder, at gokkerne  sidder lidt forskudt fra hinanden på de to pinde, men den tætte placering kan høns jo lide, hvis de altså kan tillade det pga hakkeordenen.
Hvis du sætter pindene i samme højde, vil dine gokker sidde tæt, men hygiejnisk  ;D selv om du beholder afstanden.
Jeg ser ingen grund til at pindene skal have forskellig højde, men måske har andre relevante kommentarer til den skrå placering?



Titel: Sv: Dimensioner på siddepind
Indlæg af: DBK efter 07 Marts , 2021, 22:35
Jeg har fundet lidt inspiration på YouTube men hun siger ikke noget om afstanden mellem pindene. Lidt hovedregning tyder på ca. 35 cm.

https://www.youtube.com/watch?v=5cWiRDL4w1w
Titel: Sv: Dimensioner på siddepind
Indlæg af: Gok efter 08 Marts , 2021, 08:33
Når der er så mange høns som på videoen, giver det mening at sætte stigerne meget skrå, ellers ville de fylde for meget. Desværre betyder det også, at alle sidder i "skudlinien"  :-\ Kun øverste række går fri!.
Du kan nok ikke lære gokkerne, at alle skal sidde med halen mod væggen  ;D