Åh nej
Jeg føler med dig - og det gør alle andre, der har prøvet det samme stensikkert også. Det er SÅ ærgerligt. Men du må trøste dig med, at dine høns havde det bedste liv, høns, kan ønske sig - omend det blev kortere end ønsket. Det er jo det valg, vi må træffe på hønsenes vegne: sikkert bag (el-)hegn og lås&slå, eller et frit (kortere) liv med fri adgang til biller og ukrudt ad libitum. Mine egne går bag lås&slå - og jeg føler også mange gange en ubændig trang til at lukke lågen op og bare lade dem gå ud.
Men jeg har også prøvet at læsse 15-20 myrdede høns i en trillebør og køre væk. Og det er en traumatisk oplevelse.
Når Muhammed ikke kan komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed - så jeg bruger meget tid på at finde og slæbe 'naturen' ind i hønsegården: ukrudt/mælkebøtter, græs, fyldet fra en myretue (vild jubel!). Og dyrker endda mælkebøtter i køkkenhavens 'marginaljord' under de træer.
Jeg er sikker på, dine høns havde et godt liv - og jeg er ikke sikker på, de ville bytte med mine høns.
Godt, du har et hold kyllinger på vej
- det er den bedste oplevelse her om foråret: at høre en skruk klukke til sine kyllinger. Hun har ligget tavs og utilnærmelig i flere uger, og bare et pip fra en nyudklækket kylling (hvadenten den er selvudruget eller fra en maskine) får hende til at svare. Det imponerer mig hver gang!