Normalt elsker jeg min store dejlige hanebasse Gustav. Han er voldstor for sin race, farverne sidder pænt, hans rosenkam er næsten perfekt og hans løb (ben) er fint farvet orange af al den majs han tryller indenbords. Det eneste rent typemæssigt der ikke er i orden på Gustav er hans halefjer. De flosser, og jeg ville ønske at han ville gøre lidt mere ud af pudseriet dernede, men det har ikke rigtigt herrens interesse.
På den anden side, udviste hans hedengangene brormand skrækkelige Olfert jo aldrig den fjerneste interesse i at pudse sine fjer. Derfor lignede han også lort fra dag et til den dag han blev økset. Set i det lys, burde jeg jo være glad for at Gustav udviser praktisk talt bøsseagtige, eller i hvert fald metroseksuelle interesser i egenomsorg og hygiejne, familie relationerne taget i betragtning. Måske er han bare en helt normal hane, hvilket skrækkelige Olfert under ingen omstændigheder var.
Samværet med Gustav lærer også mig noget. Jeg har jo gået og troet at Gustav var morgensur. Derfor har jeg gået og observeret ham, bare sådan for at se om han havde en mega kuppel designerfejl ligesom hans bror havde det. Det har han ikke. Knægten er blevet kønsmoden og er slet og ret stanghamrende morgenliderlig. Da det gik op for mig, blev jeg lidt ærgerlig på mig selv.
Det er jo ikke Einstein det her. Det er Darwin, mumlede jeg for mig selv, og følte mig temmelig dum over at dette indlysende evolutionstekniske udviklingsstadie hos Gustav var suset direkte hen over hovedet på mig.
Gustav har et temmelig frustrerende problem på kærlighedsfronten. Hønerne er ikke gået i æglægning endnu, og jeg undertrykker det også lidt fordi deres hus er koldt og jeg vil have at de bruger deres energi på at holde sig sunde og varme og ikke på at lægge æg, hvilket koster ret meget energi for en høne. Derfor har de heller ikke den fjerneste interesse i sexlivets glæder. Så når Gustav kommer susende som den hormonbombe han er, ja så flygter tøserne under skrig og skrål til højre og venstre. Jeg kan forestille mig at det er ret nedbrydende for hans selvtillid sådan hele tiden at blive afvist. I hvert fald er han blevet lidt mere ustabil end han plejer at være.
Jeg har været ned hos Mads i weekenden for at hjælpe ham med at rydde op i hans katastrofe af et hus fra 1926, og derfor har min genbo i haveforeningen, set efter dem. Det med at blive passet af andre, faldt slet ikke i Gustavs smag. Mandag morgen var den helt gal. Normalt galer Gustav maks tre gange, og helst i nathuset når jeg kommer ned til dem om morgenen.
Den morgen brød det blanke vanvid løs for fuld udblæsning. Gustav galede som en sindssyg og var slet ikke til at styre. Jeg lukkede ham ud, men det hjalp ikke. Han galede videre. Derefter tævede han foderskålen, vandskålen og sien med kråsesten. Jeg prøvede at bestikke lidt ro i ham med en dåse søde majs. Det havde overhovedet ikke hans interesse. Så diskede jeg op med et kilo fintsnittet grønkål. Gustav kvitterede med at stille sig i bunken og sprede den ud over 3 kvadratmeter, hvorefter han lagde en ordentlig kage midt i det hele. Så galede han igen i en tur.
Nu havde jeg kun et trick tilbage i posen. UD sagde jeg til ham, og forsøgte at få smidt ham ud i haven. Men niks. Herren skulle ikke nogen steder uden sine damer, og de gad overhovedet ikke ud til Gustav når han sådan bare gik og smadrede en hønsegård. Enden på det hele, blev at jeg korporligt smed Gustav ud af hønsegården, og derefter fiskede damerne ud af nathuset, en efter en.
Hvis der ikke allerede herskede kaos, så gjorde der det nu. Gustav kortsluttede totalt, og skreg hovedet af sig selv, medens damerne piftede rundt i hver sin retning som en flok ukontrollerbare lynkinesere. Uroen var total, og jeg fik mere en rigeligt at gøre med bare at holde dem i haven, som jo ikke er indhegnet.
Efter en halv times tid, var der endelig så meget ro på dem, at jeg kunne sætte mig ned og tænde en smøg. Efter yderligere et kvarter, besluttede jeg mig for at hente vand til dem nede ved kilden. Dårlig ide. Gustav var svært tilfreds med at have mig siddende i en havestol på terrassen, og svært utilfreds med at jeg kunne finde på at forlade den. Han galede igen som en besat. Det startede naboens hane, som igen startede den lille hane oppe på gården bagved skoven, som igen startede hanen over på den tyske gård lige over på den anden side af grænsen. Skrig og skrål i en tur, og det i alle fire verdenshjørner. Jeg sukkede, satte mig ned, skænkede mig en kop kaffe og ventede på at hans højvelbårenhed var faldet så meget ned, at man kunne foretage sig noget andet end bare at side og spille voksfigur. Lige på det tidspunkt elskede jeg ham ikke specielt meget.
Senere da jeg alligevel hentede vand, galede han indtil jeg kom tilbage, men i løbet af dagen blev han noget mere normal, og da jeg lukkede dem ind for natten, var han faldet helt til ro igen.
Jeg bestemte mig for at sætte plan B for seksuelt frustrerede haner i sving. Naboen har en Wyandothøne af samme slags som mine, men hun er et år ældre. Den agtede jeg at købe og sætte ind til den elskovshungrende Gustav som så kunne på afløb for sine hormonale tilbøjeligheder.
Som sagt, så gjort. Efter en del jyde krejleri frem og tilbage, købte jeg hønen. Nu skulle jeg bare fange hende. Gokke som jeg har døbt hende, kunne ikke rigtig se det positive i at være et handlet hunkønsvæsen, og flytte hjemmefra stod da slet ikke på hendes ønskeseddel. Det var først efter en del mas og løben rundt på en 1200 kvadratmeter stor grund, at jeg fik fat på hende. Hendes utilfredshed med både behandlingen og situationen var hørbar.
Jeg slæbte af med hende, og vel over i min egen have, fodrede jeg hende med dåsemajs og salat. Det var helt tydeligt at Gokke ikke var vant til den form for velfærd. Hun slugte grådigt alt jeg tilbød hende, og fik øjeblikkeligt tyndskid. Jeg puslede om hende, så hun kunne føle sig tryg, og klokken halv seks da det var blevet mørkt, satte jeg hende ud i nathuset til de andre.
Tirsdag morgen kom jeg tidligt ned til hønsene. Gustav var fuldstændig tavs. Ikke så meget som et gok kom der fra ham. Han kom helt normalt ud da jeg åbnede natlugen, og Gokke som ikke kendte nathuset, kom lige efter. Gustav var totalt paralyseret. Så begyndte han sin parringsdans, og Gokke der tilsyneladende syntes at Gustav var en flot fyr, gjorde sig bred og flad. Efter en del begynderfejl fra Gustavs side, fandt han ud af hvordan man skal gøre når man er den sejeste lovemachine i hønsegården.
De 4 andre havde forundret fulgt seancen fra natlugen. Nu blev de imidlertid enige om at Gokke var en gøgeunge, som sådan bare skulle have mega tæsk. De kom alle ud og nærmede sig Gokke. Til at starte med, trådte Gustav imellem, men snart mistede han fuldstændig overblikket og magten over situationen også var der ellers dømt bitchfight, og det er ikke kønt skal jeg hilse at sige.
Fjerene fløj til alle sider, akkompagneret af høne skrig og hane gok. Gokke der kommer fra en stor flok der består hovedsagligt af løsslupne bur Isaer, havde en hel pose af beskidte ghetto tricks hun trak på i kampens hede. Det havde mine små snotforkælede velfærdshøner fuldstændigt fejlbedømt.
Sally var den første der trak sig. Derefter trak den sidste og Flyvetossen sig. Kun Skrappedulle blev ved. Hun havde ikke til sinds at overlade sin førerplads til Gokke, men det kom hun til. Gokke gennempryglede hende med tricks jeg kun har set haner bruge. For eksempel. Tage fat i nakkefjerene og rykke dem ud. AVS siger jeg bare.
I løbet af formiddagen faldt der ro på hønsegården, og bortset fra et par små skærmydsler, skete der ikke mere. Gustav fremturede med sin sex ting, som Gokke fandt sig i. Sikke en iver siger jeg bare.
Onsdag morgen kunne han lige snige sig til at gale en enkelt gang. Så fik jeg ikke mere for den 25 øre. Han var nemlig travlt optaget af sin nyvundne stilling som hønsegårds don Juan.
Nyeste
Høne har svært ved at hol...
Fra iamcole 
Fjerkræforeningen af 1982
Fra Hans-Kurt 
