Livets gang i min hønsegård

[Canarche]

Inspireret af Gokkelotte, har jeg besluttet mig til at i kære hønsefreaks også skulle vide lidt om hvad der foregår i min hønsegård. Jeg har allerede skrevet om mine elskede høns i et andet fora, men nu fandt jeg det var jeres tur. Dette indlæg er fra begyndelsen af juli.

De fleste er jo nok klar over at jeg har fået høns her i sommer. Hvad i ikke ved, er at jeg har overtaget en lettere dysfunktionel og samspilsramt familie gruppe bestående at 7 Wyandot brødre og søstre.

Af de 7, er 3 haner. 2 af dem opfører sig som nomale haner. De markerer, toppes lidt og har fået etableret rangfølge uden de store skærmysler. De tilkalder deres søstre når de har fundet noget lækkert at spise, og alt i alt opfører de sig som nomale haner. Skrækkelige Olfert derimod har en hel anden dagsorden. Han tæver alt uanset om det har et formål eller ej. Med hans indbyggede maksimale designer fejl, eller totalkortslutning om man vil, lokaliseret lige bag næbbet har han indtil videre slået sine folder i unghane rockergruppen ' Mean psychopathic roosters' men jeg har på fonemmelsen at han mener at han er klar til et fuldt medlemsskab af Hells Roosters. Muhaa.

Jeg overvejede iøvrigt at døbe ham Joakim B. Olsen, fordi han altid kæfter op, men ræsonnerede mig frem til at det nok var på linje med dyreplageri. For ikke alene er skrækkelige olfert grim som arvesynden, hans fjerdragt ligner også lort, og han gør intet for at udbedre det. Han er desuden også en notorisk ungdoms voldskriminel med et stænk ADHD og en spandfuld sociopatiske tendenser. At give ham det navn, ville nok være et kors for meget for ham at bære. Derfor skrækkelige Olfert.

Skrækkelige Oferts dag går som regel med at han sætter sig i nathus lågen circa en meter over jorden, og holder øje med hvad der sker. Pludselig brænder hans totalt fraværende sociale forståelse igennem, hvorefter han under skrig og skrål springer ned i en ellers fredelig hønseflok  og tæver de nærmeste 3-4 stykker.

Fodring er et kapitel for sig selv. Skrækkelige Olferts credo er 'Alt til mig, og tæsk til dig'. Når jeg smider et salathoved ind til dem, sætter skrækkelige Olfert sig på det og kommer nogen for nær er han nu blevet så uspekuleret at han trænger den formastelige ned i det spidse hjørne af hønsegården hvor man ikke kan slippe væk,  hvorefter han tæver løs på staklen.  Nogengange når det bliver for slemt med ham, går jeg ind i hønsegården og griber ham om halsen (han opdager mig ikke engang før min hånd lukker sig om hans hals) og smider ham ind i nathuset hvorefter jeg lukker lågen. Så falder der fuldstændig ro på de andre 6 medens skrækkelige Olfert, tiltrængt, damper lidt af i sin gummicelle.

At han ikke fatter et pluk fransk har jeg forstået. Jeg har flere gange stukket min pegefinger helt op i næbbet på ham og sagt 'coq au vin' til ham uden at det har haft den fjerneste indflydelse på hans opførsel, men at jeg er den ledeste overhane uden fjer har ham dog forstået. Han transformerer øjeblikkeligt til kylle når jeg tar fat i ham. Måske har han forstået betydningen af 'ultra tæt fransk barbering'. Vi får se.

[GokkeLotte]

    Skøn tråd!

[GokkeLotte]

p.s. ideen om coq au vin er måske ikke så tosset............ der er fine opskrifter herinde 

[Helle K.]

ja - lad os få nogle flere dagbøger fra hønsegårdene - det er så hyggelig læsning

mange tak Jens, fordi vi får lov til at få et lille blik ind i din dysfunktionelle og samspilsramte fjerfamilie med Skrækkelige Olfert i spidsen. Det er længe siden jeg har grint så meget her på forum - og så over et egentlig ret tragisk tilfælde...hvad ender det dog med for Olfert Jeg håber, at han på et tidspunkt forstår at rette sig efter 'den ledeste førehane uden fjer' og får nogle redskaber til at lære at begå sig socialt, så han slet ikke behøver at forstå fransk og det der volapyk ord.

...jeg venter allerede på fortsættelse i historien om skrækkelige Olfert og hans hårdt prøvede fjerfamilie

[Connie]

Hvor UNDERHOLDENDE   

Ligger flad af grin .... fantastisk godt skrevet

... og som frankofil kan jeg blot tilslutte mig truslen med "coq au vin" 

[Canarche]

Jamen mange tak. Så får i lige en mere. Den her er fra midten af august.

Skrækkelige Olfert er nu blevet 4 mdr. Han tæver ikke alt og alle mere. Det behøver han heller ikke. Hele hønsegården er hensat i en tilstand af panisk rædsel når hans urimeligt overdimensionerede ego kommer spankulerende ud i hønsegården. Nu er det faktisk kun hans mindste lillesøster der er født en uge efter ham, han er på nakken af. For når Dirty Harry møder Sally, skal Sally have førsteklasses bølletæsk af hans guddommelige højhed og det slår aldrig fejl.
Nogengange kyler jeg ham stadig til afdampning i gummicellen, men jeg har fået et nyt problem.

Skrækkelige Olfert har fået sig en hjælper. Førerhønen som jeg har døbt Skrappedulle. Hun er den værste og ledeste lille medløber jeg nogensinde har set. Dårligt er skrækkelige Olfert gået igang med at stive sin psykopatiske mandighed af på en sagesløs lille høne der er allernederst i hierarkiet, før Skrappedulle blander sig i løjerne.

En enkelt gang smed jeg så dem begge til afkøling i gummicellen, men det var en rigtig ringe ide, for skrækkelige Olfert vendte øjeblikkeligt sine frustrationer imod Skrappedulle der nåede at få et par ordentlige hak, inden jeg fik flået hende uden for skrækkelige Olferts voldsradius. Det efterlod mig med et problem. I nathuset kunne hun ikke være for der sad det psykopatiske voldsorgie in persona jo til afkøling, og lille Sally gik i hønsegården. Derfor fik Skrappedulle en tur i min armhule medens jeg gik og lavede lidt andre småting. Det var hun ikke specielt glad for, og tilsidst blev hun så belastende at jeg smed hende ind i hønsegården med det håb at hun ikke ville gå på Sally igen. Det gjorde hun ikke.

Det var først senere, at jeg fandt ud af at Skrappedulle holdt op med at tæve løs på Sally når skrækkelige Olfert røg bag lås og slå. Som sagt, en rigtig lille led medløber.

Skrækkelige Olferts ego er vokset betragteligt hen over de sidste par uger. Når jeg kommer ind i hønsegården med deres morgen salathoved, hopper han op af mig og hakker i salathovedet før jeg får det lagt. Den første gang blev jeg så overrumplet, at jeg tabte salathovedet. Dagen efter pakkede jeg så ikke salathovedet ud inden jeg gik ind i hønsegården. Og rigtigt nok. ZACK sad skrækkelige Olfert igen i salathovedet. Forskellen var bare at denne gang fik han ikke noget ud af det. Provokerende stak jeg salathovedet ned til ham. Nåh, skal du have lidt salat din lille grådige satan. Det skulle han ikke. For det kan godt være at skrækkelige Olfert er riveruskende ravende rablende sindssyg, men dum, det er han ikke.

Det samme problem havde jeg om aftenen. Mine høns går jo nede i haveforeningen der ligger en lille kilometer fra hvor jeg bor. Derfor SKAL de ind når jeg kommer derned om aftenen. Sådan noget gør høns ikke frivilligt. Til at starte med fangede jeg dem alle en efter en og smed dem ind i nathuset. Det roderi efter høns hver aften blev jeg nu hurtigt træt af. Heldigvis har mine høns et nærmest narkotisk forhold til dåsemajs. Så jeg lokker dem ind i nathuset med majs.

Nu gik der desværre ikke mere end et par dage før skrækkelige Olfert havde regnet den ud. Så en aften da jeg ville have dem ind, stod skrækkelige Olfert på lur bag lågen og ventede på at jeg åbnede.
Intetanende åbnede jeg så lågen, også slog skrækkelige Olfert til.
Med en hastighed og præcision som et interkontinentalt ballistisk nuclearmissil, skød han sit hoved med voldsom kraft direkte ned i majsdåsen. På den måde nåede han at rage 1/5 del af dåsens indhold til sig inden de andre havde set så meget som et korn. Hold da magle hvor blev jeg forskrækket.

De følgende aftener prøvede jeg så at ændre vinklen, men ligegyldigt om jeg holdt dåsen højt eller lavt, skrækkelige Olfert var der. Iøvrigt kan jeg ikke begribe at den hane kan blive SÅ lang. Det er helt fantastisk. Tilsidst blev jeg rigtig træt af skrækkelige Olferts LA style grådighed. Så en aften hvor jeg havde majs fra Netto med gult låg, undlod jeg at åbne dåsen. Resultatet udeblev ikke. Jeg åbnede lågen og BANG sad skrækkelige Olfert i låget. Så trak han sig væk med en lyd jeg aldrig har hørt fra ham før. Det må have gjort rigtig ondt på ham, for jeg fandt efterfølgende en bule i låget efter hans næb. Der er smæk på den unghane.

Dagens billede er af hans guddommelige voldspsykopatiske højhed i hønsegården.

[Dorthe FR]

Jeg elsker også disse hønsegårds-fortællinger Så fortsæt endelig, Jens... 

Ham Olfert har vist ikke læst nogen fjerkræbøger, for i dem alle står jo samstemmende, at Wyandotter er meget omgængelige og særdeles velegnede for nybegyndere. Dén oplysning er da helt forbigået hr. Olfert...

Jeg har haft indtil flere Wyandot-haner, ganske vist dværge, men de har heldigvis alle været uendeligt rare og heltemodigt beskyttende overfor damerne, samt deres tobenede overhøne 

Jeg afventer i spænding fortsættelsen på din fortælling 

[Connie]

 

Jeg er HELT færdig 

[Liv]

Du er en god fortæller  Jeg vil meget gerne høre mere om Olfert og hans tyranniske styre 

[Canarche]

En bruger på en anden side har spurgt mig om jeg har haft høns før. Svaret er ja, det har jeg. Jeg har også haft grise og får og en halv hest. Forenden. Makkeren jeg havde hoppen sammen med, mente at et evt. føl ville komme ud i hans ende, ergo måtte det være hans føl. Jeg sørgede så for at hun levede at absolut sexløst liv. Men det er en anden historie som i ikke skal have i dag.

Da jeg blev konfirmeret i 1980, fik jeg Ca. kr. 1500,- i gave fra familien og alle folkene i landsbyen på Stevns hvor jeg boede. Nogen af de penge investerede jeg i 14 Danske landhøner og en Dansk landhane.

Det kom jeg bittert til at fortryde. Selv mente jeg at jeg var fremme i skoene. Danske landhøns er vores nationalrace, dem må man da bevare og udvikle. Den gamle mente at jeg var ravende sindssyg. Der var jo ikke fugls føde på de småkræ og iøvrigt kunne de flyve.

Selv havde han hvide italienere. Nogle gumpetunge tingester jeg ikke have megen fidus til. Næh, Danske landhøns var det jeg ville have i min naivitet. Den første morgen efter jeg havde fået dem hjem, lærte jeg at man har Danske landhøns på to måder. I voliere eller over det hele.

Som små nytårs raketter strøg de over hegnet og ned i landsbyen, hvor de drog hærgende igennem folks køkkenhaver. Jeg har mange gange måtte aflevere nogle af mine lommepenge når der for gud ved hvilken gang stod en bistert udseende mand eller dame på vores køkkentrappe med en af mine høns under armen.

På et tidspunkt fik jeg så, med hjælp af en hel del af ungerne i landsbyen, vendt dem om, så de fløj udover marken i stedet for ned i byen. Jeg lovede dem en krone hver gang de kunne fange en inden for bygrænsen. Tilsyneladende fandt de det så forstyrrende at de begyndte at drøne ned mod skoven i stedet for at rippe Gasolines (Ja det kaldte vi hende) præmie roser og andre blomster. Det var en lettelse der var til at tage og føle på. Til gengæld så jeg praktisk talt aldrig et æg, og det til trods for at jeg pløjede markerne tynde for at finde dem.

Prisen for næsten aldrig at finde et æg, var jo at jeg en gang imellem manglede en høne eller to om aftenen når de andre troligt kom hjem for at få aftensmad. Det betød jo så at der fra tid til anden væltede en stolt hønemor ud af skellet med en flok dunbolde efter sig. De fleste her ville jo nok slå hænderne sammen i fryd og sige: Nææh KYLLER. Jeg må tilstå at mine arme hang slapt ned af siden medens jeg tænkte: Åh nej. Mere af det flyvelort.

Jeg var i mellemtiden blevet 15, og var sådan rigtig begyndt at interessere mig for høner uden fjer. Med Kr. 100,- om måneden, var det så lidt svært at imponere høner uden fjer når man også skulle betale dusør for indfangning plus foder, for selvom jeg havde billig adgang til fodermidler var det altså ikke gratis på nogen måde, og det da slet ikke når man var ejer af den mest vold fertile, flyvedygtige og udlængsels hungrende Danske landhønse familie nogensinde set øst for storebælt. De mangedoblede deres antal i løbet af den første sommer, og det gik voldsomt udover mine lommepenge og dermed min evne til at imponere høner uden fjer.

Derfor bestemte jeg mig for at jeg ihvertfald IKKE skulle have Danske landhøns i denne omgang. At jeg så ramlede ind i en bande der alle er fuldt kvalificerede til en offentlig betalt plads på sct. Hans er så en anden sag. I det mindste bliver de der hvor de hører hjemme, næsten da.

[Lene Lestat]

Skønne fortællinger.

At eje forenden på en hest skal man så betale alt foderet og ham som ejer bagenden, skal han så muge ud ?

Angående gumpetunge Italienere, hmmm så er både Danske Landhøns og Italienere lette racer og har næsten samme standardvægte. 

[Canarche]

 Vi gik nu ikke så meget op i mugeriet eftersom krikken gik ude det meste af året, og foderet bestod mest af græs og lidt svinekraftfoder så det var til at overse. Jeg brugte hende til at pløje med.

Vedr. Italienere og Danske landhøns kan jeg kun sige at de hvide blev hjemme og mine var væk 2 min efter de var blevet lukket ud.

[Connie]

Eej .. ingen nye fortællinger ... havde lige håbet på lidt godnatlæsning

[Canarche]

Beklager Du må vente til imorgen, så skal jeg nok få lagt en ind.

[jes.l.h]

med denne fortælling om olfert er jeg kommet lidt i et dilemma. Normalt ville sådan en hane, eller høne for den sags skyld, have fået en tæt fransk barbering med efterfølgende opkogning i bourgogne. Men denne historie er ganske god, så her må det være "ingen regler uden undtagelser"