Vi fik først og fremmest godt humør og mange indtryk med hjem!
Så fik vi købt julegave til datteren, der så småt er ved at snige sig ind i hønseland med eget hønsehus og bevilling af 1.4 australorps. Hun blev lidt tøvende omkring sit racevalg, da hun for første gang så ordentlige orpington'er, men tror kærligheden til 'lorpserne holder. Hun opdagede slet ikke, at Marianne og Allan stoppede bilen fuld af foder vanddtrug og andet godt til hende til jul.
Manden blev forelsket - i mignonænder. De er godt nok også søde, men de kræver mere pladser og færre naboer end vi har. Kors, hvor de snakker!
Konen indså, at det næste hun må eje er spidstoppede appenzellere, at sønnen MÅ have en perlegrå silke til sin silkesamling. (Tænk på mig, hvis du får en lille grim høne til foråret, Tommy. Så vil jeg gerne adoptere den
) og at guldbrakler er pæne!
Marianne M.N s glæde over at udstille var smittende - især på manden min, så mon ikke der bliver guldbrakler udstillet næste år?! En brochure til brakelforeningen fandt vi også - selvom vi ikke lige kunne lokalisere nogen brakel-mennesker. Men det ser ud som om, foreningen har skiftet formand, og vi agter at kontakte ham, der står man skal kontakte... Du godeste, vi ender med at blive pæne, etablerede avlere..
Åh ja, og så skal man ikke glemme at jeg også fik overraskelsen over at se Loppe live med hjem. Du ser altså helt forkert ud! Men det gør folk jo generelt. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forstillet mig af nogen, der er døbt Yngvild, men tydeligvis ikke den kønne unge kvinde, jeg mødte!Næste gang må vi ha' en dymo-dims med, så vi kan fabrikere navneskilte.
Tillykke til alle jer, der udstillede! I gav os megen inspiration.
Og tillykke til alle jer andre - med en dejlig dag, en herlig stand og vi har hinanden! Næste år burde vi måske tage familiefotos BÅDE lørdag og søndag??
Vi ses igen til næste år.