Her er lige en "lille" fortælling, om dengang naboens hund brød ind til mine store gule silker.
Lørdag d. 5. juli 2014 var naboens lille terrier-lignende hund på en eller anden måde kommet ind i silkernes hønsegård. Det var en ganske udmærket indhegning, som silkehønsene ikke kunne komme ud af. Allerede dagen efter forstærkede vi det meget, men som landbetjenten senere sagde, så er det jo ikke vores pligt at lave indhegning, der kan holde naboens hund ude. Nej - vi skal blot lave en indhegning, der kan holde vores høns inde.
Jeg havde ikke hørt uro, men naboens 2 sønner bankede på for at fortælle, at der rendte en af mine høns rundt i deres have. Da jeg skyndte mig ud, opdagede jeg, at deres lille hund styrtede rundt i en form for blodrus i silkernes indhegning. Så den høne, der rendte rundt i deres have, løb for livet. Drengene skyndte sig at fange hunden og jeg bad dem om at sige til deres forældre, at jeg gerne ville snakke med en af dem NU.
Jeg undersøgte, hvor meget der var sket og kunne se, at hunden også havde været inde i selve hønsehuset. Der var 5 døde dyr og 2 meget skambidte, som jeg selv måtte aflive.
Da jeg havde fået styr på det hele, gik jeg over til naboen, som jo ikke var dukket op. Jeg snakkede med konen, som var meget forstående og selvfølgelig skulle jeg have erstatning og de skulle selvfølgelig nok melde det til hundeforsikringen. Vi aftalte, at jeg undersøgte værdien på hønsene og lige lavede et stykke papir med mine oplysninger, som de så kunne sende med deres skadesanmeldelse.
Jeg kontaktede Marianne og Tommy fra silkehønseklubben og vi blev enige om, at en fair pris måtte være mindst 500kr pr stk, da det er meget meget svær (umulig) overhovedet at finde gode avlsdyr af stor gule silker til salg.
Jeg gik så over med dette papir og så skal jeg lige love for naboen - denne gang manden - havde ændret mening. Så meget kunne høns ikke være værd og de (hønsene) kunne jo også bare lade være med selv at stå og lokke hunden.
Jeg sagde stille og rolig: At det ville jeg slet ikke diskutere med ham, med jeg skulle nok selv forklare det yderligere til deres forsikringsselskab, når jeg hørte fra dem. Konen ringede endda til Marianne (formand i silkehønseklubben) og brokkede sig voldsomt.
Jeg fik en lille mistanke om, at de måske slet ikke havde forsikring på deres hunde, så mandag ringede jeg til vores eget forsikringsselskab for at høre, hvordan jeg skulle forholde mig. De sagde, at hvis jeg ikke havde hørt fra naboens forsikring senest fredag, ville de anbefale, at jeg meldte det til politiet og at jeg kontaktede FAH.
FAH er en forsikring, der overtager, hvis folk ikke har tegnet den lovpligtige hundeforsikring. Se evt.
www.dfim.dk/Danish/Sider/FAH.aspxJeg hørte intet fra hverken naboen eller hans forsikring, så jeg meldte det til politiet.
Sidst i juli kom landbetjenten så på besøg. Han fortalte, at naboen ikke havde forsikring på sine hunde og at de nu fik bøde for både manglende forsikring, samt for løsgående hund. Han ville gerne lige se hønsegården m.m. inden han gik over til naboen.
Betjenten kom tilbage lidt senere og efter lidt snak frem og tilbage, hvor han havde forklaret naboen, at de ligeså godt kunne betale erstatningen nu, da de alligevel ville komme til det senere. Ja så var naboen pludselig meget samarbejdsvillig. Han skulle selvfølgelig nok gå over til mig, så vi kunne få afregnet erstatningen. Og det var jo dejligt. Jeg lovede at ringe til betjenten, hvis jeg ikke havde modtaget erstatning indenfor 1 uge.
Naboen kom over senere samme dag, men da jeg fastholdte mit oprindelige krav, blev han meget sur og sagde: at jeg kunne bare køre civil søgsmål, for så meget var de døde høns fa.... ikke værd.
Jeg gav betjenten og FAH besked.
I dag d. 21. oktober har FAH udbetalt den erstatningssum, som jeg forlangte.
FAH gør nu regres mod naboen og kører sagen hele vejen i retten, hvis de ikke skynder sig at betale.
Man kan kun gætte på, hvad kravet nu lyder på, da der jo nok bliver lagt en del sagsomkostninger, advokatsalærer, gebyrer osv osv osv oveni det oprindelige krav.
Jeg vil slutte af med en stor tak til Marianne og Tommy fra silkehønseklubben.
De har en stor del af æren for, at erstatningskravet blev accepteret.
MVH
Søs Søndergaard Harritz
Mariagerfjord Fjerkræklub