At nogen avler serioest er prisverdigt, og soerger for at de ulige racer lever videre. Nogen (de fledste) avler for tybe, udseende, og det er ganske nemt med racer der har existert i ca 100 aar, da tyben er ganske godt "stemplet" i dem. Hvids man saa avler ifra de der ser bedst ud, saa vil sannsynligheden tale for at en stor andel af avkommerne vil se godt ud, og saa videre slig i generationer.Det jeg synes er saa synd, er at det er saa faa der avler for at bevare egenskaberne der giorde at netop DEN race blev "fundet op". Situationen er nog noget bedre her i UK, og ogsaa i Frankrig og Tyskland. Dette er jo stoerre land, med mange flere mennesker end Danmark. Det er ikke mange (dog nogle) der har stammer af Maran, Rhode Island Red, Italienere (flere slags) Orpingtons, Australorps og andre racer der fremdeles er istand til at legge 250 aeg i aaret. Disse racer var "forloeberene" til hybriderne. De var alle "industrihoens". Man har desverre "oedelagt" mange racer ved at avle ud de egenskaber som vores forfedre arbejdet saa haardt for at avle ind. Det er let at forstaa hvordan dette sker. Jeg ser paa mig selv som et tybisk exempel. Jeg er nesten 60 aar gammel, og har avlet min race i 14 aar, og statistisk set saa skal jeg maaske fortsette i 14 aar mere, men hvad saa? Hvem skal tage over mine dyr, mine ideer, og mine visjoner? Race-cluben vil. De fledste af disse racer blev udviglet af generationer af hoensefolk, folk der var afhengige af at udvigle racerne for at overleve. Disse findes ikke mere, det er ikke lengre slig at 1.000vis af landmen leverer aeg og kyllinge-koed til folket, og derigennom tjente penger, og fortatte at udvigle produktionen. Det var jo deres levebroed. I generationer. Ved at starte en race-club, aabner man muligheden for at man inden cluben kan udvigle mange stammer af den samme race, og co-ordinere udviglingen/avlen og rette de fejl/mangler som racen har. Hvids dette kan samordes inden en club, er det jo en fantastisk mulighed for racen, hvids bare clubben kan arbejde for racen, og ikke for medlemmerne. Medlemmer kommer og gaar, men RACEN bestaar, og vil altid behoeve hjelp. Dette kan jeg bevise. Croad langshan doede nesten ud i 1960. "Rare Poultry Society" reddede den, og snart var der ca 50 mennesker der startede "The Croad Langshan Club", og vores race er nu lige sterk og god som den var "i gamle dage". Saa, en race-club der arbejder for racen er vejen fremover. Det er klart, nogle faa stykker kan gerne samarbejde om at bygge op nogle stammer, men hvids disse faa stykker doer, maa flytte eller noget andet sker, saa ender dette samarbejd. Hvids man derimod har en club, da har man aarlig generalforsamling, valg af bestyrelsesmedlemmer, og en kontinuerlig udskiftning af folk, men RACEN bestaar. Derfor maa jeg nog sige Dorte: Jeg synes det er en daarlig ide at slaa isammen to racer i en club. Da kan an nemt miste fokus. Maaske kunde man goere som man goer i UK, starte en club for racer der ikke har en egen club. Der er mange smaa grupper der arbejder for "sin" race. Efter nogen tid vil de fledste af disse racer blive modne for at faa sin egen club. Der er det mange smaa "cluber" indenfor cluben. Hvor der er RACEN der telder, ikke medlemmerne.