En høne bør daglig have..... men også mælk & salt.! ?

[Frank H. Kristensen]

Man kan finde meget spændende i de gamle bøger og som man faktisk burde udnytte noget mere i dagens private hønsehold.

Op til flere forskellige har haft deres Landhønsestammer i mere end 25 år(deriblandt Flemming Schiøtte) uden blodfornyelse uden at dyrene er blevet svaglige, men her har fokus også kun ligget i livskraft, livskraft og mere livskraft.
Flemmings levede nu vidst mere i en så stor hønsegård at det kunne svare til friland.

Mælk og andet animalsk protein har nu mange gode egenskaber, som man glemmer lidt i nudagens foder hvor man har en tendens til at sætte mængden af vegetabilsk protein op istedet for næsten samme virkning.
Ofte fordi det er billigere og flere regler med mere omkring brugen af det animalske protein i foderet til dyr af levebrug. Ud fra hvad jeg har forstået.

Jørgen Liljensøe bøger er dejlige nemt forståelige og beskriver det nødvendige for hønseholdet fungere godt og hvad man selv skal gøre.
Flemming går gerne længere i hans hvor fokus ofte er adfærd, naturlighed og hvordan man bevare dette gennem avl og udvælgelse samt forsøg og krydsninger.

[hanemikkel]

Høns har godt af levende mad. Smådyr, friske plantedele, levedygtige frø (fx korn) og mad med sunde levende bakterier.
Fx mælkeprodukter eller økologisk æblecidereddike. I naturen ville de ikke få de sidste to ting. Men mange andre ting med bakterier.

Hønsepiller er død mad.

[Lene Skelmose]

Jeg hørte eller læste fornylig om faren ved ikke at blodforny. I USA eller England havde man en super tyr, som blev brugt meget og som gav gode tyrekalve, der gik videre ind i avlen. Resultatet blev at kvægbestandene mere eller mindre var i familie med hinanden. Ulempen var, at dyrene havde mange gener for det samme (f.eks. den/de egenskaber man ønskede), men til gengæld var der mange gentyper som dyrene manglede. I dette tilfælde evnen til at bekæmpe visse sygdomme. Da så en sådan sygdom bryder ud går  bestanden til.
I naturen har nogle arter (kan ikke huske hvilke. Oddere?) en ret høj grad af indavl uden at det volder problemer, men naturens regulering over årtusinder er nok også mere optimal end menneskets.

[Lene Lestat]

Ja, og det ses også ved hybridhønsene efterhånden, men det er også meget mere intensiv avl igennem mange årtier, med de samme højtydende linjer.

Jeg mener Finn har en artikel om det.
 

[MOK]

Jeg hørte eller læste fornylig om faren ved ikke at blodforny. I USA eller England havde man en super tyr, som blev brugt meget og som gav gode tyrekalve, der gik videre ind i avlen. Resultatet blev at kvægbestandene mere eller mindre var i familie med hinanden. Ulempen var, at dyrene havde mange gener for det samme (f.eks. den/de egenskaber man ønskede), men til gengæld var der mange gentyper som dyrene manglede. I dette tilfælde evnen til at bekæmpe visse sygdomme. Da så en sådan sygdom bryder ud går  bestanden til.
I naturen har nogle arter (kan ikke huske hvilke. Oddere?) en ret høj grad af indavl uden at det volder problemer, men naturens regulering over årtusinder er nok også mere optimal end menneskets.

Det er også derfor den gamle Rød Dansk Malkerace nu er næsten forsvundet - ærgerligt, for det er i mine øjne meget smukke dyr 

[Lene Lestat]

Der er da ellers mange RDM køer tilbage, de er bare ikke alle røde mere.