Indlæg af: Johnny Paulick efter 15 ſeptember , 2014, 13:58
Pr.. ÅR....!
20kg kornfoder
18kg fritfoder
25kg grøndt
2kg.kalkskaller
0,5kg kråsegrit
0,1kg trækuld
15L.Syrnet mælk og 80L.vand..
Men hvis den har frit udløb... ( en hønsegård ) som de fleste nok har , men hvor der er noget føde den selv kan hente..( grønt og div. )
15kg. kornfoder
6kg fritfoder
10kg. grønt ( om vinteren )
2 kg kalkskaller
trækuld
15L Syrnet mælk 80L.vand..
Et andet sted i bogen er der lavet en udregning pr dag.... og her er der også " Blødfoder "
Pr. Dag..
60g.kornfoder + 10g.majs
70g. grønt
50g. blødfoder
Under vitaminer og mineraler står der at man også skal give dem 0,15g. SALT ( kogesalt ) pr kg totalfoder..
:o Ved ikke hvormange der var klar over at man skulle give sine høns SYRNET MÆLK OG SALT..
Men ikke om andet så får man en ide om hvormeget ens høns skal have pr. dag.
I en anden hønsebog ( som jeg lige har afleveret på biblioteket ) var der også en udregning om hønens behov, også dens behov for mad og mineraler til også at kunne give et Æg.... ! Den giver jo et æg på ca. 35 -60 g pr dag... og den skal jo også selv have noget at leve af... :)
Men det giver da lidt til eftertanke.... /o
Indlæg af: Ast efter 15 ſeptember , 2014, 14:40
Jo mælk indeholder vand, fedt, kalk, nogle vitaminer og mineraler. Mælk i dit skriv er mælk direkt fra koen.
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 ſeptember , 2014, 14:49
Alt andet lige så skal en høne selvfølgelig have dækket sine behov og især når de fleste også forlanger at den skal lægge 365 æg om året.
For en ting er vedligeholdelse/overlevelse, noget andet er ydelser i form af æg og måske også kød.
Indlæg af: Alice efter 15 ſeptember , 2014, 21:38
Mine får blødfoder (en blanding af kogte fuldkornsris, pasta, kartofler, tomater, kål, hvidløg, madrester, gulerødder osv.) Jeg salter kogevandet, som til vores egen mad.
Jeg beregner ca. 50 g. af dette blødfoder pr. høne/hane. De guffer det i sig i løbet af få minutter, så af og til får de en lidt større portion.
De har fri adgang til blandsædskross (byg, hvede, havre), + et fuldfoder fra møllen, + en blanding af 40% æglægningsfoder + 60% hvede (står på emballagen, at det bør det være).
De løber rundt på et stort græs- og ukrudtsklædt areal, så jeg får "fuckkloen", hvis jeg tror, at mælkebøtter er en delikatesse. Derimod holder de gerne salatorgie, når salaten er løbet i stok, og de kan overtales til at æde squash, hvis frugterne er skåret op. Rå tomater, jordbær osv. er et hit.
Skaller lægges i rigelig mængde i strøet og i hønsegården sammen med groft grus.
Mine høns er ikke fede ud. De stormer glade rundt, lægger pænt med æg, og "teenagerne" mobbes moderat (jagtes, i værste fald holdes fast i en vingefjer).
Indlæg af: Louise Rosenbaum efter 16 ſeptember , 2014, 20:55
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 17 ſeptember , 2014, 07:10
Indlæg af: Metmus efter 17 ſeptember , 2014, 18:29
Indlæg af: Mette Nygaard efter 20 ſeptember , 2014, 09:26
Indlæg af: Annemarie2013 efter 20 ſeptember , 2014, 10:03
Indlæg af: Johnny Paulick efter 20 ſeptember , 2014, 10:25
"Det rimelige hønsehold" af Flemming Schiøtte.... ( Den syntes jeg så i det store hele ikke at den var skrevet særlig godt. Den og gik meget op i Økohøns ) ???
Den anden...
" Den store hønsebog" af Jørgen Liljensøe .... ( Den har en meget bedre forklaring på mange ting og er forståeligt skrevet til en som mig som er nybegyner ) /o
Og i en af disse bøger var blandt andet også en udregning om værdien af æggets størrelse... Vi vil jo gerne have store æg... men i udregningen blev det vist at blommemæssig så er der langt mere blomme i et lille æg end i store ... Store æg har bare meget mere hvide.! ::) Men i det hele taget interessant læsning..
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 ſeptember , 2014, 11:09
Indlæg af: Mette Nygaard efter 20 ſeptember , 2014, 12:49
Jo, Schiøtte skriver megateknisk og svært at forstå - men han har lavet nogle spændende forsøg!
Mener det var ham, hvis høns levede frit i en skov, og som han aldrig blodfornyede med nye avlsdyr udefra. Og i bogen er vist beskrevet forsøg med immunisere hønseflokken fra coccidiose og hønselammelse, simpelthen ved at lade de svage dø og avle videre på de overlevende.
Så han er "tænkeren", hvor Liljensøe er "pragmatikeren", der fortæller, hvordan man gør - god kombi :)
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 ſeptember , 2014, 15:10
Indlæg af: Nemesis efter 26 ſeptember , 2014, 22:15
Indlæg af: Lene Skelmose efter 28 ſeptember , 2014, 09:18
1- skummetmælk hører til blandt de mere proteinrige fodermidler. 200g protein pr foderenhed (FE). Bør gives sammen med ekstra korn for at udnytte mælkens protein bedst. 1dl mælk pr høne.
2-mælk indeholder vitamin B2, som har en positiv indflydelse især på æg, der skal bruges til udrugning. Hvis hønsene får rigeligt grønt, får de B2 gennem det.
3-hønsene optager mælken som et ekstra foder (påvirker ikke negativt deres indtag af korn og fritfoder), og det giver bedre ydelse og tilvækst især i vintermånederne, hvor der ikke er så meget grønt.
4-under krigen, hvor det var svært at skaffe foder, var skummetmælk en vigtig del af hønsefoderet.
Iøvrigt en bog der er anbefalelsesværdig på trods af dens alder. Kan sjovt nok ikke se, hvornår den er fra, men jeg vil gætte, at den er fra lige efter krigen. Skrevet af forfattere med høj fagligt niveau. Kan fås antikvarisk.
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 28 ſeptember , 2014, 17:30
Op til flere forskellige har haft deres Landhønsestammer i mere end 25 år(deriblandt Flemming Schiøtte) uden blodfornyelse uden at dyrene er blevet svaglige, men her har fokus også kun ligget i livskraft, livskraft og mere livskraft.
Flemmings levede nu vidst mere i en så stor hønsegård at det kunne svare til friland.
Mælk og andet animalsk protein har nu mange gode egenskaber, som man glemmer lidt i nudagens foder hvor man har en tendens til at sætte mængden af vegetabilsk protein op istedet for næsten samme virkning.
Ofte fordi det er billigere og flere regler med mere omkring brugen af det animalske protein i foderet til dyr af levebrug. Ud fra hvad jeg har forstået.
Jørgen Liljensøe bøger er dejlige nemt forståelige og beskriver det nødvendige for hønseholdet fungere godt og hvad man selv skal gøre.
Flemming går gerne længere i hans hvor fokus ofte er adfærd, naturlighed og hvordan man bevare dette gennem avl og udvælgelse samt forsøg og krydsninger.
Indlæg af: hanemikkel efter 28 ſeptember , 2014, 22:22
Fx mælkeprodukter eller økologisk æblecidereddike. I naturen ville de ikke få de sidste to ting. Men mange andre ting med bakterier.
Hønsepiller er død mad.
Indlæg af: Lene Skelmose efter 29 ſeptember , 2014, 08:51
I naturen har nogle arter (kan ikke huske hvilke. Oddere?) en ret høj grad af indavl uden at det volder problemer, men naturens regulering over årtusinder er nok også mere optimal end menneskets.
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 ſeptember , 2014, 10:42
Jeg mener Finn har en artikel om det.
Indlæg af: MOK efter 29 ſeptember , 2014, 15:11
Jeg hørte eller læste fornylig om faren ved ikke at blodforny. I USA eller England havde man en super tyr, som blev brugt meget og som gav gode tyrekalve, der gik videre ind i avlen. Resultatet blev at kvægbestandene mere eller mindre var i familie med hinanden. Ulempen var, at dyrene havde mange gener for det samme (f.eks. den/de egenskaber man ønskede), men til gengæld var der mange gentyper som dyrene manglede. I dette tilfælde evnen til at bekæmpe visse sygdomme. Da så en sådan sygdom bryder ud går bestanden til.Det er også derfor den gamle Rød Dansk Malkerace nu er næsten forsvundet - ærgerligt, for det er i mine øjne meget smukke dyr /o
I naturen har nogle arter (kan ikke huske hvilke. Oddere?) en ret høj grad af indavl uden at det volder problemer, men naturens regulering over årtusinder er nok også mere optimal end menneskets.
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 ſeptember , 2014, 15:22