Forum > Maran

Rugning af Maranæg

(1/5) > >>

Psycho:
Da jeg ikke har nogen erfaring af udrugning af Maranæg og venter hjem en sending fra Tyskland først i marts, har jeg (mindst) et spørgsmål.

Hvordan skal fugtigheden være i rugemaskinen, fra dag 1 til klækning?

Er jo klar over at det er noget hårdere/tykkere skal, end hvad det er på andre racer. Har kyllingerne svært for og komme ud af skallen?
Hvad er jeres erfaringer?

Med venlig hilsen
Thomas Stjernaas

Tina Holmberg:
Det skal jeg svare dig endeligt på, når weekenden er omme ;)
Har pt. Maran & Sussex i rugemaskinen, der ruges med helt normal temperatur og fugtighed.
I dag er det 20. dagen, og der er pt. lavet "åndehul" i ca. halvdelen af æggene

Marianne Vedel:
Thomas, skallerne er ganske rigtigt tykkere. Jeg rugede både store og dværg maranæg ud sidste år, nogle af de store i maskine, for på det tidspunkt havde jeg kun en enkelt skruk, og æggene var jo store. Jeg rugede som med almindelige høns. Jeg fik fem store ud af de ti æg, der var nogle blanke imellem, men jeg kan ikke længere huske hvor mange. Af de små fik vi otte kyllinger ud af 24 æg, men de havde også været på en længere tur, der også involverede en flyrejse, så det var vist meget godt. Også her var der nogle ubefrugtede.
Når rugeæggene har været transporterede, vil der jo altid værre et større tab, desværre.
Man siger at pga. skallen tykkelse, vil der være 5-10 % færre kyllinger, der klarer sig. Om Darwin også har noget at sige her, ved jeg ikke, men det kan man da håbe  :D
Jeg har skrevet lidt om maran æg på min hjemmeside.

Psycho:
Tak for de svar.
Venter med spænding på dine resultat Tina.

Har bare fået fortalt at det skal vare meget lav fugtighed (20%) de første 14 dage og derefter så højt som mulig.
Det er dette jeg synes lyder lidt mærkelig. Ham jeg køber æg af, bruger mest mulig skrukhøne (af anden race). Jeg tror ikke de ruger anderledes fordi at det er maran æg ;D

Thomas

Tina Holmberg:
Så er klækningen overstået. Her er et samlet billede af prøverugningen, som er min første rugning i maskine.

Samlet æg:

5 Sussex (startet æglægning ultimo januar)
7 Maran (startet æglægning ultimo november/primo december)
4 Wyandotte/Silke (taget fordi jeg ved at befrugtningen er god)

Frasorteret æg:

3 Sussex, 2 blanke og 1 med blodring
1 maran, frataget ved lysning pga. stoppet udvikling
1 wyandotte/silke, frataget ved lysning pga. stoppet udvikling

Endlig klækning:

Sussex, 2 ud af 2 på 21. dagen
wyandotte/silke 3 ud af 3 den ene på 20. dagen, resten på 21. dagen
maran 4 ud af 6, 1 på 22. dagen, resten på 21. dagen

af de 2 maraner, som ikke klækkede, døde den ene i forsøget den anden fik aldrig hul i ægget. Begge 2 lå med hovedet modsat luftlommen.
Den maran, som klækkede i dag på 22. dagen, lå også modsat af luftlommen, og fik lidt hjælp til at komme ud.

Så for maran ser det således ud:
Befrugtning 100%
Efter fratagelse af ikke udviklede 86%
Klækket 67%

Taget i betragtning at det er meget unge høns, de er taget fra. At æggene er indsamlet ultimo januar, hvor det var ekstremt koldt, synes jeg egentlig at jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.

Bortset fra den som ligger til tørre pt., har alle perfekte dun på løb og fødder

Der kommer bedre billeder, når de alle er under varmelampe og faldt til i de nye omgivelser

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version